Region Midtjylland

Neurologisk, Holstebro

Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro

Klinisk vejleder – specialeansvarlig sygeplejerske, afsnit N2, Neurologi og Fysio-ergoterapi, Hospitalsenheden Vest

Vi har en spændende kombinationsstilling til dig, der gerne vil være med til at udvikle fag, studerende og kolleger. Afsnit N2 søger en klinisk vejleder/specialeansvarlig sygeplejerske til at løse to hovedområder: Klinisk vejledning af sygeplejestuderende samt supervision og klinisk kompetenceudvikling indenfor specialet almen neurologi og neurorehabilitering til traumepatienter.

Stillingen er på 37 timer pr. uge og er ledig fra den 1.5.18 eller efter aftale.
 
Afsnit N2 har 16 sengepladser til patienter med almene neurologiske sygdomme - ofte akutte indlæggelser - samt rehabilitering af kranietraumer patienter. Afsnittet er delt op i 2 grupper til almen neurologi og 1 gruppe til rehabilitering af kranietraumer. Vi har fokus på tæt patient- og pårørendekontakt og sygeplejen er med fokus på familier i en fornyet livssituation såvel som stor inddragelse af patienter og pårørende.

Vi arbejder tværfagligt med patientforløb og med samarbejde til mange faggrupper. Sengeafsnit N2 er integreret med Neurologisk Daghospital.

Afsnit N2 har sygeplejestuderende på 1., 2., 3., 5., 6. og 7. semester samt social- og sundhedsassistentelever og redderelever. Sidstnævnte 2 grupper varetages af en praktikvejleder.

Vi har stor fokus på en god introduktion, oplæring og videre kompetenceudvikling af personalet, hvilket bliver én af hovedopgaverne som specialeansvarlig sygeplejerske.

Vi skal flytte sammen med vores akutte apopleksiafsnit i DNV-Gødstrup i 2020 og vi begynder derfor i fællesskab allerede nu, at organisere og arbejde frem mod flere og flere fællesområder på den vej.

Arbejdsopgaver og kvalifikationskrav
Den daglige ledelse af afsnittet varetages af afdelingssygeplejerske i samarbejde med ledende terapeut og den specialeansvarlige overlæge. Specialeansvarlig sygeplejerske bliver en del af dette ledelsesteam, hvor man har stedfortræderfunktion for hinanden i f t den daglige drift.

Du bliver en del af et aktivt klinisk vejleder/specialeansvarlig sygeplejerske-team, som arbejder sammen om løsning af mange af afdelingens opgaver på tværs af afsnit – eks.vis. sygeplejefaglige e-dok-retningslinjer.

Der forventes aktivt samarbejde og fælles beslutning i samarbejde med afdelingsledelsen, funktionsledere, medarbejdere i afsnittet og med personale i primærsektor.

Forventninger til klinisk vejleder/specialeansvarlig sygeplejerske.
Det forventes, at klinisk vejleder/specialeansvarlig sygeplejerske har en høj faglig profil, er udadvendt, har pædagogiske kompetencer samt supervisions egenskaber, er engageret og i stand til at samarbejde tværfagligt og tværsektorielt.

Der vil blive lagt vægt på kvalifikationer som:
  • Pædagogiske og didaktiske kompetencer
  • Anerkendende og coachende tilgang
  • Bevidst om læreprocesser og læringsmiljø
  • Sygeplejefagligt velfunderet – gerne neurologisk specialekendskab
  • Sikre god introduktion, oplæring og kompetenceudvikling til ansatte i afsnittet
  • Evner at se muligheder for kompetenceudvikling individuelt og i grupper
  • Samarbejdsorienteret i udviklingsopgaver ift. patientforløb ift. Sundhedsaftalen
  • Initiativtager i sygepleje og videreudvikling af faget
  • Deltage i forbedrings- og kvalitetsarbejde i afdelingen
  • Arbejde efter og udvikle vedtagne målsætninger i det kliniske felt
  • Personlighed med åben og imødekommende væsen og tillidsvækkende adfærd
 
Kvalifikationskrav:
  • Autorisation som sygeplejerske
  • Specialeerfaring
  • Erfaring i pædagogik/ledelse, klinisk sygepleje, udvikling og evt. forskning
  • Sundheds- og samfundsfaglig videreuddannelse på Diplomniveau. Gerne kandidat- eller masteruddannelse.
  • IT-kompetencer på brugerniveau
Du kan læse mere om os her -          www.vest.rm.dk/afdelinger/neurologi-og-fysio-ergoterapi/neurologisk-afdeling/patienter--parorende/sengeafsnit-n2/
 
Stillings- og funktionsbeskrivelser:
Specialeansvarlig
Klinisk vejleder

Se ramme aftale for Klinisk vejleder her
 
Yderligere oplysninger om jobindhold og kvalifikationskrav kan fås hos afdelingssygeplejerske Jytte Borg Madsen tlf. 7843 7005 eller oversygeplejerske Gitte Kjær Nielsen tlf. 3017 3844.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
 
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. 
 
Ansøgningsfristen er senest den 27.3.18 Vi forventer at afholde samtaler den 3.4.18
 
 









Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Jytte Borg Madsen
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    13021
  • Quick-nr.
    330511
  • Indrykningsdato
    16-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Jytte Borg Madsen
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    13021
  • Quick-nr.
    330511
  • Indrykningsdato
    16-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    27-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.