Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup

Afsnitsansvarlig overlæge i reumatologi ved Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet – Glostrup

En stilling som afsnitsansvarlig overlæge for reumatologisk sengeafsnit VRR12 og for reumatologisk daghospital VRR10 er ledig til besættelse snarest. Den afsnitsansvarlige overlæge indgår for begge funktioner i afsnitsledelse med afdelingssygeplejersken. Arbejdssted er Glostrup matriklen.  
 
Klinikkens organisation og arbejdsopgaver: 
Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (VRR) er Region Hovedstadens eneste reumatologiske afdeling/klinik og omfatter desuden en stor rygkirurgisk funktion, som betjener både Region Hovedstaden og Region Sjælland. 
De reumatologiske opgaver varetages på 3 udefunktioner og Rigshospitalets 2 matrikler. Den rygkirurgiske funktion varetages alene på Rigshospitalet, Glostrup. 
 
VRR på Rigshospitalet, Glostrup rummer tre lægelige specialer: ortopædkirurgi, neurokirurgi og reumatologi. Afdelingen er bygget op omkring tværfaglige patientforløb. Afdelingen består af 2 sengeafsnit (et reumatologisk og et kirurgisk), en reumatologisk udredningsenhed, et rygseminar, et inflammatorisk ambulatorium med stor UL-funktion og et rygambulatorium, som er tværfagligt. 
De forskellige patientforløb inddrager læger fra alle tre lægelige specialer, plejepersonale, fysioterapi, ergoterapi og andre tværgående afdelinger/professioner i tæt samarbejde med primærsektoren. 
 
VRR Rigshospitalet, Glostrup er landets største reumatologiske funktion og varetager elektiv og subakut udredning og behandling af reumatologiske patienter på hovedfunktionsniveau i planlægningsområde Syd, Region Hovedstaden samt varetager akut udredning og behandling hos indlæggelseskrævende patienter med reumatologiske problemstillinger for hele Region Hovedstaden. 
 
Klinikken er samtidigt landets største rygkirurgiske funktion og varetager udredning og behandling af patienter med degenerativ rygsygdom på højt specialiseret og regionsfunktionsniveau for hele Region Hovedstaden og i et vist omfang for Region Sjælland. 
 
Det reumatologiske sengeafsnit VRR10 har 15 senge og modtager patienter fra hele region Hovedstaden. 
Daghospitalet VRR12 er primært en udredningsenhed,  der varetager akut, subakut og elektiv udredning af reumatologisk patienter i planområde Syd 
 
VRR Rigshospitalet, Glostrups drift varetages i et reumatologisk sengeafsnit med ca. 1250 udskrivelser årligt, et fælles ambulatorium med ca. 55.000 kontakter årligt, et kirurgisk sengeafsnit med ca. 2500 udskrivelser årligt og en operationsgang med ca. 2100 operationer årligt. 
Såvel forskningsmæssigt som klinisk er der fokus på RA, spondylartritis, uveitis, artritis urica, kæmpecellearteritis, Sjøgren og billeddiagnostik i relation her til foruden håndteringen af rygforløbsprogrammer. 
 
Til forskningen er der aktuelt tilknyttet 2 professorer, og et større antal post doc og PhD-studerende indenfor såvel det læge- som sygeplejefaglige område. 
Afdelingen er hjemsted for Danbio, Copspine og Dansk Reuma Biobank og vi har derfor stort fokus på implementering og løbende udvikling af disse værktøjer 
På Rigshospitalet, Glostrup foregår der studenterundervisning ved medicinstudiet på Københavns Universitet på flere semestre og der er 8 uddannelsesstillinger indenfor reumatologien 
Klinikken rummer derfor helt unikke muligheder for læring, idet du til dagligt vil være omgivet af kollegaer med høj faglig ekspertise indenfor stort set alle facetter af specialet. 
 
Kvalifikationer 
Kandidater der har dokumenteret erfaring med at indgå i afsnitsledelse og med direkte ledelse af et driftsafsnit vil blive foretrukket. Klinikken arbejder med værdibaseret styring af patientforløb og erfaring hermed vil blive vægtet.  
 
Arbejdsforhold 
Overlægen skal tage initiativ til udvikling og forskning inden for afdelingens interesseområder og deltage aktivt i uddannelsen af de yngre læger. 
Overlægen vil indgå i den reumatologiske udredningsenhed, tilsyn og hotline funktionen samt stuegang. 
 
Vagtforpligtelse 
Deltager i lørdagsstuegang efter rulleskema. Overlægen deltager ikke fast i tjeneste på SANO, Skælskør, medmindre andet aftales 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelsesvilkår og aflønning sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger indgåede overenskomst. 
 
Glostrup Hospital er røgfrit. Rygning tillades ikke på hospitalets område. 
 
Ansøgning 
Bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder. Ansøgere bør i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne indenfor disse kompetencer. 
 
Ansøgning stiles til Klinikledelsen, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet, Ndr. Ringvej, 2600 Glostrup. Ansøgningen skal være hospitalet i hænde senest den 21. marts 2018 12:00. 
 
Der indkaldes til samtale, når der foreligger indstilling fra det faglige bedømmelsesudvalg.  
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos klinikchef Henrik Røgind på telefon 38632696.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Nina Beier
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    210911
  • Quick-nr.
    330518
  • Indrykningsdato
    16-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Nina Beier
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    210911
  • Quick-nr.
    330518
  • Indrykningsdato
    16-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.