Region Midtjylland

Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Vikar for ergoterapeut til Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen

Med tiltrædelse den 16. april 2018 eller snarest muligt derefter søger vi til Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen, medicinsk gruppe en vikar for ergoterapeut frem til den 31. december 2018. Den ugentlige arbejdstid er 30 timer i tidsrummet 7.45-16.00. Dine arbejdsopgaver vil primært være behandling af medicinske patienter på Fælles Akut Afdelingen. Derudover vil du få opgaver i Medicinsk Endokrinologisk Afdeling samt indgå i afløsning indenfor for det akutte ortopædkirurgiske område. Afdelingsarbejdet indbefatter bl.a. dysfagivurdering,  ADL vurdering, samt være med til at sikre hensigtsmæssige udskrivelser og dokumentation i EPJ . Der er vagtarbejde i forbindelse med jul og påske.

Vi tilbyder
  • et job i en dynamisk afdeling, hvor der løbende er fokus på fagets udvikling, kvalitetssikring og forskning
  • en arbejdsplads hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling
  • ansættelse i en seriøst arbejdende gruppe med godt humør
Vi forventer
  • at du har erfaring med akutte medicinske patienter i hospitalsregi
  • at du har erfaring med dysfagivurdering
  • at du har kendskab til ortopædkirurgi
  • at du har lyst til at indgå i tværfagligt samarbejde med pleje- og lægegruppen på de kliniske afsnit
  • at du har gode kompetencer mht fleksibilitet og evne til at bevare overblikket i en travl hverdag som ofte er uforudsigelig og hvor lagte planer ofte må revideres
  • at du kan trives på en arbejdsplads, der er i konstant forandring, og at du ser muligheder frem for begrænsninger
Vi er
Én af de 6 grupper som Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen består af. Medicinsk gruppe er en tværfaglig gruppe bestående af 3 ergoterapeuter, 17 fysioterapeuter og 1 funktionsleder. Gruppen er blandet både alders- og erfaringsmæssigt.
 
Medicinsk gruppe dækker Almen Medicinsk Afdeling, Levermedicinsk Afdeling, Mave- og Tarmkirurgi, Lungemedicinsk Afdeling, Reumatologisk Afdeling, Fælles Akut Afdeling, Kræftafdelingen og Plastik- og Brystkirurgi. Endvidere varetager gruppen opgaver på hospitalets Apotek, varetager KOL rehabilitering og varetager behandling i vores Lymfødemklinik.
 
Afdelingen er i dag fordelt på tre matrikler. I maj måned sker der en udflytning af nogle specialer til Skejby, og i den forbindelse ændres organiseringen i vores afdeling. Konkret for denne stilling betyder det, at du vil overgå til et nyt team under en anden leder. Tiden nu og frem til den endelig samling af afdelingen på Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby i 2019 vil være præget af udflytning og omstrukturering.
 
Visionen for Aarhus Universitetshospital er ”Den største viden – den bedste behandling”. I Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen understøtter vi bl.a. denne vision med vores forsknings- og udviklingsstrategi. Vi har i afdelingen en forsknings- og udviklingsenhed, og i hver gruppe er der ansat en udviklingsterapeut. Ligeledes understøtter vi visionen med afholdelse af årlige MUS samtaler med udarbejdelse af individuelle handleplaner ligesom der udarbejdes årlige kompetenceudviklingsplaner i de respektive grupper.
 
Aarhus Universitetshospital er uddannelsessted for såvel ergoterapeut som fysioterapeutstuderende. Det er derfor en naturlig del af vores hverdag at vejlede studerende og inddrage dem i arbejdet.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der må påregnes prøvetid i de første 3 måneder af ansættelsen. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisation.

Nærmere oplysninger fås ved ledende terapeut Karen Hahn eller ledende terapeut Birgitte Bille Brahe på 7846 2210

Vi holder ansættelsessamtaler den 11.april 2018.
 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Birgitte Bille Brahe
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    16-04-2018
  • Regionens jobnr.
    13045
  • Quick-nr.
    330655
  • Indrykningsdato
    20-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    08-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Birgitte Bille Brahe
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    16-04-2018
  • Regionens jobnr.
    13045
  • Quick-nr.
    330655
  • Indrykningsdato
    20-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    08-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.