Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Vi søger en sygeplejerske til Akutmodtagelsen i blandede vagter

I Akutmodtagelsen er vi ca. 45 engagerede medarbejdere  –  social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, plejere, aktivitetsmedarbejder, socialrådgivere og to kliniske sygeplejespecialister, en stor gruppe - som du kan blive en del af.    
Akutmodtagelsen består af 10 åbne døgnpladser, 12 intensive døgnpladser samt modtagefunktionen. Du bliver oplært til at kunne varetage alle tre forskellige funktioner – således både i åbent og intensivt regi. Oplæringen finder sted i et tempo der relaterer sig til dit kompetenceniveau. Er du fx nyuddannet forgår intro/oplæring selvfølgelig i et tempo du kan følge med i. Vi tager udgangspunkt i dig og det du kommer med.
Nogle patientforløb er meget korte, andre længere og du kommer således til, at møde patienterne i forskellige sammenhænge med meget forskellige psykiatriske behov. Det er derfor vigtigt, at du ser faglighed, fleksibilitet og den enkelte patients behov - som nøgleord i dit daglige arbejde.
 
Vi er et afsnit med ambitioner om at skabe patientforløb med høj faglighed, så det er vigtigt at du har lyst og overskud til, at være med til at sætte patienter i fokus. Vi arbejder efter Safeward-modellen, som vi mener både kan understøtte høj faglighed, men også et godt arbejdsmiljø. Fleksibilitet, hjælpsomhed, læring og ansvar er for os - vigtige nøgleord. Hos os vil du føle dig velkommen!  
Vi arbejder med at skabe et sammenhængende patientforløb tilpasset de behov den enkelte patient har, og har derfor mange samarbejdspartnere i spil. Vi sætter pris på forskellige kompetencer og på tværfaglighed. Vi er både nyuddannede, erfarne, unge som modne, og vi vil gerne hele tiden blive bedre, lære mere og udvikle os.  
Vi arbejder aktivt med kvalitets-, og kompetenceudvikling ud fra Region Hovedstadens Psykiatris visioner, samt centerets årsplan, fx. patientinddragelse, akutsygepleje, triagering, deeskalering, SP samt Safeward. 
 
Vi tilbyder:  
  • Kompetenceudvikling – vi har tre forskellige funktioner i afsnittet  
  • Være med til at udvikle på Safeward-modellen  
  • Et godt arbejdsmiljø  
  • Gode muligheder for sparring med kolleger – specielt hvis du er nyuddannet  
  • Supervision engang om ugen  
  • Undervisning på tværs i centret 
  • Gode karriemuligheder (fx Godt begyndt, Safewardkursus og Akutsygeplejerskeuddannelsen)  
  • Mentorordning – med udgangspunkt i dig  
  • Et varierende og meningsfuldt arbejde 
Vi forventer, at du:  
  • Er uddannet sygeplejerske  
  • Erfaring indenfor somatik, akutpsykiatri eller intensivpsykiatri er en fordel, men ikke et must.  
  • Engagerer dig i den daglige drift og tager ansvar for at skabe gode patientforløb.  
  • Er serviceminded, fleksibel og har situationsfornemmelse  
  • Bidrager aktivt og med initiativ til fremme af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i afsnittet  
  • Har en positiv indstilling samt en god portion humor  
  • Er indstillet på at udvikle dig personligt og fagligt  
Har dette vakt din interesse hører vi meget gerne fra dig, og du er velkommen til at ringe og aftale en rundvisning eller få svar på uddybende spørgsmål. 
 
Løn- og ansættelsesforhold:  
Stillingen er en fuldtidsstilling timetallet bestemmer du (næsten) selv, stillingen er til besættelse 01. maj 2018 eller efter aftale.  
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst indgået mellem forhandlingsberettigede organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 
TR: Yvonne Broen tlf.: 20363215 mail: Yvonne.Broen@regionh.dk
 
Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her  
 
Ansøgningsprocedure:  
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om fuldt cpr-nr., CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder.  
Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afd.spl Boline Baadsgaard på 3864 1569 eller mobil  2167 3199 og mailadresse Boline.Baadsgaard.01@regionh.dk 
 
Ansøgningsfristen er senest mandag d. 17. april 2018 kl. 9:00, men vi kalder løbende til samtale.  
 
Om Psykiatrisk Center Amager:  
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 239.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. Centret har ca. 500 årsværk.  
Centeret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Centret har 129 sengepladser fordelt på fire intensive og fire åbne sengeafsnit samt et modtageafsnit og dertil hørende akutmodtagelse.  
Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk ambulatorium og Ældrepsykiatrisk ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et OPUS ambulatorium og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.   
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basis- uddannelse), speciallæge i almen medicin samt til Introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer.  
Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.  
 
Du kan læse mere om centret her  
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    211014
  • Quick-nr.
    330729
  • Indrykningsdato
    22-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Jeanette Clausen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2018
  • Regionens jobnr.
    211014
  • Quick-nr.
    330729
  • Indrykningsdato
    22-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.