Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

2 afdelingslæger/overlæger i reumatologi til Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus

 
Søger du et ungt, dynamisk team som kan lide at hjælpe gigtpatienter på højt fagligt niveau og samtidig have det sjovt i dagligdagen, så læs nærmere her!! 
 
Medicinsk Afdeling – det naturlige valg, patienten først 
 
Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, en del af Sygehus Lillebælt søger to overlæger eller afdelingslæger med speciale i reumatologi. Stillingerne ønskes besat 1. juni 2018 eller efter aftale. 
 
Om afdelingen   
Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus er en veldrevet afdeling med høje kvalitetsmål og resultater samt orden i økonomien. Der ydes årligt ca. 65.000 ambulante konsultationer og afdelingen modtager 6000 indlæggelser i 74 senge. Afdelingens specialer er reumatologi, gastroenterologi, hæmatologi, lungemedicin og endokrinologi. Desuden drives Medicinsk Diagnostisk Center og et Akut Visitations Afsnit (AVA). Der er ansat 72 læger, heraf 31 speciallæger.  Afdelingen deltager i den lægelige præ- og postgraduate uddannelse, herunder i uddannelsen af speciallæger i Intern Medicin: Gastroenterologi, Lungemedicin, Reumatologi og Hæmatologi, almen medicin samt onkologi. 
 
Der er fælles medicinsk vagt (for og mellemvagt) med Hjertemedicinsk Afdeling, selvstændig medicinsk bagvagt og overlæge i beredskabsvagt. Herudover er der speciallæger tilstede lørdage 8-15.24. 
 
 
Reumatologisk afsnit  
  • Vi har regionsfunktion indenfor Inflammatoriske led- og bindevævssygdomme
  • Reumatoid artrit, spondylitis ankylopoietika og psoriasis artrit ved kompliceret, behandlingsrefraktær sygdom og/eller alvorlige komplikationer som fx reumatoid vaskulit, herunder også behandling med biologiske lægemidler samt SLE
  • Vi har ca.11.000 ambulante besøg om året  
  • Pr. 1. april 2018 har vi garantiklinikfunktion for reumatologien i Region Syd
  • Vi samarbejder med de øvrige reumatologiske afdelinger under Sygehus Lillebælt (Kolding og Middelfart) med fælles biologisk konference.
  • I afdelingen har vi en speciallæge med delansættelse på idrætsmedicinsk klinik på Middelfart Sygehus og en afdelingslæge med delansættelse med forskning og i klinikken. Forskning sker i samarbejde med OUH.
  • Vi har fælles reuma/radiologisk konference i et tæt samarbejde med Røntgen Afdelingen på Sygehus Lillebælt
  • Vi har samarbejde med afdeling C på OUH, med hvem der er mulighed for videokonference 1 gang om måneden samt videokonference omkring SLE patienter ca. 3-4 gange pr. år
  • I reumatologisk ambulatorium arbejder erfarne sygeplejersker med selvstændige konsultationer og biologisk behandling i dagafsnit
  • Vi arbejder målrettet på, at skabe et dynamisk og innovativt ambulatorium, hvor patienten er i centrum. Vi tror på, at et højt niveau af engagement, faglighed og professionalisme er til gavn for vore patienter og deres pårørende. Det understøtter vi bl.a. ved at prioritere det tværfaglige uddannelsesmiljø og forskning højt. Vi har fokus på sammenhængende patientforløb og medinddragelse 
 
Vores tilbud:   
  • Du får mulighed for at være med til at præge og udbygge det reumatologiske speciale i et tværfagligt samarbejde med de øvrige reumatologiske speciallæger og plejepersonale i klinikken, hvor der altid er en god og munter tone
  • Stor ambulant virksomhed i samarbejde med de øvrige specialer i Medicinsk ambulatorium 
  • Der vil være mulighed for at deltage i konferencer i ind- og udland med forventning om vidensdeling efterfølgende
  • Du vil være en del af det tværfaglige miljø i reumatologiske ambulatorium  
  • Du får et givende arbejde, med store krav til personlige og faglige kompetencer
 
Vi forventer, at du:   
  • Har stor interesse for at udvikle det reumatologiske speciale på alle fronter for såvel indlagte som ambulante patienter 
  • Er energisk, engageret, fleksibel og har et godt humør. Vi mener at det er lysten, der driver værket
  • Du har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, der har fokus på høj faglighed, forskning og sammenhængende patientforløb 
  • Deltager i kvalitetssikring af behandlingen 
  • Deltager i uddannelse af læger i uddannelsesstillinger  
  • Indgår i relevante samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt  
 
Kvalifikationer:  
Stillingerne ønskes besat af en overlæge eller afdelingslæge med speciale i reumatologi. 
 
Ansøger skal forholde sig konkret til de 7 lægekompetencer, jævnfør sundhedsstyrelsens vejledning. 
 
Er ansøgeren kvalificeret og har anciennitet til ansættelse som overlæge, vil den faglige bedømmelse ske i henhold til Region Syddanmarks vejledning herom.   
 
Funktionsbeskrivelse fås ved henvendelse til Mona.Husballe@rsyd.dk  
 
Yderligere oplysninger fås hos: 
Vedr. specialet: Tine Lottenburger, mail: Tine.Lottenburger@rsyd.dk  
Øvrige oplysninger: Ledende overlæge Ejler Ejlersen, mail: Ejler.Ejlersen@rsyd.dk 
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 19. april 2018 via nedenstående link. 
 
Ansættelse samtale holdes den 24. april 2018.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Mona Husballe
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    203476
  • Quick-nr.
    330757
  • Indrykningsdato
    03-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Mona Husballe
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    203476
  • Quick-nr.
    330757
  • Indrykningsdato
    03-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.