Region Nordjylland

Klinisk Biokemi

Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg

Bioanalytikere til Klinisk Biokemi

Har du lyst til at blive vores nye kollega?
 
Vi er midt i et generationsskifte, hvor gode medarbejdere gennem mange år går på pension, så vi søger nogle bioanalytikere, der har lyst til at være en del af vores afsnit i Aalborg.
 
Klinisk Biokemi er i rivende udvikling med høj aktivitet og professionalisme. Vi har fokus på udvikling af bioanalytikerfaget, hvor diagnostiske samarbejdspartnere og kontaktbioanalytiker- og fagspecialist- funktionen, står højt på dagsordenen.  Du får derfor muligheden for selv at være med til at forme din stilling, og sætte dit præg på faglig udvikling i tæt samarbejde med afdelingens mange faggrupper, bioanalytikere, laboranter, læger, kemikere og sekretærer.
Som bioanalytiker i vores afdeling, vil du som udgangspunkt være tilknyttet én af vores to sektioner, sektion 1 med hovedvægt indenfor Hæmatologi og koagulation, sektion 2 med hovedvægt indenfor stofkemi, immunkemiske analyser og medikamenter, eller den store fælles funktion med blodprøver, EKG, varetagelse af prøver fra praksis samt svaraflevering via EDB (LABKAII).
 
  • Vi har et godt fagligt og socialt miljø med gode og aktive kolleger
  • Du får faglige udviklingsmuligheder indenfor afsnittets forskellige laboratoriefaglige områder
  • Vi sørger for en god introduktionsperiode med grundig oplæring 

    Kvalifikationer:
  • Du er autoriseret bioanalytiker med interesse for klinisk biokemi, gerne med erfaring inden for området
  • Du er selvstændig og har gode samarbejdsevner
  • Du er fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på faglig kvalitet
  • Du har kendskab til IT på brugerniveau, gerne med flair for teknisk udstyr
  • Du har sans for orden og systematik
  • Du har lyst til positivt at præge din arbejdsplads 
     
Hvem er vi:
Vidste du, at vi på Aalborg Universitetshospital har en af landets største klinisk biokemiske enheder, med landsdelsfunktion indenfor bl.a. blodprop- og blødningsudredning.
Vi har ca. 850.000 årlige patientkontakter samt et samlet årligt antal analyser på ca. 10 mio.
Vi er i dag beliggende på flere matrikler med laboratorieafsnit på Aalborg Universitetshospital Syd og Nord, Farsø og Hobro.

Vi er en moderne afdeling, der arbejder på højt fagligt niveau under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse. Vi er til stadighed med til at udvikle faget, hvorfor forskning, udvikling og undervisning er synlige og vigtige dele af afdelingen.

Arbejdsmiljøet prioriteres højt og alle medarbejderes trivsel, faglige og personlige udvikling er væsentlig for afdelingens positive udvikling. Ud over en undervisningspolitik med kompetenceskoler for personalet, varetager vi undervisning for medicinstuderende, og er praktiksted for bioanalytikerstuderende.

Vi er DANAK akkrediteret, og arbejder efter ISO 15189 standardens retningslinjer.

Ansættelsesvilkår:
Stillingerne er ledige til besættelse pr. 1. juni 2018, eller efter aftale.
Der er tale om flere faste fuldtidsstillinger med vagtforpligtelser.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område, mellem Danske Bioanalytikere og Region Nordjylland.

Har du spørgsmål vedrørende stillingerne, så ring endelig for nærmere information til koordinerende afsnitsledende bioanalytiker, Birgitte Lüttge, tlf. 9766 4886

Samtalerne forventes afholdt i uge 21.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Birgitte Lüttge
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    4377
  • Quick-nr.
    330759
  • Indrykningsdato
    22-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-05-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Birgitte Lüttge
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    4377
  • Quick-nr.
    330759
  • Indrykningsdato
    22-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-05-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.