Sekretariatet for Lægers Videreuddannelse Nord

Falstersvej 10, 8940 Randers SV

Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Nord i Randers søger læge i introduktionsstilling til Samfundsmedicin

Om kontoret
Vi yder sundhedsfaglig rådgivning til andre myndigheder i relation til bl.a.
anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme, beredskabsopgaver, miljøsager, retslægelige
ligsyn og trafikmedicin. Desuden fører vi tilsyn med sundhedspersoner og behandlingssteder i
Region Midt- og Nordjylland.

Kontoret er præget af et godt og tæt kollegialt samarbejde både fagligt og socialt med fokus
på udvikling og læring. Miljøet er tværfagligt, og dine kollegaer er bl.a. læger, sygeplejersker,
jurister, folkesundhedsvidenskabskandidater og andre akademikere samt administrativt
personale. Kontoret er en uddannelsesafdeling for speciallægeuddannelsen i
samfundsmedicin.

Dit arbejde
Dine arbejdsopgaver vil omfatte flere af enhedens opgaver, herunder:
• Sundhedsfaglig rådgivning og sagsbehandling af sager vedr. smitsomme sygdomme,
miljøforurening, trafikmedicin og sundhedsjuridiske problemstillinger
• Tilsyn i lægepraksis, på sygehuse, misbrugsbehandlingssteder m.fl.
• Tilsyn med sundhedspersoner, herunder ved misbrug af alkohol eller lægemidler
• Deltagelse i udviklings- og læringsinitiativer for sundhedsvæsenet
• Retslægelige ligsyn
• Rådgivning af læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner samt andre myndigheder,
f.eks. om instrukser, vejledninger m.v.

Din uddannelse og erfaring
Vi forventer, at du er uddannet læge med tilladelse til selvstændigt virke, og vi ser gerne, at du
har erfaring fra flere sektorer i det danske sundhedsvæsen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
• har interesse for og gerne erfaring med et eller flere af kontorets arbejdsområder
• har interesse for og erfaring med organisatoriske lægelige opgaver
• har interesse for sundhedsjuridiske problemstillinger
• har lyst til at arbejde projektorienteret og tværfagligt
• har gode kommunikative evner
• har interesse for og gerne erfaring med kvalitetsudvikling eller organisatorisk arbejde
• har kørekort til, og bil til rådighed

Uanset hvilken baggrund du kommer med, så er arbejdet formentlig nyt for dig. Vi sørger for
god oplæring, herunder bred introduktion og en intern uddannelse.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder og uddannelsesansvarlig overlæge
Jan Greve, tlf. 7222 9333.

Er du interesseret?
Så send os din ansøgning med CV og eksamensbevis elektronisk via linket nederst i
stillingsannoncen på www.stps.dk senest den 9.april. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i
uge 16 2018.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge

Generelt om styrelsen
Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder for, at det er trygt at være patient i det danske
sundhedsvæsen. Vi fører bl.a. tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og
sundhedsorganisationer, udsteder autorisationer til 16 forskellige autoriserede faggrupper, og
vi behandler klager fra patienter og ankesager om erstatninger. Vi administrerer desuden
rapporteringssystemet om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, ligesom vi administrerer
EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet.

På det grundlag bidrager vi til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelser.

Vi er mere end 450 medarbejdere og har tilknyttet over 700 sagkyndige konsulenter, der
dækker de sundhedsfaglige specialer inden for hele sundhedsområdet.

Som led i anden del af regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser vil
behandlingen af klager fra patienter og ankesager om patienterstatninger blive varetaget af
den kommende Styrelse for Patientklager og Erstatning fra forventeligt 1. maj 2018. Den
opslåede stilling er ikke berørt af udflytningen.

Styrelsen for Patientsikkerhed har pr. 1. januar 2018 røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap,
etnisk baggrund.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Videreuddannelsesregion Nord
  • Kontaktperson
    Jan Greve
  • Adresse
    Falstersvej 10, 8940 Randers SV
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Quick-nr.
    330958
  • Indrykningsdato
    28-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Videreuddannelsesregion Nord
  • Adresse
    Falstersvej 10, 8940 Randers SV
  • Kontaktperson
    Jan Greve
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Quick-nr.
    330958
  • Indrykningsdato
    28-03-2018
  • Ansøgningsfrist
    09-04-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job