Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Ledende overlæge til Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital

Vi søger en visionær, engageret og dynamisk ledende overlæge til Akutafdelingen, som sammen med den ledende oversygeplejerske, hospitalets direktion og øvrige ledergruppe vil sætte sit præg på udviklingen og driften af Akutafdelingen.  
 
Opgaven 
Sammen med den ledende oversygeplejerske har du ansvaret for den samlede ledelse og for udvikling og drift af Akutafdelingen. Det bliver din opgave fortsat at styrke afdelingens status som en moderne og højt kvalificeret akutafdeling, der kan indgå som en del af fremtidens Nyt Hospital Nordsjælland, der med ny teknologi og rammer i verdensklasse skal imødekomme kravene til fremtidens sundhedsvæsen. Samtidig skal du udvikle afdelingen, så den fremstår som en effektiv og attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. 
 
Vores nye ledende overlæge  
Akutafdelingen spiller en afgørende rolle i patientforløbene på hospitalet, og du skal som ledende overlæge formå at placere dig centralt i ledelsen og koordinere på tværs af hospitalet. 
 
Du skal evne og ville kliniknær ledelse, så målsætningerne om tilgængelighed, fælles ansvar og systematiske forbedringer kan indfries. Samtidig skal du skabe og formidle et troværdigt og inspirerende samarbejde med afdelingens medarbejdere, nære samarbejdspartnere på hospitalet og samarbejdspartnere i kommuner og almen praksis og den præhospitale virksomhed. 
 
Som ledende overlæge skal du være overlægekvalificeret speciallæge med bred uddannelse og erfaring inden for et speciale med relevans for akutområdet, gerne med viden og indsigt i akutmodtagelsers funktion. Efteruddannelse i ledelse og relevant ledelseserfaring er at foretrække. 
Vi søger en leder, som… 
 
… er dynamisk og innovativ og bidrager til høj faglig kvalitet og effektivitet 
… har faglig og personlig gennemslagskraft og derigennem skaber
     troværdighed og respekt 
… er fleksibel, udadvendt og repræsenterer en åben arbejdsform 
… kan kommunikere, motivere, delegere og arbejde tværfagligt 
… kan arbejde med økonomi- og aktivitetsstyring 
… kan arbejde med strategi og implementering 
… gerne vil stå i spidsen sammen med vores ledende oversygeplejerske
     for at føre Akutafdelingen over i Nyt Hospital Nordsjælland. 
 
Om Akutafdelingen  
Akutafdelingen består af en fælles akutmodtagelse, døgnbemandet vagtsekretariat med central- og akutvisitation samt akutklinik på Frederikssund Hospital og akutklinik i Sundhedshuset i Helsingør. Akutafdelingen har gennem det sidste år arbejdet målrettet med at sikre optimale akutte patientforløb i et konstruktivt samarbejde med det øvrige hospital. Endvidere målrettet kompetenceudvikling for afdelingens personale. Et arbejde der skal fortsættes for helt at kunne leve op til de nationale mål for en akutafdeling.  
 
Du kan læse mere om Akutafdelingen på vores hjemmeside. 
 
Nordsjællands Hospital betjener i alt 355.000 borgere og tager årligt imod 120.000 borgere i Akutmodtagelse og Akutklinikkerne. 
 
Løn og ansættelse  
Ansættelsen sker efter aftalen for lægelige chefer mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. 
 
Tiltrædelse snarest muligt.  
 
Ansøgning 
Som ansøger beder vi dig forholde dig til de syv lægeroller og beskrive dine kompetencer og erfaringer i forhold til disse.  
 
Din ansøgning og dit CV skal være os i hænde senest, den 20. april 2018 kl. 12.00. 
 
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 23. og 24. april 2018. Du kan blive bedt om at gennemføre en test i forbindelse med ansættelsesprocessen.  
 
Yderligere information 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Britt Holmgaard på tlf. 51 28 06 33 eller hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth tlf. 48 29 30 04.   
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Hanne Laursen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    211246
  • Quick-nr.
    341219
  • Indrykningsdato
    06-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Hanne Laursen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    211246
  • Quick-nr.
    341219
  • Indrykningsdato
    06-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.