Sygeplejerske til højtspecialiseret afsnit
Ønsker du at arbejde på et højtspecialiseret afsnit indenfor neurokirurgi?På Neurokirurgisk sengeafsnit søger vi nye kollegaer til faste stillinger og vikariater, der
- gerne har erfaring med tæt observation og pleje af patienter med respiratoriske og cirkulatoriske udfordringer
- kan se sig selv i sygeplejen til akutte og ofte komplekse neurokirurgiske patienter og besidder en robusthed i forhold til dette
- trives i en uforudsigelige hverdag og kan lide at blive udfordret
Et enestående speciale
Neurokirurgisk Afdeling er ét af landets fire neurokirurgiske afdelinger og består af et ambulatorium samt sengeafsnit med plads til 27 patienter, hvoraf 5 er observationssenge til kritisk syge patienter med et stort observationsbehov. Vi modtager såvel akutte som indkaldte patienter med en bred vifte af neurokirurgiske problemstillinger. Det drejer sig bl.a. om patienter med traumer, hjerne- og rygmarvstumorer, intrakranielle blødninger samt ryglidelser. Afdelingen har derfor et tæt samarbejde med Neurointensiv Afsnit, Hammel Neurocenter, Vestdansk Center for Rygmarvsskadede i Viborg, primær sektor samt de neurologiske afdelinger i hele regionen.
Patienterne er aldersmæssigt med stor variation og indlæggelserne af forskellig varighed; fra de accelererede forløb til længere og mere komplekse forløb.
Det neurokirurgiske speciale er enestående. Det er altid udfordrende og lærerigt og sygeplejen på afdelingen er meget varierende. Indlæggelsen på Neurokirurgisk
Afdeling kan for nogen af vores patienter være alvorlig og præget af stor krise, hvor en diagnose kan have afgørende betydning for deres funktionsniveau og fremtid. Du vil derfor blive fagligt udfordret med aspekter indenfor sygeplejen der bl.a. stiller krav til dine neurologiske observationer, pædagogiske-, psykologiske- og kommunikative evner og koordinering af patientforløb og udskrivelse.
En udviklende og social afdeling
Vi er en mangfoldig personalegruppe på ca. 70 ansatte i alle aldre, hvor faglig stolthed, alvor og humor karakteriserer afdelingen. Dette inkluderer også vores tværfaglige
samarbejdspartnere såsom terapeuter, servicepersonale og læger, som vi har et tæt samarbejde med. Det betyder meget for os, at der er rum og plads til læring og sparring uanset vores alder og erfaring, og vi arbejder hele tiden på at forbedre os, bl.a. gennem sygeplejekonferencer og udviklingsprojekter. Vi er et afsnit med stor kollegial omsorg, og vi mener at arbejdsglæde og trivsel blandt personalet er afgørende for den kvalitet, vi yder overfor vores patienter. Vi har mange sociale arrangementer både i og udenfor arbejdstiden på såvel afdelingens som personalets initiativ.
Vi kan tilbyde dig et job med
- et meget spændende speciale med alsidig og udfordrende sygepleje
- gode læringsmuligheder og faglig udvikling
- god stemning samt omsorgsfulde og rummelige kollegaer
- plads og støtte til personlig og faglig udvikling
- en fleksibel vagtplan der i videst mulig omfang udarbejdes med udgangspunkt i dine ønsker
- et veltilrettelagt introduktionsprogram ved vores oplæringsansvarlig samt mentorordning, hvor du bl.a. den første måned følges med din personlige mentor udenfor normering
- er omstillingsvillig – dels i forhold til tempo og dels i forhold til kompleksiteten af patienterne; fra den svært syge patient til det elektive og accelerede patientforløb
- kan lide det tværfaglige samarbejde men også kan arbejde selvstændigt og struktureret
- gerne har erfaring inden neurologi/neurokirurgi (eller andet relevant speciale) eller brænder for at lære mere om det
- vil bidrage til den gode stemning på afdelingen og har en stor faglig interesse for samarbejde, læring og udvikling
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest.
Ansøgningsfrist d. 1. maj 2018, ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 19.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C -
Kontaktperson
Lene Staugaard Sørensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2018 - Regionens jobnr.
13250 - Quick-nr.
341628 - Indrykningsdato
13-04-2018 -
Ansøgningsfrist
01-05-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Spændende stilling som flowkoordinator (sygeplejerske) til Sengeafsnit 2 for psykotiske lidelser - Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
15-04-2024Ansøgningsfrist
29-04-2024 -
Souschef/sygeplejerske til psykoseafsnit i Viborg
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken 1, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
25-04-2024Ansøgningsfrist
22-05-2024 -
Vil du, som sygeplejerske, være med til at bidrage til Verdens største Forskningsprojekt for patienter med skizofreni?
Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder | Sundvej 30, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
12-04-2024Ansøgningsfrist
16-05-2024 -
Banker dit hjerte for arytmier og korttidssygepleje? Kardiologisk Laboratorium 1 søger sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
23-04-2024Ansøgningsfrist
28-05-2024 -
Vi søger en sygeplejerske til bostedet Gårdhaven, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Liseborgvej 63, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
12-05-2024