Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

Fremtidens lægesekretær med solid erfaring indenfor registreringspraksis søges til Steno Diabetes Center Odense (SDCO)

Har du mod på noget helt nyt?  - Så er det dig vi søger i Steno Diabetes Center Odense.  
 
Steno Diabetes Center Odense søger registreringsansvarlig lægesekretær, som samtidig bliver afdelingens kalenderansvarlige.  
 
Steno Diabetes Center er i fuld gang med implementeringen af talegenkendelse (TGK), hvilket betyder flere registreringsopgaver og nye kontrolpunkter samt opfølgningsopgaver, når al aktivitet skal sikres. 
 
Dine primære arbejdsopgaver vil være:  
  • Ansvarlig for registreringspraksis i tæt samarbejde med ledende lægesekretær og afdelingens registreringskonsulenter 
  • Ansvarlig for kalenderen, både sygeplejersker og læger 
  • Udarbejdelse af nye arbejdsgange i forbindelse med den fortsatte implementering af TGK 
  • Henvisninger og indkaldelser 
  • Skrivning  
  • Opfølgning på TGK notater 
  • Telefonpasning og skrankefunktion 
  • Ad hoc sekretæropgaver 
 
Du vil blive en del af et stærkt team bestående af tre lægesekretærer og en sundhedsservicesekretær.  
 
Som vores nye kollega skal du:  
  • Være uddannet lægesekretær (ufravigeligt krav) og gerne med erfaring som tidligere kalenderansvarlig eller registreringsansvarlig 
  • Være selvdisciplineret og ansvarsbevidst 
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø 
  • Have en høj arbejdsmoral, situationsfornemmelse og et godt humør 
  • Kunne arbejde selvstændigt 
  • Være åben for at indgå i omskiftelighed og forandring 
  • Gerne have kendskab til Cosmic og Cosmic PAS 
 
Vi tilbyder: 
  • Et godt arbejdsmiljø præget af god humor og god omgangstone 
  • Godt og stærkt tværfagligt samarbejde samt faglige spændende udfordringer 
  • Årlig tværfaglig temadag og flere sociale arrangementer  
  • Oplæring med mentorordning 
  • Styrkelse af faglige kompetencer  
 
Praktisk information:   
Stillingen er på højst 37 timer om ugen i dagtimerne mandag til fredag samt senvagt til kl. 17.00 tirsdag og torsdag hver 4. uge.  
 
Aflønningen sker efter overenskomst indgået mellem HK og Danske Regioner.
 
Ansøgningsfrist: 24. april 2018 kl. 12.00 - Samtaler forventes afholdt torsdag d. 26. april 2018 
 
Stilling er til besættelse 1. juni 2018 
 
Er du blevet fristet og vil vide mere? 
Du kan høre mere om stilling eller komme forbi på et uforpligtende og fortroligt besøg ved henvendelse hos ledende lægesekretær Tine Aabo Søbjerg tlf. 2324 1463.  
 
Om Steno Diabetes Center Odense 
SDCO blev oprettet som et specialiseret diabetescenter den 1. januar 2018. SDCO drives og ejes af Region Syddanmark og er støttet af en 10-årig bevilling med mulighed for forlængelse fra Novo Nordisk Fonden.
 
Centret skal i tæt samarbejde med alle regionens sygehuse, kommuner og praktiserende læger varetage behandlings- og udviklingsopgaver for personer med diabetes fra hele Region Syddanmark. 
 
Den 1. januar 2018 blev en gruppe fagfolk fra Odense Universitetshospital overflyttet til SDCO. Hertil kommer, at der vil være mange fagfolk, som er ansat på OUH, som får delvis funktion og løser opgaver i centeret. Ledelsesmæssigt og administrativt er der pr. 1. januar 2018 ansat en centerdirektør og en oversygeplejerske. Den øvrige centerledelse og stab ansættes i løbet af 2018. 
 
SDCO forventes at være fuldt etableret ultimo 2022, hvor centret samtidig flytter ind i nye fysiske rammer, som bygges ved Nyt OUH. Indtil de nye fysiske rammer står klar, drives centeret fra midlertidige rammer på Odense Universitetshospital. 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Helle Kofoed
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    203646
  • Quick-nr.
    341769
  • Indrykningsdato
    17-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Helle Kofoed
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2018
  • Regionens jobnr.
    203646
  • Quick-nr.
    341769
  • Indrykningsdato
    17-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-04-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.