Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Attraktiv sygeplejerskestilling på 32 timer til vores Endoskopiske afsnit i Kirurgisk afdeling K på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

 
Med start pr. 1.7. 2018 eller efter aftale. Stillingen er vagt og weekendfri. 
 
Kort om afdeling K  
Afdeling K på Nordsjællands Hospital er en stor afdeling, fordelt på to matrikler. I Hillerød er de gastroenterologisk kirurgiske afsnit samlet og i Frederikssund de gastroenterologisk medicinske afsnit. Afdelingen har på begge matrikler, ud over flere sengeafsnit, endoskopiafsnit samt ambulatorium. 
 
Vi er en afdeling, der målbevist arbejder for at skabe de bedst mulige patientforløb inden for de rammer, der er til rådighed. Vi ønsker en høj standard, både i forhold til den sundhedsfaglige kvalitet og de pædagogiske og kommunikative aspekter ved et patientforløb.  
 
Hos os er der højt til loftet, godt humør og vi arbejder målrettet med at sikre et godt arbejdsmiljø på trods af travlhed. Vi har et ønske om at du som ansat oplever, at der bliver lyttet til dine forslag, ønsker og behov.  
 
Kort om stillingen i Endoskopiafsnittet  
Arbejdsdagen i Endoskopiafsnittet er meget alsidig og opgaverne forskelligartede.  
Har du lyst til at arbejde i et endoskopisk afsnit, hvor kollegialt sammenhold og samarbejde vægtes højt, så har vi brug for dig som kollega.  
Endoskopien på Nordsjællands Hospital er som sagt fordelt på to matrikler. Endoskopien i Hillerød har 4 undersøgelsesstuer med fastlagte programmer mandag til fredag i tidsrummet 8-16. Endoskopien i Frederikssund har 2 undersøgelsesstuer med fastlagte programmer mandag, tirsdag og torsdag i tidsrummet 8-16, som primært varetager undersøgelser af patienter med gastromedicinske lidelser. De to endoskopieafsnit har et tæt samarbejde.  
I Hillerød er det primært tarmkræftscreening og cancerudredning som vores patienter kommer til undersøgelse for. Vi har dagligt 4 undersøgelsesstuer og der er rig mulighed for faglig sparring fagprofessionelle imellem. Sammen med os kommer du til at arbejde i et afsnit hvor dedikation og målrettethed er nøgleordene.  
I Hillerød, tilbydes primært undersøgelser i forhold til det Nationale Tarmscreeningsprogram og i forhold til anden colorectal udredning, samt udredning af øvre cancerforløb. Vi har specialuddannede sygeplejersker som varetager NAPS, EUS og screenings-koloskopier. Vi arbejder hen i mod at optimere planlægning og åbningstider i forhold til behov og ressourcer og vi er i en proces med udvidelse af vores aktiviteter. Vi fastholder og ønsker udvikling af høj kvalitet og har klart fokus på vores sygeplejefaglighed i en hverdag med stor aktivitet. Vi har fagligt ansvar for effektive patientforløb med velinformerede og trygge patienter. Vi er i tæt dialog med vores patienter og pårørende og sætter en ære i at yde høj sygeplejefaglig kvalitet og service.  
 
Du får 
  • Et oplærings og introduktionsforløb der planlægges i forhold til dine kompetencer 
  • Høj faglighed  
  • God kollegial sparring  
  • Engagerede kolleger med stor aldresspredning, en del med lang erfaring inden for specialet  
  • En åben og engageret omgangsform såvel mono- som tværfagligt 
  • En arbejdsplads hvor patienternes behov er i fokus 
  • En ledelse og kolleger, som arbejder fælles for et godt arbejdsmiljø 
  • Årlige temadage for hele afdelingen 
Vi arbejder med 
  • Løbende at optimere vores arbejdsgange 
  • At have fokus på at patienten er ventet og velkommen 
  • Fagligt og omsorgsfuldt fokus i kommunikationen med patienten og pårørende 
  • Kollegialt fællesskab og høj professionalisme  
  • Faglig udvikling og sparring 
  • Tæt kontakt mellem ledelse og medarbejdere 
Vi ønsker os en kollega der 
  • Har en positiv og imødekommende indstilling - også når arbejdsopgaverne er uforudsigelige 
  • Er god til at yde sygepleje og kommunikere i forhold til korte patientkontakter 
  • Har gode samarbejdsevner og kan rumme forskelligheder 
  • Er målrettet og resultatorienteret 
  • Er god til at skabe overblik og ro i en travl hverdag 
  • Forstår nødvendigheden af løbende forandringer og vil deltage aktivt og konstruktivt i forandringsprocesser 
 
Du er velkommen til at komme på et kort uformelt besøg, hvor vi viser dig rundt i afsnittet og fortæller dig om vores hverdag og arbejdsforhold i endoskopien. 
Du vil naturligvis være i et individuelt tilpasset introduktions forløb i de første uger af din ansættelse.   
 
Kort om profilen vi søger  
For at komme i betragtning til stillingen ønsker vi at du har en vis erfaring, gerne speciale relevant, men det er ikke et krav. Du skal være stabil, kunne arbejde selvstændigt og have gode kommunikative evner.  
 
Vi søger en sygeplejerske, der med empati og rummelighed kan prioritere og navigere i en travl hverdag. Du skal derfor trives med en hverdag præget af mange og skiftende kontakter og opgaver.  
 
Vi tilbyder til gengæld dig gode, kompetente, engagerede og erfarne kolleger, som er stærkt optaget af, at yde sygepleje af høj kvalitet og som vil glæde sig til at introducere til - og oplære dig i specialet. Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med fokus på gode samarbejdsrelationer, såvel mono- som tværfagligt og hvor der eksisterer et godt og rummeligt arbejdsmiljø. 
 
 
Du kan læse mere om Kirurgisk Afdeling ved at kopiere dette link:  https://intranet.regionh.dk/noh/afdelinger/kirurgisk-afdeling/Sider/kirurgisk%20afdeling.aspx 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Birgitte Sørensen på telefonnummer 48 29 59 28 
 
Ansættelsesvilkår   
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.   
 
Ansøgningsprocedure  
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.  
 
Ansøgningsfrist onsdag d. 16. maj 2018 kl. 12.00.   
Ansættelsessamtaler finder sted onsdag d. 23. maj.    
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Anne Birgitte Sørensen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    211495
  • Quick-nr.
    341831
  • Indrykningsdato
    19-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-05-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Anne Birgitte Sørensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2018
  • Regionens jobnr.
    211495
  • Quick-nr.
    341831
  • Indrykningsdato
    19-04-2018
  • Ansøgningsfrist
    16-05-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.