Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
Sygeplejerske til ambulatorium N3, Neurologisk Afdeling N, Odense Universitetshospital
Har du lyst til at gå sommeren i møde med nye udfordringer?
Vi søger en sygeplejerske med funktion i Neurologisk Ambulatorium N3, Odense Universitetshospital pr. 1. juni 2018 eller efter aftale.
Ambulatorium N3 har team for neuromuskulære sygdomme, team for hovedpine og neuro-onkologiske sygdom, ALS-team samt dele af Neurofysiologisk Afsnit til huse.
Som sygeplejerske i N3 vil dit tilhørsforhold primært ligge i en del af team for neuromuskulære sygdomme. Du vil i tæt samarbejde med dine kolleger skulle varetage sygepleje og behandling til patienter med neuromuskulære sygdomme med bl.a. kronisk nervebetændelse og Myasteni. Det er drejer sig såvel om tilrettelæggelse og varetagelse af intravenøs behandling samt om information og oplæring til hjemmepatienter i subkutan behandling.
På N3 varetages endvidere funktionen for lumbalpunkturer. Her ydes sygepleje i form af information og omsorg for patienten under indgreb, praktiske opgaver i forbindelse med klargøring af prøver samt assistere til selve lumbalpunkturen. Dette vil også være en del af dit funktionsområde.
Vi søger en kollega til vores team med:
- En sygeplejefaglig baggrund, gerne med et par års erfaring indenfor det neurologiske speciale eller arbejdet med kroniske patienter.
- Evner at arbejde struktureret og selvstændigt med et stort ansvar, men også være indstillet på supervision/vejledning til og fra kolleger.
- Sygeplejefagligt og personligt engagement, stabilitet og fleksibilitet.
- Lyst til at indgå i et tværfagligt teamsamarbejde.
- Gåpåmod, et godt humør, tager initiativ og har en positiv tilgang til forandring og udvikling.
- Lyst til at yde omsorg for vores patienter og pårørende.
Hvis du vil være en del af vort ambulatorium, kan vi tilbyde:
- 32 timer ugentligt med weekendvagt hver 5. fredag, lørdag og søndag i ét af de neurologiske sengeafsnit. Daglig åbningstid i ambulatoriet ligger i tidsrummet mellem 7.30 – 16.00.
- Et spændende speciale med høj faglighed og mulighed for indflydelse på udviklingen af sygeplejen i afdelingen.
- Et velfungerende og åbent arbejdsmiljø, hvor det tværfaglige teamsamarbejde er i højsæde.
- Særskilt introduktionsprogram såvel i ambulatoriet som i sengeafdelingen.
- Løbende evalueringssamtaler med afdelingssygeplejersken samt målrettet kompetenceudvikling implementeret i bl.a. MUS samtaler.
- En humoristisk og omsorgsfuld omgangstone.
- Et engageret personale der glæder sig til at byde dig velkommen.
- En afdeling, hvor anerkendende og udviklende feedback vægtes højt.
Aflønningen finder sted i henhold til overenskomst mellem Regionernes Takstnævn og Sundhedskartellet og er omfattet af aftale om lokal løndannelse.
Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Lene Schroll Kromann tlf. 21 72 18 01.
Vi foretrækker at modtage ansøgningen elektronisk via linket i denne annonce.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 17. maj 2018.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d. 25. maj 2018.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Vibeke Bang Henriksen - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2018 - Regionens jobnr.
203854 - Quick-nr.
342403 - Indrykningsdato
02-05-2018 -
Ansøgningsfrist
17-05-2018 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Vibeke Bang Henriksen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2018 - Regionens jobnr.
203854 - Quick-nr.
342403 - Indrykningsdato
02-05-2018 -
Ansøgningsfrist
17-05-2018 (udløbet)