Region Hovedstaden
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Læge søges til ph.d. projekt om type 2 diabetes og fedmekirurgi
Vi søger en læge med interesse for endokrinologi til et ph.d. projekt, der skal undersøge, hvorfor det fedmekirurgiske indgreb sleeve gastrektomi fører til remission af type 2 diabetes.
Overvægt og type 2 diabetes udgør et stadigt stigende problem globalt og er forbundet med en lang række medicinske og kirurgiske følgesygdomme samt ikke mindst øget mortalitet. Hos de svært overvægtige er det veldokumenteret, at fedmekirurgi aktuelt er det mest effektive behandlingstilbud. Indtil for nyligt har gastric bypass kirurgi været den mest udbredte procedure, men indenfor de senere år er sleeve gastrektomi vundet frem som et mindre kompliceret indgreb. Sleeve gastrektomi er nu på verdensplan den hyppigst anvendte procedure mod svær overvægt og udføres rutinemæssigt på Hvidovre hospital.
Ph.d. projektet udspringer af de overraskende resultater fra randomiserede studier, der viser stort set sammenligneligt vægttab og remission af type 2 diabetes efter sleeve gastrektomi og gastric bypass (fx STAMPEDE trial). Adskillige studier har derudover demonstreret, at effekten på type 2 diabetes optræder indenfor dage efter operationen uafhængigt af vægttabet. Vores forskningsgruppe på Hvidovre hospital har igennem en årrække afdækket mekanismerne bag den akutte remission af type 2 diabetes efter gastric bypass og har etableret, at gastric bypass medfører øget udskillelsen af en række tarmhormoner samt normalisering af insulinfølsomhed i leveren. Mekanismerne bag effekten af sleeve gastrektomi er derimod fortsat uafklarede. Ph.d. projektet skal afdække betydningen af tarmhormonerne GLP-1 og GIP samt ændringerne i leverfedt og leverens insulinfølsomhed efter sleeve gastrektomi sammenlignet med gastric bypass. Den nye viden kan bane vejen for nye effektive behandlinger af type 2-diabetes og overvægt uden brug af kirurgi.
Stillingen er en 3-årig stilling som ph.d.-studerende og forventet ansættelsesstart er 1. august 2018. Projektet udgår fra Endokrinologisk afdeling på Hvidovre hospital og udføres i samarbejde med Gastroenheden samme sted og Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet ved professor Jens Juul Holst. Du vil primært være tilknyttet Endokrinologisk forskningsenhed på Hvidovre Hospital, hvorfra rekruttering af forsøgspersoner og varetagelse af de metaboliske studier foregår. I projektet vil du selvstændigt skulle udføre alle elementer af forskningsprojektet, og du vil opnå en bred vifte af kompetencer indenfor diabetologisk forskningmetode. Du vil inden forsøgsstart modtage oplæring i de planlagte undersøgelsesmetoder og vil løbende blive vejledt både klinisk og akademisk. Vi tilbyder, at du kan blive en del af et forskningsmiljø med en veletableret internationalt anerkendt forskningsgruppe med andre ph.d. studerende og post docs med stor teoretisk og praktisk erfaring bl.a. indenfor de metaboliske effekter af overvægt. Du vil blive ansat som klinisk assistent med løn efter gældende overenskomst.
Kvalifikationer: Vi forventer, at du er engageret, kan arbejde selvstændigt og har en interesse i forskning. Tidligere forskningserfaring er ikke et krav, men vil være en fordel.
Hvis du kunne tænke dig at bidrage med ny viden om type 2 diabetes og fedmekirurgi skal du sende en motiveret ansøgning vedlagt Curriculum Vitae og kopi af eksamenskarakterer fra universitetet på mail til kirstine.nyvold.bojsen-moeller@regionh.dk senest den 31.05.2018. Vi forventer at afholde ansættelses-samtaler i uge 24-25.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kontakt læge, ph.d. Kirstine N. Bojsen-Møller på mobil 30252206. Alternativt kan du kontakte læge, post doc Maria Saur Svane på 27280918, læge, ph.d. Carsten Dirksen 51362130 eller professor, overlæge Sten Madsbad, mobil 21691911.
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Pouline Enemark - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2018 - Regionens jobnr.
211818 - Quick-nr.
342549 - Indrykningsdato
04-05-2018 -
Ansøgningsfrist
31-05-2018 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Pouline Enemark - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2018 - Regionens jobnr.
211818 - Quick-nr.
342549 - Indrykningsdato
04-05-2018 -
Ansøgningsfrist
31-05-2018 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Steno Diabetes Center Copenhagen søger medicinstuderende til forskningsårsprojekt
Steno Diabetes Center | Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
Læge | Intern medicin: EndokrinologiOpslået
27-05-2025Ansøgningsfrist
20-06-2025 -
Yngre læge med molekylærbiologisk erfaring søges til forskningsgruppe med fokus på ”endocrine crosstalk”
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Læge | Intern medicin: EndokrinologiOpslået
27-05-2025Ansøgningsfrist
10-06-2025