Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Ledende sekretær til Urologisk afd. Gentofte hospital

Vi søger en ledende lægesekretær til afsnittet Urologisk Afdeling Gentofte hospital. 

I Urologisk afdeling vil vi have to ledende sekretærer, som i fællesskab via jeres motivation, tilstedeværelse og store engagement sikrer de bedste rammer for den samlede sekretærgruppes drift og faglige udvikling. Ledere der kan samarbejde på tværs af lokaliteter og som brænder for ledelse og udvikling.

 

Urologisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital er nu den største urologiske afdeling i landet, med et optageområde med 1.3 mio. indbyggere.  Specialet er delt på to lokationer med overvejende urologisk kræft kirurgi på Herlev matriklen og urologisk benign kirurgi på Gentofte matriklen. 

Sekretariatet har en central funktion i afdelingen og er beliggende både i Herlev og Gentofte. Afsnittet har tilsammen ca. 40 årsværk fordelt på lægesekretærer og administrativt personale.  

De to ledende lægesekretærer indgår i afdelingens ledernetværk, hvor der i fællesskab sættes fokus på at optimere patientforløbene. Det betyder, at du foruden den daglige personale- og kvalitetsledelse, vil udøve strategisk ledelse og indgå i et stærkt, tværfagligt samarbejde alle faggrupper imellem. Du vil på lige fod med afdelingssygeplejerskerne deltage i et ledermøde 1 gang om måneden. Du vil referere til afdelingsledelsen.

 

Opgaver for sekretariatet er stadig under omorganisering i forbindelse med implementering af Sundhedsplatformen. Afdelingens målsætning om teamsamarbejde mellem læger, sygeplejersker og sekretærer er i rivende udvikling. Vores fokus er på patienten og dennes forløb.

Vi søger en leder for sekretariatet, som tør at gå forrest og vil være med til at sætte sit præg på afdelingen. Du skal have gennemslagskraft og stor viljestyrke til at optimere arbejdsgange mono- som tværfagligt. Vi sætter stor pris på, at du er god til at være lydhør for gode forslag og medinddrager sekretærgruppen i det daglige arbejde og dermed udvise stor tillid til gruppen.  

Det gode samarbejde på tværs af lokaliteterne er en spændende opgave for dig som leder for lægesekretærerne.  Du har et godt overblik i en foranderlig verden med mod på at udvikle og uddanne sekretærgruppen til fremtidige opgaver.

 

Kvalifikationer: Du har gerne en baggrund som ledende lægesekretær med relevant lederuddannelse, erfaring med personaleledelse, økonomisk forståelse og gode IT – kundskaber. Der ønskes kendskab til Sundhedsplatformen, men dette er ikke et krav. Endvidere søger vi en leder, der har empati og evnen til at fremme trivslen og det gode arbejdsmiljø.

 

Personlige kvalifikationer: Gode samarbejds-, koordinerings- og formidlingsevner, serviceminded og god til at fastholde og følge opgaver til dørs. Vi ser gerne, at du er god til at kommunikere og har forståelse for dit ansvar som formidler til andre faggrupper, andre ledelser og samarbejdspartnere i mellem.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsledelsen ved Urologisk Afdeling, ledende oversygeplejerske Kirsten Rud (3868 2258 / 3867 2836) eller ledende sekretær på Herlev matriklen Tina Leunbach 3868 9508. Se endvidere på vores hjemmeside www.herlevhospital.dk/urologisk.

 

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos afdelingsledelsens sekretariat: Ulla.Susanne.Weis.Mortensen.01@regionh.dk 

Ansættelse snarest eller efter aftale. 

Ansøgningsfristen er d. 22.05.2018 kl. 12.00 og 1. samtale afholdes d.24.05.2018.  

 


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Kirsten Rud
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    211844
  • Quick-nr.
    342630
  • Indrykningsdato
    04-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-05-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Kirsten Rud
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2018
  • Regionens jobnr.
    211844
  • Quick-nr.
    342630
  • Indrykningsdato
    04-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-05-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.