Region Syddanmark
Kløvervænget 47, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C
Radiograf til mammografisektionen, Radiologisk Afdeling OUH Odense
Jobindhold
På Radiologisk Afdeling OUH Odense arbejder vi i seks teams. Du vil blive en del af team 6, som består af 12 engagerede radiografer, der arbejder med mammografiscreening og klinisk mammografi.
Da vi er et universitetshospital og er uddannelsessted for radiografstuderende, skal du være villig til at indgå aktivt i undervisningen og uddannelsen af studerende og kolleger. Vi arbejder med noget af den nyeste teknologi, og det er vigtigt for os, at du holder dig orienteret om den nyeste forskning inden for fagområdet og er indstillet på fortsat at videreuddanne dig.
Vi ønsker, at du som radiograf
- har erfaring med og interesse for mammografi
- har lyst til at arbejde med både screeninger og kliniske mammografier
- har dansk autorisation som radiograf (et krav)
- arbejder selvstændigt og med høj faglighed, samt har fokus på det gode patientforløb
- er fleksibel over for skiftende arbejdsopgaver og arbejdstider
- trives med et til tider højt arbejdstempo og ser muligheder frem for begrænsninger
- er positiv, engageret og samarbejdsorienteret
- har gyldigt kørekort
Dine arbejdsopgaver
- deltage i screeningen, både i centret på OUH og i den mobile enhed
- udføre kliniske mammografiundersøgelser på 1. sal på Radiologisk Afdeling og i screeningsenheden, indgang 112
- assistere radiologen på stuen under ultralydsundersøgelse
- vejlede og informere patienten om undersøgelse og evt. videre behandling
- anvende professionel omsorg
- arbejde aktivt med egen og afdelingens udvikling, både monofagligt og tværfagligt
Vi tilbyder
- 37 timer pr. uge. Arbejdstiden placeres som hele arbejdsdage
- fri søgnehelligdage
- arbejdstiden planlægges som dagtid og senvagter, evt. aftentimer og weekend-timer efter behov
- et udviklingsorienteret miljø med højt specialiserede undersøgelser, hvor fagligheden er i top
- engagerede og dygtige kolleger og en uhøjtidelig omgangstone i afdelingen
- en åben og engageret ledelsesstil
- systematisk kompetenceudvikling
Ansøgningsfrist
Fristen for at søge stillingen er mandag den 28. maj 2018. Søg stillingen elektronisk via link her på siden. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 29. maj.
Ansættelse
Region Syddanmark anvender tre måneders prøvetid, og ansættelse vil ske efter overenskomst.
Generelt om Radiologisk Afdeling
Afdelingens aktivitetsniveau er højt. Vi foretager omkring 330.000 undersøgelser på årsbasis, og vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger. Vores faglige niveau er højt, og afdelingen varetager de fleste højtspecialiserede funktioner.
Lean-princippet er en fast del af vores arbejdsdag. Vi holder ugentlige målstyringsmøder med henblik på at optimere vores arbejdsgange.
Vi har fokus på arbejdsmiljøet, og alle har et ansvar for at bidrage til det åbne, ærlige og respektfulde samarbejde. Vi holder fælles julefrokost og sommerfest, og vi har tradition for at deltage i forskellige motionsarrangementer som fx. Eventyrløb, DHL Stafetten og Vi Cykler Til Arbejde. Vi har gratis frugtordning og adgang til meget billige træningsfaciliteter.
Lægefagligt er afdelingen specialiseret i otte sektioner
Angio-Thoraxsektion, Neuroradiologisk sektion, Abdominalradiologisk sektion, Ultralydssektionen, Onkoradiologisk sektion og Muskuloskeletal sektion/ pædiatrisk radiologi og Mammaradiologisk sektion.
Radiograferne er specialiseret i seks teams
MR, CT og abdominalintervention, muskuloskeletal og pædiatri samt ultralyd, karintervention, neurointervention, mammaradiologi.
Du kan besøge vores hjemmeside på www.ouh.dk/radio
Vil du høre mere om jobbet
er du velkommen til at kontakte afdelingsradiograf Anni Rasmussen på tlf. 2481 1144 eller via e-mail Anni.Rasmussen@rsyd.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Hanne Jakobsen - Adresse
Kløvervænget 47, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2018 - Regionens jobnr.
204001 - Quick-nr.
342998 - Indrykningsdato
14-05-2018 -
Ansøgningsfrist
28-05-2018 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
Kløvervænget 47, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Hanne Jakobsen - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2018 - Regionens jobnr.
204001 - Quick-nr.
342998 - Indrykningsdato
14-05-2018 -
Ansøgningsfrist
28-05-2018 (udløbet)