Introduktionsstilling i Arbejds- og Miljømedicin på Bispebjerg Hospital
En introduktionsstilling i arbejds- og
miljømedicin, nr.
1309559-86-i-05 opslås til besættelse pr. 1.8.2018 eller
snarest derefter.
Afdelingen varetager udredning af patienter
med formodede arbejdsbetingede sygdomme samt forskning. Afdelingen deltager i
Giftlinjen på Bispebjerg Hospital. Afdelingen er tilknyttet Københavns
Universitet og bidrager til undervisning af medicinstuderende. Stillingen er
vagtfri.
Det daglige arbejde indebærer individuel
udredning og rådgivning af henviste patienter vedr. arbejdsmiljøforhold. Udredningen
af patienter med psykiske problemstillinger udredes i samarbejde med
afdelingens psykologer, der varetager stressreduktionsbehandling. Udredning i
øvrigt sker ofte i samarbejde med andre hospitalsafdelinger og instanser
indenfor arbejdsmiljøområdet, bl.a. Arbejdstilsynet. I forbindelse med
arbejdsfastholdelse, hvor arbejdsmiljøet spiller en særlig rolle, er der
samarbejde med de sociale institutioner og Socialmedicinsk Enhed. I
patientarbejdet indgår også arbejdspladsbesøg.
En vigtig opgave for klinikken er formidling
af arbejdsmiljøviden, bl.a. til andre læger, til arbejdsmiljøprofessionelle
samt til ansatte og tillidsfolk. Afdelingen har en betydelig forskningsaktivitet
indenfor psykisk arbejdsmiljø, sygefravær og rehabilitering,
bevægeapparatssygdomme, reproduktion, indeklimaproblemer, o.a. Der er tæt
opfølgning og vejledning i uddannelsen.
Du får indflydelse på planlægningen af dit
eget arbejde, og vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og
engageret, men samtidig at du har gode evner for samarbejde. Vi lægger vægt på
et godt arbejdsmiljø og forsøger i høj grad at prioritere den enkeltes
interesser, så du selv får mulighed for at præge din fremtid hos os. Der er
gode muligheder for at fordybe sig og få tingene løst til bunds.
Yderligere oplysninger om afdelingen kan
findes på www.arbejdsmedicinsk.dk . Oplysninger om uddannelsen til speciallæge i arbejdsmedicin kan findes på Det
Videnskabelige Selskabs hjemmeside www.dasam.dk.
Nærmere oplysninger om stillingerne fås ved
henvendelse til den uddannelsesansvarlige overlæge Ann Isabel Kryger 38 63 58
68 eller ledende overlæge Jane Frølund Thomsen 38 63 55 69.
Ansøgningsfrist den 18. juni kl. 12.00. Der
vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 22. juni fra klokken 13.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Ann Kryger - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
1 - ESK-numre
1309559-86-i-05 - Speciale
Arbejdsmedicin - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2018 - Regionens jobnr.
212027 - Quick-nr.
343036 - Indrykningsdato
22-05-2018 -
Ansøgningsfrist
18-06-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×