Region Midtjylland

BUC Centerledelse

Skovagervej 2, 8240 Risskov

Ledende overlæge til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

Vil du være med til at lede den fremtidige udvikling af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland? Vores ledende overlæge (tidligere ledende centeroverlæge) i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling går på pension, og vi søger hans afløser pr. 1. oktober 2018 eller snarest derefter.

Du bliver leder af en afdeling, hvor tværfaglighed og kvalitet er i fokus.  Afdelingen er kendetegnet ved fagligt kompetente medarbejdere, der brænder for deres arbejde. Sammen med en stærk og sammentømret ledelsesgruppe kommer du til at stå i spidsen for en stor organisation, der har afdelinger både på universitetshospitalet og i regionspsykiatrien.

Samtidig får du en unik mulighed for at være med fra start, når afdelingerne i Risskov flytter til DNU Skejby ved årsskiftet, og når Regionspsykiatrien Vest flytter til DNU Gødstrup i 2020.

Sammen med oversygeplejersken og lærestolsprofessoren vil du få ansvar for at:
  • Levere psykiatrisk, sammenhængende og tværfaglig behandling af god kvalitet
  • Udfordre og udbygge det gode behandlingsarbejde på tværs af organisationen
  • Understøtte og udvikle forskningsarbejdet indenfor børne- og ungdomspsykiatri
  • Understøtte den løbende uddannelse og opkvalificering af ledere og medarbejdere,
    herunder speciallæger og specialpsykologer, samt fastholdelse efter endt uddannelse
     
Vi kan tilbyde dig:
  • En passioneret medarbejdergruppe, der har stor fokus på kvalitet i behandlingen
  • Et stærkt fagligt netværk med de øvrige afdelingsledere i de andre regioner
  • Løbende personlig og faglig udvikling og samarbejde i en engageret afdelingsledergruppe
  • Et stærkt samarbejde med Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet om forskning, behandling og kvalitet

Hvem er du?
Vi forventer, at du er overlægekvalificeret speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri med solid klinisk erfaring. Du er en erfaren leder med en åben og anerkendende ledelsesstil, der ser ledelse som en selvstændig profession. Endvidere forventer vi, at du vil gå engageret ind i arbejdet med at lede og inspirere et tværfagligt sammensat personale på tværs af hele regionen, og at du kan samarbejde på tværs af sektorer.
 
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser.

Vi behandler ca. 4000 nye patienter årligt, langt størstedelen ambulant.

Vi har stor forskningsaktivitet i afdelingen med eget forskningsafsnit ledet af klinisk lærestolsprofessor Per Hove Thomsen. Derudover er vi med til at uddanne sundhedsfagligt personale indenfor mange forskellige faggrupper.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling er en del af Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Afdelingen har et årligt driftsbudget på 279 mio. kr. i 2018 og personale svarende til ca. 570 fastansatte medarbejdere fordelt på ni afsnit i Aarhus, Herning og Viborg.

Læs mere om afdelingen: https://link.rm.dk/2jogCBC

I forbindelse med at afdelingerne i Risskov flytter til Skejby ændres navnet fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til ”Aftale vedrørende lægelige chefer”.

Du vil referere til psykiatri- og socialledelsen, der har base i Viborg sammen med den fælles administration. Din daglige arbejdsplads bliver i Aarhus, og du kommer til at deltage i møder over hele Region Midtjylland.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til lægefaglig direktør for Psykiatri og Social Per Jørgensen på tlf. 20663384 eller oversygeplejerske Elsebeth Vesterheden på tlf. 40158218.

Se stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Ansøgningsfrist
Send ansøgningen senest søndag den 24. juni. Første samtalerunde er 10. august, og anden samtalerunde er 21. august. Ansøgere, der går videre til anden samtalerunde, vil blive bedt om at udfylde Garuda Kompetenceprofil.
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
  • Kontaktperson
    Per Jørgensen
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Stillingstype
    Leder, Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    13655
  • Quick-nr.
    343359
  • Indrykningsdato
    24-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Kontaktperson
    Per Jørgensen
  • Stillingstype
    Leder & Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    13655
  • Quick-nr.
    343359
  • Indrykningsdato
    24-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.