Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Klinikchef til Psykiatrisk Center Nordsjælland

Har du lyst til at udvikle dig i lederrollen som en del af vores dynamiske centerledelse – være med til at indfri mål og ambitioner og fejre sejre undervejs? 
Vi søger en klinikchef, hvor fagligheden udspilles i samarbejdet med andre – og som besidder overblik, humor og et vist konkurrencegen. 
 
Opgaven er klar 
  • Som klinikchef har du ansvar for den lægefaglige behandling af patienterne, herunder for patientforløb, og du sætter dine fingeraftryk på behandlingsmiljøet i afdelingen i øvrigt. Du skal have et særligt øje på patientperspektivet, således at patienter og pårørende på Psykiatrisk Center Nordsjælland bliver inddraget og hørt.
  • Du har, som en del af centerledelsen, medansvar for at udarbejde årsaftaler og omsætte de politiske og strategiske målsætninger til handling samt sikre at centret når sine mål i forhold til aktivitet, kvalitet og personalemæssige forhold. Som ny klinikchef bidrager du positivt til den fortsatte udvikling på centret. 
  • Du skal desuden medvirke til at synliggøre Psykiatrisk Center Nordsjælland som en dynamisk og attraktiv lægearbejdsplads, og du skal have fokus på rekruttering og fastholdelse af læger. 
Vores forventninger til din baggrund 
Som vores nye klinikchef forventer vi, at du er speciallæge i psykiatri med bred klinisk erfaring. Derudover skal du have 
  • dokumenteret ledelseserfaring samt lederuddannelse 
  • indsigt i – og erfaring med – planlægning og økonomistyring samt kendskab til anvendelse af lean-principper som en del af det løbende forbedringsarbejde.  
Du er en person, der er  
  • tillidvækkende og god til at samarbejde på tværs af interessentgrupper, fora og faggrupper. Du har en respektfuld og direkte kommunikationsform, der både er tydelig og som samtidig signalerer åbenhed, lydhørhed og vilje til dialog. 
  • Det er vigtigt, at du er bevidst om egne teoretiske og behandlingsmæssige præferencer og samtidig fremtræder åben, analytisk og respektfuld overfor andres. Vi sætter dertil pris på, at du – når det er relevant – kan varetage supervision fx ved patienter med særligt komplekse og vanskelige forløb. 
  • Endeligt, men ikke mindst, skal du være rollemodel for den gode arbejdsplads i din fremtræden og dine ledelsesmæssige værdier.  
Om os og hvad vi tilbyder   
Vi tilbyder et attraktivt lederjob med fokus på faglig kvalitet og udvikling og med gode muligheder for at gøre en forskel og påvirke fremtidens psykiatri. 
 
Psykiatrisk Center Nordsjælland er del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centret har mere end 500 medarbejdere på 17 forskellige afsnit, beliggende på matrikler i Hillerød, Helsingør og Frederikssund og på nuværende tidspunkt 152 sengepladser. Vi arbejder målrettet med forbedringskultur i vores bestræbelser på at kompetenceudvikle, overholde udrednings- og behandlingsretten samt minimere brugen af tvang.  
 
På centret skal vi i gang med en væsentlig udvidelse af antallet af senge, da vi står for at etablere nye døgnafsnit i Frederikssund. I den forbindelse udbygger og styrker vi den kliniknære ledelse. 
 
Som klinikchef kommer du til at varetager opgaver i samarbejde med en udviklingschef på såvel funktions- og forløbsniveau. Den samlede faglige ledelse på centret vil fremadrettet blive varetaget af to klinikchef/udviklingschef-par.  
 
Psykiatrisk Center Nordsjælland er kendt for et højt fagligt niveau i behandling og pleje med et brugerinddragende perspektiv. Vi skaber værdi for patienterne, inddrager de pårørende og udvikler os hele tiden, både som medarbejdere og som organisation. Vi tror på, at kvalitet og effektive arbejdsgange kommer såvel patienter som personale til gode. Vi er pionerer inden for udvikling af systematisk forbedringskultur i psykiatrien. Vi mener, at et godt arbejds- og uddannelsesmiljø er afgørende for at kunne rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere – dygtige medarbejdere er afgørende for, at vi kan yde den bedst mulige behandling – og det at kunne yde sit bedste er den væsentligste motivationsfaktor.
 
Vi håber, du har lyst til at være med på holdet. 
 
Og det med småt
Ansættelsen sker efter overenskomst for lægelige chefer på kontraktvilkår.   
 
Ansøgningsfrist 14.juni 2018 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler primo juni. Evt. testning kan komme på tale.  
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til  
Centerchef Henrik Søltoft-Jensen, telefon 38 64 30 04, klinikchef Cæcilie Buhmann, telefon 38 64 30 01, klinikchef Eric Schaumburg, telefon 38 64 34 01 eller administrationssekretær Dorthe Mai, telefon 38 64 30 05. 
 
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Nordsjælland på www.psykiatri-regionh.dk/pcn 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Henrik Søltoft-Jensen
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212350
  • Quick-nr.
    343705
  • Indrykningsdato
    31-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Henrik Søltoft-Jensen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212350
  • Quick-nr.
    343705
  • Indrykningsdato
    31-05-2018
  • Ansøgningsfrist
    14-06-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job