Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Hvidovre Hospital - Gastroenheden - Medicinsk Sektion søger en afdelingslæge / overlæge

Pr 1.september 2018 eller snarest derefter ønskes besat en speciallægestilling i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi.  
 
Der lægges vægt på at ansøger har interesse for og erfaring indenfor ét eller flere af afdelingens kerneområder som omfatter udredning og behandling af patienter med almindelige og specielle leverlidelser, kronisk inflammatorisk tarmsygdom, øvre gastrointestinale sygdomme (som dyspepsi, refluks og dysmotilitet) eller pankreatitis, og som gerne har erfaring med endoskopi.  
 
Denne ledige stilling er opstået ved fratrædelse af hepatologisk kyndig speciallæge.  
 
Kvalifikationer: Ansøger skal på ansættelsestidspunktet være speciallæge i Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi.  
 
Ansøger anmodes om at beskrive sine kvalifikationer i forhold til de 7 lægefaglige kompetencer:  
 
Medicinsk ekspert: Speciallæge i Intern medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. Ansøger med forskningserfaring indenfor specialet og gerne indenfor et af afdelingens kerneområder vil blive foretrukket  
 
Kommunikation: Gode evner og evt. uddannelse indenfor kommunikation er kvalificerende.  
 
Samarbejde: Evne og vilje til et bredt samarbejde både indenfor og udenfor hospitalet og på tværs af faggrupper. Der ønskes erfaring med arbejde i tværfaglige teams.
 
Ledelse og administration: At speciallægen kan prioritere med fokus på muligheder frem for begrænsninger i specialets udvikling. Et centralt område vil være en styrkelse af såvel ambulatorievirksomhed som patientforløb for indlagte patienter. At kunne bidrage til eget specialområdes udvikling og etablering af nye behandlingsmuligheder og sammenhængende forløb vil være kvalificerende.  
 
Sundhedsfremmer: Erfaring med og lyst til at arbejde i og med patientinddragelse prioriteres højt.  
 
Akademiker: Ansøger med videnskabelig erfaring og tankegang foretrækkes. En Ph.d. eller doktorgrad er kvalificerende. Erfaring som vejleder ses gerne ligesom erfaring med præ-og postgraduat undervisning er kvalificerende og prioriteres højt. Det er en forudsætning for ansættelse i afdelingen at speciallægen indgår aktivt i afdelingens samlede uddannelsesfunktion samt deltager i videnskabeligt arbejde.  
 
Professionel: Speciallægen forventes at være åben, fleksibel og loyal samt kunne arbejde selvstændigt på et højt fagligt niveau – og være en god kollega. Det er en forudsætning at speciallægen er bekendt med juridiske og etiske aspekter af lægearbejdet og efterlever disse.  
 
I Gastroenheden varetages både den medicinske og kirurgiske gastroenterologi og afdelingen er grenspecialiseret indenfor begge disse specialer.  
Enheden har 146 senge (heraf 37 gastro-hepatologiske senge, samt 41 fælles medicinske og kirurgisk gastroenterologiske senge), et stort integreret endoskopiafsnit samt ambulatorier indenfor begge specialer. Gastroenheden betjener planlægningsområde syd i Region Hovedstaden med 530.000 borgere. I 2017 havde Gastroenheden ca. 3000 medicinske og 11700 kirurgiske  
indlæggelser, 13600 endoskopier samt ca. 52300 ambulatoriekontakter Derudover varetager Gastroenheden i henhold til Specialeplan 2017 en række Regions- og Højtspecialiserede funktioner både indenfor det medicinske og det kirurgiske område.  
Den medicinsk gastroenterologiske funktion har specialfunktion indenfor de kronisk inflammatoriske tarmsygdomme, svære pankreaslidelser, autoimmune lever – og pancreassygdomme, dysmotilitet og komplicerede leversygdomme samt avanceret endoskopi.  
 
Den der ansættes skal kunne indgå som et aktivt kompetent medlem af afdelingens ledergruppe samt deltage i bagvagt ved Gastroenheden, medicinsk sektion sammen med øvrige vagtbærende overlæger, afdelingslæger og 1.reservelæger. Dette indebærer 12-14 skiftet vagt med rådighedstjeneste fra bolig. I forbindelse med Hospitalsplanens gennemførelse kan der ske ændringer heri.
 
Yderligere oplysning om stillingen kan indhentes hos ledende overlæge, dr.med. Inge Nordgaard-Lassen, Gastroenheden, Tlf: 3862 6005  
 
Ansøgning stiles til ledende overlæge, dr.med. Inge Nordgaard-Lassen, Gastroenheden 360, Hvidovre Hospital, 2650 Hvidovre og indsendes elektronisk via nedenstående link.  
 
Ansøgning skal være os i hænde senest den 21. juni 2018. Samtaler kan forventes afholdt umiddelbart efter.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Inge Nordgaard-Lassen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    212431
  • Quick-nr.
    343885
  • Indrykningsdato
    05-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Inge Nordgaard-Lassen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    212431
  • Quick-nr.
    343885
  • Indrykningsdato
    05-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.