Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Har du lyst til en ambitiøs uddannelse, hvor patienten kommer først, og du udreder, diagnosticerer og rådgiver om patienternes behandling – så er stillingen her noget for dig!

 Vejle Sygehus er specialsygehus inden for kræftbehandling, og sammen med resten af sygehuset er vores fælles mål, at patienterne får den bedste behandling. Her spiller Klinisk Patologi en central og vigtig rolle. Det er os, der diagnosticerer på væv og celler og finder ud af, hvilken form for cancer patienten har, og hvilken type behandling den enkelte patient vil profitere af. Vi arbejder med mikroskopi, molekylærbiologiske metoder og er en aktiv medspiller i de multidisciplinære teams på hele Sygehus Lillebælt.   
 
Vi er 15 læger og har læger i uddannelse på alle niveauer. Vi har 1 introduktionslæge og 3-4 hoveduddannelseslæger.   
Som introduktionslæge hos os
 
  • får du en grundig indføring i klinisk patologi og kendskab til alle afdelingens subspecialer – det sørger vi for   
  • får du tæt supervision – vi tager mesterlæreprincippet meget seriøst, og du får daglig supervision af speciallæger   
  • bliver du en del af et godt uddannelses- og arbejdsmiljø; hele 80-90 % af de introduktionslæger, vi har uddannet, er blevet i specialet   
  • får du rigtig gode muligheder for forskning, og vi vil gerne hjælpe dig i gang   
  • er stillingerne vagtfrie   
  • bliver du en del af en afdeling med en uhøjtidelig omgangstone, og hvor samarbejde og tværfaglighed vægtes højt
 
Til gengæld forventer vi, at du
 
  • sætter patienten først   
  • er motiveret for at lære nyt og har gå-på-mod   
  • er god til at samarbejde   
  • har vilje og lyst til at deltage i en dynamisk afdelings udvikling   
  • har lyst til at deltage i et større eller mindre forskningsprojekt   
  • bliver glad for at være med i teamet på landets bedste patologi-afdeling
 
Ansættelse pr. 1.9.2018 eller efter aftale.  
Ansøgningsfrist 25.06.2018. Der afholdes ansættelsessamtaler 28.06.2018.   
 
Hør mere   
Du er altid velkommen til at ringe og høre mere om stillingen eller komme på et uforpligtende besøg og se vores afdeling, og hvad vi laver. Ring eller send en e-mail til: 
 
Uddannelsesansvarlig overlæge Rikke Kølby Christensen: telefon 7940 6593, e-mail: Rikke.koelby.christensen@rsyd.dk 
 
Ledende overlæge Marianne Waldstrøm: telefon 7940 6568, e-mail: Marianne.waldstroem@rsyd.dk   
  
 
Vejle Sygehus udvikles til at kunne præstere kræftbehandlingsresultater helt i top og blandt de bedste i verden. Sygehus Lillebælts direktion har sat 15 millioner kroner over fem år af til at få det ambitiøse projekt til at blive til virkelighed. Ledelseskredsen og direktionen på Sygehus Lillebælt har sat et ambitiøst mål om at være Patienternes Sygehus. Efter at Vejle Sygehus blev udpeget til at være specialsygehus med særligt fokus på kræftområdet, har ledelsen besluttet at videreudvikle sygehuset som et modelsygehus for moderne kræftbehandling. Således fortsætter en optimering af det arbejde, som igennem mange år har præget kulturen og det professionelle arbejde på Vejle Sygehus – nemlig at den vigtigste kerneydelse er at centrere indsatsen til den enkelte kræftpatient og dennes familie. Det fokus sikrer effektive og omsorgsfulde patientforløb med høj kvalitet. Se programplan for udviklingen her.   
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Katja Milton
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    6008-13-65-i-01
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    204272
  • Quick-nr.
    344036
  • Indrykningsdato
    07-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Katja Milton
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    6008-13-65-i-01
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    204272
  • Quick-nr.
    344036
  • Indrykningsdato
    07-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.