Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Klinisk uddannelsesansvarlig jordemoder til Obstetrisk Klinik, Rigshospitalet

Juliane Marie Centret
 
Vil du være med til at forme fremtidens læringsmiljø?
 
Vi søger en uddannelsesansvarlig jordemoder, som har lyst til at være med til at reorganisere strukturen omkring læringsmiljøet. Det betyder, at du er indstillet på at søge en stilling, der ikke er færdig formuleret. 
 
Obstetrisk Klinik 
Rigshospitalet varetager 25 % af Region Hovedstadens fødsler, hvilket svarer til ca. 5.500 fødsler om året. Udover ukomplicerede fødsler, varetager vi behandling, rådgivning, pleje og fødselsbetjening af en række højtspecialiserede funktioner, herunder diabetes, hjertesygdom, immuniserede samt ekstremt præterme fødsler.  Klinikken har desuden et afsnit for psykisk sårbare gravide. 
Fødeafdelingen er organisatorisk opdelt i en føde- og akutmodtagelse, et igangsættelsesafsnit, ni fødestuer samt syv svangre senge. Vi har et tæt samarbejde med Neonatalklinikken på Rigshospitalet. 
 
Afdelingen har forsknings- og uddannelsesmæssige forpligtigelser og interesser. Obstetrisk Klinik varetager uddannelsen af ca. 60 jordemoderstuderende om året. Vi uddanner jordemoderstuderende på alle niveauer af uddannelsen.
 
Reorganisering af strukturen 
Et øget optag på Københavns Professionshøjskole har afstedkommet et behov for at se konstruktivt på organiseringen omkring varetagelsen af de studerende i klinikken, herunder administration, læringsmiljø og den pædagogiske tilgang. Vi ønsker at optimere brugen af afdelingens ressourcer, mhp. at uddanne kompetente og kvalificerede jordemødre, der kan indgå i en kompleks hverdag allerede i deres første ansættelse. 
Vi har samtidig set et behov for en tættere relation mellem de uddannelsesansvarlige og klinikken. Du skal derfor være indstillet på at søge en stilling der ikke er færdig formuleret, som du har mulighed for at sætte dit præg på. Du skal synes, at det er spændende at være med til at udvikle stillingen som uddannelsesansvarlig jordemoder og de studerendes læringsmiljø 
 
Indhold i stillingen 
Som uddannelsesansvarlig jordemoder indgår du primært i samarbejde med de øvrige uddannelsesansvarlige jordemødre og kontaktjordemødrene. Du vil være ansvarlige for, at undervisningen af de studerende foregår efter gældende studieordning. Du vil have et tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole. Stillingen indebærer en del planlægning af temadage, studiesamtaler og undervisning.  
Desuden skal du varetage supervision af de studerende og vejledning af kontaktjordemødrene.  
Du må forvente at der vil være klinisk arbejde i stillingen. 
Du skal have interesse og kompetencer i at medvirke til at bevare og videreudvikle et godt læringsmiljø for de studerende. Du skal være åben, udadvendt og god til at undervise og have evner til nytænkning og tværfagligt samarbejde.  
 
Vi søger en jordemoder der har:  
  • Relevant videreuddannelse på kandidat eller masterniveau, gerne pædagogisk, tilstræbes 
  • En stærk faglig profil og ønsker at bevare en tæt relation til faget 
  • Kan navigere i at få sammenhæng i en travl hverdag og uddannelse 
  • Erfaring med kollegial supervision og faglig vejledning 
  • Bred klinisk erfaring, min. 5 år, gerne fra specialafdeling 
  • Dansk autorisation  
Organisatorisk refererer den uddannelsesansvarlig jordemoder til chefjordemoderen. 
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 
 
Ansøgningsfrist den 22. juni 2018 Samtaler den 29. juni 2018 
 
Du kan få yderligere information om stillingen hos chefjordemoder Rikke Nue Møller tlf.  35 45 05 04 eller på mail: Rikke.nue.moeller@regionh.dk 
 
Oplysninger om Obstetrisk Klinik findes på internettet
 
Søg stillingen via nedenstående link: 
 
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger. 
 
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads. 
 
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Rikke Nue Møller
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212502
  • Quick-nr.
    344079
  • Indrykningsdato
    08-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Rikke Nue Møller
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212502
  • Quick-nr.
    344079
  • Indrykningsdato
    08-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-06-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.