Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Sygeplejerske med funktion som udviklingsinstruktør til Psykiatrien Vest, Psykiatrisygehuset Slagelse

 

Sygeplejerske med funktion som udviklingsinstruktør til forebyggelse og deeskalering af vold og trusler

Psykiatrien Vest har brug for en faglig stærk medarbejder, som kan gå foran og koordinere og udvikle Psykiatriens deeskalerende indsatser.

Udviklingsinstruktøren bliver ansvarlige for at implementere viden om og undervise/træne medarbejderne i Psykiatrien Vest i voldsforebyggelse.

Udviklingsinstruktøren skal fungere som afsnitsledelsernes sparringspartner og være rollemodel for kolleger i forbindelse med forebyggelse og deeskalering af vold og trusler.

Udviklingsinstruktøren skal analysere og identificere udviklingspotentialer og udarbejde statusrapporter til afdelingsledelsen.

Faglig profil

  • Sygeplejerske, gerne med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Ansøgninger med anden faglig baggrund modtages også
  • Pædagogiske kompetencer svarende til 1/6 diplomuddannelse/diplommodul i klinisk vejledning eller anden relevant uddannelse
  • Opdateret på viden inden for området samt evnen til at omsætte dette til praksis
  • Evnen til kritisk refleksion og at styre refleksionsprocesser i medarbejdergruppen
  • Udviklingsinstruktøren skal gennemføre Psykiatriens instruktøruddannelse

Personlig profil

  • Pædagogisk dygtig
  • Gode kommunikative evner
  • Gode formidlingsevner
  • Overskud og energi til at skabe samarbejde i og med større grupper samt motivere kolleger til at gå i samme retning

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i et sengeafsnit. Der er tale om en fuldtidsstilling, hvoraf op til tre dage pr. uge kan anvendes i funktionen som udviklingsinstruktør. Den resterende del af tiden deltager udviklingsinstruktøren i klinisk arbejde/vagt i afsnittet.

Lyder ovenstående som noget for dig, hører vi rigtig gerne fra dig. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Poul Erik Ravnsmed, 29 27 12 66.

Løn og ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst og jf. Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Poul Ravnsmed
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    003700
  • Quick-nr.
    344084
  • Indrykningsdato
    08-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Poul Ravnsmed
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    003700
  • Quick-nr.
    344084
  • Indrykningsdato
    08-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    01-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.