Region Nordjylland

Uddannelse og Læring

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst

Sammenhængende uddannelsesforløb i Kirurgi for kommende KBU læger

Er du født med en skalpel i din højre hånd, er du vild med at fikse knogler og har du lyst til at få styr på din fremtid som kirurg, så læs med her

I Region Nordjylland har vi fået bevilliget en tilladelse til at udbyde sammenhængende uddannelsesforløb for kommende læger i den kliniske basisuddannelse, og det er vi glade for. Det ligger os nemlig meget på sinde at give vores uddannelsessøgende læger den bedst mulige uddannelse med et højt fagligt niveau i international topklasse og et godt uddannelsesmiljø. Et godt uddannelsesforløb giver nemlig lyst til mere, og noget af det, vi ved, der virker, er kontinuitet i gennem uddannelsen. Og med de sammenhængende uddannelsesforløb kan vi tilbyde netop det. Derfor kan du som kommende KBU-læge nu søge sammenhængende uddannelsesforløb af forskellig varighed i Region Nordjylland.
 
Kirurgi er enestående som akademisk fag, idet det indebærer mulighed for at dyrke håndværksmæssige talenter i meget udstrakt grad og derudover byder faget på teoretiske muligheder af enhver art, da faget spænder meget vidt inden for sine diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder. Kirurgi er undersøgelse, diagnostik, behandling og opfølgning af sygdomme, symptomkomplekser og medfødte misdannelser, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle.
 
Specialet inkluderer diagnostik og behandling af kirurgiske lidelser i gastrointestinalkanalen, lever/galdeveje, pancreas, milt, mamma og bugvæg samt basal børnekirurgi. Læger, der uddannes i kirurgi, har fra begyndelsen en omfattende kontakt med patienter. I starten i form af akut modtagelse og stuearbejde og afhængig af uddannelsesniveau med en tiltagende operativ oplæring
 
I Region Nordjylland udbyder vi i denne runde mulighed for sammenhængende KBU og Introduktionsstilling (2 år) i Kirurgi.
 
Det sammenhængende uddannelsesforløb kan se ud som det følgende eksempel:
 
KBU:
 
01.03.2019 - 31.08.2019            Kirurgisk afd., Regionshospitalet Nordjylland(RHN), Hjørring
01.09.2019 - 28.02.2020            Praksisansættelse, område Nord
 
Introduktionsstilling:               
 
01.03.2020 – 29.02.2021           Kirurgisk afd. Hjørring
 
Der er flere kombinationsmuligheder og vi gerne vil kunne tilbyde dig præcis den forløbssammensætning, du ønsker. Derfor vil vi bede dig om at udfylde et prioriteringsskema, som du kan finde på dette link, og vedlægge det ansøgningen under kategorien ”øvrige dokumenter”.
 
For at være kvalificeret til at søge en stillinger skal du være tilmeldt KBU runden 2019-1 ved Sundhedsstyrelsen. Hvis du bliver tildelt et sammenhængende uddannelsesforløb udgår du af KBU ordningen, og vil herved ikke modtage et lodtrækningsnummer.
 
Ansættelsessamtale vil finde sted 10.09.2018 i Aalborg. Alle kvalificerede ansøgere vil som udgangspunkt blive kaldt til samtale. Der vil være et sammenhængende uddannelsesforløb placeret ved Aalborg Universitetshospital, og op til fire sammenhængende uddannelsesforløb placeret ved Regionshospitalet Nordjylland.
 
Med et sammenhængende uddannelsesforløb vil du få rig mulighed for at gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel som læge i Region Nordjylland, uden at gå på kompromis med kontinuiteten i dit øvrige liv.
 
Vi glæder os til at høre fra dig.
 
Læs mere om specialet i deres faglige profil.

 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland & Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Christoffer Mühlendorph Knudsen
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    4683
  • Quick-nr.
    344107
  • Indrykningsdato
    08-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    30-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland & Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
  • Kontaktperson
    Christoffer Mühlendorph Knudsen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    4683
  • Quick-nr.
    344107
  • Indrykningsdato
    08-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    30-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.