Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Sygeplejerske til Hjertemedicinsk Ambulatorium, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus

Ambulatoriesygeplejerskerne på Hjertemedicinsk Ambulatorium, SLB - Kolding Sygehus, søger ny kollega.

Får ordene antikoagulation,trombofili, bridging, 3. grads AV-blok og atrieflimmer dit blodtryk til at stige på den gode måde, så er det måske dig, vi er på udkig efter.

 

Da 2 af vores dygtige sygeplejersker har valgt at søge orlov, udbyder vi således 1 fast stilling. Stillingen er pr. 1. oktober 2018 eller efter aftale. Der er mulighed for deltid.

 

Stillingen er en delestilling mellem ambulatoriet og vores hjertemedicinske sengeafsnit med hovedansættelsessted i ambulatoriet.

Der skal påregnes weekendvagt hver 4. weekend i 8 timers vagter, samt 2 vagter på hverdage hver 14. dag i sengeafsnittet( dvs på 1 måned vil du have 5 vagter i sengeafsnittet).

Vagterne i sengeafsnittet vil skifte mellem dagvagt og aftenvagt (mulighed for nat hvis det ønskes).

 

Afdelingen:

Hjertemedicinsk afdeling er en stor dynamisk enhed på Sygehus Lillebælt og er fysisk fordelt på to matrikler, Vejle og Kolding Sygehus. Afdelingsledelsen går på tværs af begge matrikler. På begge sygehuse er der et ambulatorium og en sengeafdeling.

 

Ambulatorium:

Vi har en omfattende sygeplejedrevet ambulatorievirksomhed med:

 

  • hjertesvigtklinik
  • rehabiliteringsklinik
  • analyse og påsætningsklinik
  • akutklinik
  • klapklinik (lægestyret)
  • lipidklinik  
  • AK-klinik
  • LPV-funktion (lokal patientvejleder)
  • samt almindelig ambulant kardiologisk aktivitet.
  • atrieflimmerklinik

 

Til hver af klinikkerne er der tilknyttet et særligt team, læger og sygeplejersker med speciel interesse og kompetence indenfor området.

 

Sengeafsnittet:

  • Afsnittet har 23 sengepladser – alle med telemetriovervågning. Vi yder kardiologisk udredning og behandling indenfor det meste af det kardiologiske speciale. Afsnittet har akutindtag døgnet rundt og modtager patienterne direkte i afsnittet
  • Afsnittet er alene bemandet med sygeplejersker.
  • Afsnittet uddanner sygeplejestuderende på alle niveauer.
  • Sengeafsnittet arbejder med udviklingen af sygeplejen på flere niveauer, herunder særligt fokus på kerneydelsen.

 

Information om stillingens indhold:

Arbejdet som ambulatoriesygeplejerske er et alsidigt arbejde, hvor du både skal mestre de korte besøg, samt de længere ambulante forløb. En del af patientkontakten foregår ligeledes gennem telefon eller pr. computer.

 

Alle sygeplejersker i ambulatoriet varetager de fælles sygeplejemæssige opgaver i vores EKG-funktion (herunder TEE, saltvands EKKO), Akutklinik, diagnostisk arbejdstest og påsætning af hjertemonitoreringssystemer.

 

Dine kvalifikationer og egenskaber:

  • Du er uddannet sygeplejerske og har kardiologisk erfaring
  • Du ser muligheder i hverdagens udfordringer og kan bevare overblikket i en travl hverdag med mange opgaver
  • Du er stabil i dit daglige fremmøde, faglig kompetent og ansvarsbevidst
  • Du bidrager med glæde og humor og er i besiddelse af en positiv tilgang til det daglige
  • Du behandler henvendelser fra patienter såvel som samarbejdspartnere venligt og professionelt
  • Du har flair for IT og meget gerne erfaring med Cosmic.
  • Du interesserer dig gerne for rytmer og AK-behandling.

 

Vi tilbyder:

  • Et job i en dynamisk og udviklingsorienteret afdeling, hvor patienterne oplever en høj faglighed og bliver mødt af medarbejdere, som har patienten i fokus
  • Et selvstændigt, udfordrende og alsidigt arbejde, hvor samarbejdet foregår i en direkte og uformel omgangstone
  • Hjælpsomme og engagerede kolleger
  • Ledere og kollegaer som glæder sig til at byde dig velkommen i ambulatoriet og i sengeafsnittet.

 

Hør mere:

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte:

Afdelingssygeplejerske Ambulatorium Helle Aaes Brødsgaard på tlf. 7636 2789 / 2496 1653

Afdelingssygeplejerske Sengeafsnit Lotte Marker Christensen på tlf. 7636 2895 / 2815 7351

 

Løn i henhold til overenskomst.

 

Ansøgningsfrist:       23. august 2018

Samtale:                   27. august 2018 (der kan evt. aftales andet tidspunkt)

 

 

Region Syddanmark bruger e-rekruttering, og vi foretrækker derfor at modtage din ansøgning via linket nederst i annoncen. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Lisbeth Daugaard
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    204367
  • Quick-nr.
    354413
  • Indrykningsdato
    24-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Lisbeth Daugaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    204367
  • Quick-nr.
    354413
  • Indrykningsdato
    24-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.