Region Nordjylland

Sterilcentralen

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Social- og Sundhedsassistent til Sterilcentralen

Spændende stilling i Sterilcentralen
 
Vi søger en social- og sundhedsassistent til ansættelse på fuldtid, til fast stilling
pr. 1. september 2018 eller efter aftale.
Stillingen vil være med blandede vagter i ønsketurnus.
 
Sterilcentralen autoklaverer og distribuerer ca. 400.000 emner pr. år til Aalborg Universitetshospital, matrikel Syd og Nord. Vi arbejder ud fra Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer og Dansk Standard 2451-13. Sterilcentralen er en del af Klinik Diagnostik, vi samarbejder internt med Universitetshospitalets opererende afsnit og eksternt med andre sygehus i Region Nordjylland. Vi er en produktionsafdeling som varetager genbehandlingsprocessen af steriliserbart medicinsk udstyr til flergangsbrug i form af forbehandling, rengøring, kontrol, emballering, mærkning og sterilisering. 
 
Vi er i gang med planlæggelse af en ny Sterilcentral/Genbehandlingsenhed. Der er en rivende teknologisk udvikling indenfor genbehandling som skal sikre en fremtidig velfungerende produktion i det nye universitetshospital i Aalborg Øst, når det ibrugtages i 2022. Der skal bl.a. etableres et automatisk lager af sterile produkter og automatiske transportvogne. Der skal etableres digitalisering, som styrer de logistiske systemer. IT-kompetence er derfor en fordel.

Sterilcentralen er pt. placeret på Aalborg Universitetshospital, afsnit Syd. Vi er 37 ansatte fordelt på faggrupper som sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og medhjælpere. Vi prioriterer kvalitet, dokumentation og arbejdsmiljø højt. Enheden står overfor et generationsskifte de nærmeste år. For at sikre en ensartet kvalitet, vil der blive givet en grundig oplæring, med udgangspunkt i de funktioner, der udføres i Sterilcentralen.
 
Vi er en organisation som orienterer os fagligt nationalt og internationalt. Instrumentkurser og studieture forekommer i både ind- og udlandet. To gange årlig har vi temadage, hvor der fokuseres på faglig og social udvikling samt arbejdsmiljø med interne og eksterne foredragsholdere. Vi har åbent 365 dage per år og har døgndrift 3 dage per uge. Vi arbejder i gennemsnit hver 4. weekend. 
 
Vi ser gerne, at du:
  • Er teknisk minded
  • Har IT-kundskab på brugerniveau og har interesse for dette område
  • Har erfaring med genbehandling af medicinsk udstyr
  • Er god til at samarbejde, er omgængelig og positiv samt i besiddelse af et godt humør
  • Kan og vil bidrage til et positivt arbejdsmiljø
  • Har uddannelse som steril assistent
  • Er fleksibel, engageret, initiativrig, omhyggelig, ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Er en udpræget team-player men evner også arbejde selvstændigt
  • Er fysisk robust og kan håndtere mange løft på en dag
 
Vi tilbyder dig:
  • At blive en del af et spændende hospitalsmiljø
  • En god introduktion til Genbehandlingsenheden og vores rolle på Aalborg UH
  • En oplæring på 2-4 måneder hos en kompetent kollega
  • Faglig udvikling i form af sterilassistent kursus, såfremt du ikke har uddannelsen
  • Et godt arbejdsmiljø og et nært kollegialt samarbejde
  • Et afvekslende og selvstændig arbejde hvor du roterer mellem forskellige funktioner
  • Et job med stor indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde
  • Opgaver med ansvar og fleksibilitet i arbejdet
  • Engageret personalegruppe
  • Et speciale under stor udvikling og forandring
  • Et arbejde i blandede vagter 
     
     
Yderligere oplysninger kan ske ved henvendelse til:
Souschef Helle Blindbæk, tlf. 97 66 20 21.
Afsnitsleder Krister Ripadal, tlf. 97 66 20 20.
Ansøgningsfrist:15. juli 2018
Ansættelsessamtaler onsdag og torsdag i uge 30.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Helle Blindbæk
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    4723
  • Quick-nr.
    354435
  • Indrykningsdato
    18-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Helle Blindbæk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    4723
  • Quick-nr.
    354435
  • Indrykningsdato
    18-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.