Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 1 - 23, 2600 Glostrup

Dygtig Social og sundhedsassistent og praktikvejleder til hjertemedicinsk sengeafsnit

Dygtig social og sundhedsassistent og praktikvejleder søges til hjertemedicinsk sengeafsnit Glostrup 
 
Har du lyst til at blive vores nye kollega på hjertemedicinsk sengeafsnit M31, samt være afsnittets praktik vejleder i en stilling forholdsvis i dagvagt og weekendvagt hver 3 weekend? Så skynd dig at læs videre.
 
 
Brænder du for sygepleje, faglighed, udvikling og undervisning og er du dygtig til at formidle din viden? Har du interesse i og lyst til at arbejde med uddannelse af social og sundhedsassistent elever i sygeplejen?... så er du den nye kollega vi gerne vil byde velkommen i vores spændende afsnit. 
 
Vores forventninger til dig
 
  • Du er social og sundhedsassistent med minimum 2 års erfaring og gerne fra et medicinsk eller kardiologisk sengeafsnit. 
  • Du har gennemført praktikvejleder uddannelsen og har erfaring med vejledning af assistent elever 
  • Du har lyst til og er god til, at arbejde med og formidle sygepleje til afsnittes mange elever. 
  • Du er en god sparringspartner for afsnittets kliniske vejledere og du har lyst til at indgå i afsnittets studiemiljø sammen med dem, i et samarbejde hvor du er medansvarlig for elevernes klinikforløb, samtaler, vagtplanlægning, eksamener m.m. i tæt samarbejde med afdeling M´s kliniske underviser og afsnittets ledelsesteam. 
  • Du kunne tænke dig at blive en del af en super engageret, kompetent, humoristisk og erfaren personalegruppe. 
 
Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig
 
Vi er en gruppe dygtige sygeplejersker og social og sundhedsassistenter, der brænder for sygeplejen til den kardiologiske og medicinske patient. Vi værner om vores gode arbejdsmiljø og for en arbejdsplads hvor der er højt til loftet, plads til gode ideer, masser af humor, alvor, høj faglighed og fleksibilitet. Hvor kompetencer, uddannelse og sygepleje har høj prioritet og hvor der er plads til at være lige præcis den du er. 
 
Vi har et godt socialt sammenhold og hygger os sammen både i og uden for vagt, et godt tværfagligt samarbejde og ikke mindst en glæde ved at kunne gøre en forskel for vores patienter og for hinanden. 
 
Du får ligeledes mulighed for deltagelse i ressourcegrupper, målrettet dine interesser i sygeplejen, og med mulighed for kursus deltagelse og udvikling af vores sygeplejefaglighed i tæt samarbejde med os, vores ledelsesteam og vores dygtige udviklingssygeplejerske. 
 
Vi har ugentlige sygeplejekonferencer og planlagt undervisning, hvor du også får indflydelse på indhold og tema, og vi glæder os til at lade os inspirere af dine ideer også. 
 
Vi kan tilbyde dig en fast stilling, 32-37 timer om ugen, forholdsvis i dagvagt, da vi gerne ser du er i afsnittet i dagtiden sammen med dine kommende elever. Du må dog forvente sporadiske vagter især i forbindelse med ferier og helligdage, da vagtbyrden her fordeles, så alle får mulighed for at holde fri på årets højtider. Weekendvagt hver 3 uge. Vi kan tilbyde dig et veltilrettelagt mentor og kompetence forløb som målrettes dine individuelle kompetencer og planlægges i samarbejde med dig. 
Herudover vil du i de perioder hvor der er mange elever i afdelingen, få en ugentlig ”vejlederdag”, hvor du har mulighed for forberedelse, samtaler, mødefora m.m. tilrettelagt af dig. 
 
Vi kan tilbyde dig et innovativt, synligt og medinddragende ledelses team, der prioritere din trivsel, bakker op om din faglighed, om din udvikling, og som har tid til dig, når du har brug for det og som glæder sig til at byde dig velkommen. Tillid og åbenhed har stor prioritet hos os. 
 
Du får stor indflydelse på din vagtplan, med mulighed for individuelle vagtønsker, tre ugers sammenhængende sommerferie, og vi er rigtig gode til at bytte vagter med hinanden skulle det blive nødvendigt. 
 
Vores afd. Er en akut hjertemedicinsk og almen medicinsk sengeafdeling, hvor stort set alle kardiologiske og medicinske diagnoser er repræsenteret. Vi har et stort patient flow, og er en travl afdeling. Derfor er det vigtigt for os at du også kan lide at arbejde med akutsygepleje, korte komplekse forløb og mange kontakter i en til tider tempo præget afdeling, ligesom du selvfølgelig også vil opleve de længere indlæggelsesforløb. Herudover har vi også en del elektive patienter der møder planlagt i afdelingen til ambulant behandling, (DC KONV, TTE, TEE mm.) 
 
Vi vil meget gerne hilse på dig og vise dig vores afdeling, og du er velkommen til at komme og besøge os og høre mere om os, hvis du har lyst til det. 
 
Vi håber, vi har gjort dig nysgerrig og at du har lyst til at sende os en ansøgning. 
Ring gerne til vores afdelingssygeplejerske, hvis du har uafklarede spørgsmål og kom meget gerne og hils på os. 
Organisatorisk placering: 
 
Kardiologisk afdeling er en del af medicinsk afdeling og har siden 1. januar 2015, været en del af Amager og Hvidovre Hospital, men er beliggende på Rigshospitalet – Glostrup Hospitals matrikel på Glostrup hospital 
 
Ansøgningsprocedure: 
Hvis ovenstående har vakt din interesse og du ønsker mere information om os, er du meget velkommen til at kontakte vores afdelingssygeplejerske
Annette Krøner Hansen på telefon 38 63 28 28, eller 26 39 05 20. 
 
Ansøgningsfrist. 20/7 kl 12.00 
Samtaler afholdes løbende  
 
Ansøgning og cv sendes via linket her på siden.
 
Vi glæder os til at høre fra dig. 
 
Kærlig hilsen personalet på hjertemedicinsk sengeafsnit M31 Glostrup. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Annette Hansen
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 1 - 23, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212745
  • Quick-nr.
    354671
  • Indrykningsdato
    26-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 1 - 23, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Annette Hansen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    212745
  • Quick-nr.
    354671
  • Indrykningsdato
    26-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    20-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.