Region Midtjylland

Operation og Intensiv

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Sygeplejerske til Operation og Intensiv Regionshospitalet Viborg

En stilling som sygeplejerske til Opvågningen ved Operation og Intensiv, Hospitalsenhed Midt ved Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. september 2018 eller snarest muligt.
 
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Opvågningen er i en spændende udvikling. Vi har flytteplaner og nye rammer i sigte i 2020. I tiden frem mod vores flytning vil vi arbejde målrettet med kompetence- og kvalitetsudvikling, som er væsentlige for at løse vores fremtidige opgaver. Vi har hele tiden øje for forbedringer af patientforløb og arbejdsgange. Det tager udgangspunkt i visionen ”Sammen om endnu bedre patientforløb”
Vi lægger vægt på, at alle bidrager til et positivt, konstruktivt og lærende arbejdsmiljø.
 
Vil du gribe denne enestående chance for at være med til at være nyskabende, så er det nu du skal søge!
 
Vi forventer, vores kommende kollega har: 
  • Relevant klinisk erfaring og lyst til at indgå i en spændende og varieret hverdag med mange udfordringer
  • Engagement og brænder for specialet og for at gøre en forskel
  • Positiv tilgang til opgaverne og lyst til at bidrage til udvikling og læring
  • Gode kommunikations- og samarbejdsfærdigheder
  • Evner og lyst til at være en aktiv medspiller i det tværfaglige team
  • Empati og personligt overskud til at indgå i komplekse patientforløb
  • Lyst til at indgå i vejledende opgaver i forhold til studerende, elever og anæstesi og intensive kursister
  • Selvstændighed og tager ansvar
  • Fleksibilitet i forhold til spidsbelastning, sygdom og stille perioder i afsnittet
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.
 
Om afsnittet
Opvågningen er et velfungerende afsnit med et højt fagligt niveau i pleje og behandlingen.
 
Vores afsnit har for nuværende plads til 16 patienter. Vi modtager patienter til post operativ observation, smertepatienter og lettere intensive patienter. Afdelingen har døgnåbent.
 
Til at varetage afdelingens uddannelsesforpligtigelser er der ansat flere vejledere, der sammen med kollegerne, har ansvaret for uddannelse af sygeplejestuderende. Derudover varetages opgaver i forhold til kursister fra anæstesi og intensivuddannelsen.
Til at understøtte udviklingen i afdelingen har vi ansat en specialeansvarlige sygeplejerske, samt tilknyttet en klinisk sygeplejespecialist.

Vi er et bredt spektrum af nye og erfarne medarbejdere. Vi prioriterer høj faglig kvalitet, trivsel, og et positivt arbejdsmiljø. Læring og udvikling er en del af hverdagen, og indgår naturligt i tilgangen til de mange komplekse opgaver.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen én hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde, en af de bredeste specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske
Solveig Bank tlf.: 7844 5273 eller afdelingssygeplejerske Ann Herling tlf.: 7844 5263
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest Onsdag den 19. juli 2018.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 24. eller 26. juli 2018



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Solveig Bank
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    14088
  • Quick-nr.
    354880
  • Indrykningsdato
    29-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Solveig Bank
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    14088
  • Quick-nr.
    354880
  • Indrykningsdato
    29-06-2018
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.