Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Projektsygeplejerske til projekt "RoSa - Relationer og Samarbejde på tværs", Psykiatien Slagelse

 

Psykiatrisk sygeplejerske til akutfunktion i samarbejdsprojektet ’RoSa – Relationer og Samarbejde på tværs’.

Vil du indgå i et nyt tværsektorielt, der har til formål at styrke det tværsektorielle samarbejde og sikre borgere på kommunale botilbud mere stabile og sammenhængende forløb?

Vi søger dig, der har solid erfaring som psykiatrisk sygeplejerske og er god til at etablere relationer. Du skal forholde dig analytisk og refleksivt til akutte patientforløb. Du skal møde borgerne på kommunale botilbud på en respektfuld måde, og du skal tilbyde fagpersonale omkring borgerne kvalificeret sundhedsfaglig rådgivning.

Projektet skal udvikle en generisk samarbejdsmodel. Modellen retter sig i første omgang mod Slagelse kommune, hvorefter den ønskes udbredt til de fem andre kommuner i Psykiatrien Vests optageområde; Kalundborg, Holbæk, Odsherred, Ringsted og Sorø Kommune.

Som projektsygeplejerske får du en praksisnær tilknytning til såvel psykiatrien som de kommunale botilbud. Du forankres sammen med projektteamet i staben i Psykiatrien Vest, og herfra vil du tilgå akutmodtagelsen og sengeafsnittene og være særligt opmærksom på indlæggelse og udskrivning af borgere fra kommunale botilbud.

Indholdet og arbejdsopgaverne i akutfunktionen er du selv med til at præge. Vi forestiller os, at du trives med at varetage en opsøgende, understøttende og opfølgende funktion, der rykker ud i borgerens nærmiljø og bidrager til at forebygge indlæggelse. Vi forestiller os endvidere, at akutfunktionen centreres omkring en åben telefonlinje/rådgivning og besøg og samtaler i borgerens eget hjem/nærmiljø.


Du skal

  • Have en recovery-orienteret tilgang og som det naturligste sætte borgeren og dennes håb og muligheder i centrum
  • Have en solid klinisk erfaring som psykiatrisk sygeplejerske, og gerne erfaring med akutte patientforløb
  • Være fagligt velfunderet og besidde menneskelige egenskaber der sikrer et tæt og tillidsfuldt samarbejde med og omkring borgerne
  • Være nysgerrig på nye samarbejdsformer og kunne begå dig på tværs af kommuner, region og faggrupper
  • Være fleksibel og kunne påtage dig både dag- og aftenarbejde
  • Have erfaring med projektarbejde, være en team-player, og trives i et miljø hvor vi i projektgruppen bruger hinanden til løbende sparring

Vi tilbyder dig

  • At være en del af en spændende proces med at sikre borgere på kommunale botilbud stabile og sammenhængende forløb og bidrage til udviklingen af en praksisnær samarbejdsmodel mellem behandlingspsykiatrien og Slagelse kommune
  • En arbejdsplads med engagerede kollegaer
  • Gode muligheder for sygeplejefaglig sparring med kolleger i Psykiatrisk Akutmodtagelse
  • Gode muligheder for indflydelse på egne opgaver, og rig mulighed for at påvirke teamets arbejde med gode ideer

Løn og ansættelser sker i henhold til gældende overenskomst. Ved alle nyansættelser i Psykiatrien, Region Sjælland indhentes offentlig straffeattest (§22-attest). Stillingen er fuldtid og tidsbegrænset indtil projektafslutning i december 2020.

Ansøgere fra Psykiatrien Vest tilbydes en tilbagegangsstilling efter projektafslutning.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 22.08.18 og med ønsket ansættelse 01.09.18 eller senest 01.10.18. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Benjamin Lind Kjersgaard, 24 98 25 19, belk@regionsjaelland.dk, eller projektmedarbejder Esben Sandvik Tønder, 93 57 63 10, esbt@regionsjaelland.dk. Esben kan kontaktes i uge 27 og 28, og Benjamin fra 30. juli og frem.

Mere information om projektet kan findes på: www.regionsjaelland.dk/rosa

 

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Benjamin Kjersgaard
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion, Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    003880
  • Quick-nr.
    354929
  • Indrykningsdato
    02-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Benjamin Kjersgaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion & Projektsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    003880
  • Quick-nr.
    354929
  • Indrykningsdato
    02-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.