Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 6, 4000 Roskilde

MR Radiograf til Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Billeddiagnostisk Afdeling SUH Roskilde søger en radiograf, gerne med MR erfaring. Du skal sammen med de øvrige i MR teamet dække bemandingen af vores to 1,5T MR-skannere, og samtidigt skal du indgå i afdelingens almindelige rum-og vagtrotation, så du, udover at vedligeholde og udvikle MR specialet, bevarer dine kompetencer indenfor radiologien.

Vores røntgenafsnit består af fire konventionelle rum med DR udstyr, ét interventionsrum samt tre ultralydsrum.  I skannerafsnittet har vi to 1,5T-   og en 3T MR skanner samt tre CT skannere. Vi udfører ca. 100.000 undersøgelser om året. Afdelingen varetager den radiologiske betjening af indlagte og ambulante patienter, samt patienter henvist fra primærsektoren og via frit sygehusvalg.

Vi har i samarbejde med neurologisk afdeling regionsfunktion på al trombolysebehandling i Region Sjælland og udfører derfor en del perfussionsskanninger døgnet rundt. Desuden udfører vi i samarbejde med Kardiologisk Afdeling CT-KAG.

MR-afsnittet har udvidet åbningstid tirsdag og torsdag.

Du vil blive en del af et uddannelsesmiljø for både radiografer, radiologer og forskere og vi er uddannelsessted for radiografstuderende fra Metropol med studerende i klinisk uddannelsesforløb.

Afdelingen har en beskrivende radiograf, der afholder konferencer i Køge, samt flere visiterende radiografer, som visiterer Roskildes og Køges henvisninger på skift.

Vi har fælles ledelse med Billeddiagnostisk Afdeling i Køge og deraf et tæt samarbejde, med de fordele det medfører.

Stillingen er på 37 timer pr. uge i skiftende vagter, med en rulleplan der løber over 32 uger. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vores forventninger til dig

  • MR-erfaring
  • Et højt fagligt engagement med fokus på kvalitet og gode patientforløb
  • Fleksibel med et positivt livssyn
  • God til at håndtere omstillinger i løbet af dagen med evne til at handle konstruktivt, når dagsprogrammet tager en uventet drejning
  • Lyst til faglig og personlig udvikling
  • En god samarbejdspartner med respekt for tværfaglighed og ledelsesbeslutninger

Beliggenhed

SUH Roskilde har en meget gunstig beliggenhed lige overfor Roskilde Station. Til og fra Københavns Hovedbanegård er der for eksempel mange afgange hver time - alle tager under 30 min.

Vælger man at tage bilen, er der tresporet motorvej, og man kører imod trafikken, hvis man kommer fra hovedstadsområdet.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsradiograf Anne Marie Nygaard, 47 32 53 05 eller afdelingsradiograf Mette Hansen, 47 32 53 04.

Du kan læse mere om SUH, Roskilde og Region Sjælland her

Ansættelsessamtaler i uge 30/31

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Anne Hansen
  • Adresse
    Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    003903
  • Quick-nr.
    355002
  • Indrykningsdato
    04-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-07-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Anne Hansen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    003903
  • Quick-nr.
    355002
  • Indrykningsdato
    04-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-07-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.