Region Midtjylland

Regionshospitalet Holstebro

Lægårdvej 12 A, 7500 Holstebro

Overlæge/afdelingslæge


Det reumatologiske speciale i Hospitalsenheden Vest er i en rigtigt god udvikling, og der er meget høj aktivitet i Reumatologisk Ambulatorium. Derfor er en stilling som overlæge/afdelingslæge i intern medicin: reumatologi ledig til besættelse pr. 1. september 2018 eller efter aftale.
Hospitalsenheden Vest

Hospitalsenheden Vest har afdelinger og funktioner på matriklerne i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm. Der er fælles hospitalsledelse og fælles afdelingsledelser på tværs af matriklerne. I alt er vi ca. 4.000 engagerede og højt kvalificerede medarbejdere, der arbejder for at sikre trygge, effektive og sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet. Vi er nærhospital for ca. 300.000 borgere, råder over 550 sengepladser og har et samlet driftsbudget på 1,7 mia. kr.
 
Hospitalsenheden Vest er inde i en markant udvikling, hvor vi arbejder frem mod at flytte fysisk sammen i et nyt og moderne vestjysk hospital i Gødstrup. 

Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling varetager den medicinske funktion for den vestlige del af Region Midtjylland, hvor der er et optageområde på ca. 300.000 borgere, og afdelingen har funktion på tre matrikler – Holstebro, Herning og Ringkøbing. Der er fælles afdelingsledelse bestående af ledende overlæge og ledende oversygeplejerske.

Afdelingen varetager diagnostik, behandling og pleje inden for følgende specialer: hæmatologi, lungemedicin, infektionsmedicin, endokrinologi, nyremedicin, reumatologi, gastroenterologi og geriatri. Til afdelingen er knyttet samlet 108 senge med fordelingen 32 i Herning og 76 i Holstebro, og der er tilhørende ambulant funktion inden for alle specialer. Desuden er der et stort dialyseafsnit med 37 dialysepladser.
 
Der er etableret akutafdeling ved Hospitalsenheden Vest med en større enhed tilknyttet i Herning og en mindre enhed i Holstebro. I Herning modtages de akutte patienter i Akutafdelingen, mens de akutte visiterede medicinske patienter i Holstebro modtages i Medicinsk Modtageafsnit.
 
Reumatologisk funktion
Reumatologien i Hospitalsenheden Vest er en del af Medicinsk Afdeling. Den reumatologiske funktion er overvejende ambulant, idet akutte oplagt reumatologiske patienter indlægges ved det reumatologiske center i Silkeborg. I det omfang der er reumatologiske problemstillinger hos indlagte medicinske patienter eller på andre af hospitalets sengeafsnit i Holstebro, varetages de reumatologiske specialistopgaver ved tilsyns og – konferencevirksomhed.
 
Reumatologisk Ambulatorium varetager behandlingen på hovedfunktionsniveau af patienter med inflammatoriske led- og rygsygdomme. Endvidere behandles med biologisk medicin på regionsniveau i et formaliseret samarbejde med det reumatologiske center i Silkeborg i form af kliniske vejledninger, muligheder for fælles mødeaktivitet og konferencer.
 
Der er gode ambulante faciliteter indenfor reumatologien med egne undersøgelsesrum og kontorer. I alle undersøgelsesrum findes ultralydsapparater. Der er etableret teamsamarbejde med 3 specialsygeplejersker, og funktionen har egne sekretærer tilknyttet.
 
Reumatologisk lægebemanding
Den reumatologiske funktion i Hospitalsenheden Vest varetages p.t. af en specialeansvarlig overlæge, som har det overordnede faglige ansvar for specialet, samt yderligere en speciallæge. Derudover har afdelingen læger i hoveduddannelsesforløb i reumatologi. AP-læger i blokstilling og KBU-læger. Den reumatologiske funktion deltager i undervisningen af medicinstuderende.
 
Vi arbejder på at optimere den reumatologiske funktion ved afdelingen og således gerne med ansættelse af flere overlæger hen mod etableringen af det nye hospital i Gødstrup.
 
Der vil være mulighed for at dyrke specielle interesseområder inden for reumatologien, ligesom vi forventer, at ansøgeren vil bidrage til og have indflydelse på den nærmere organisering af specialet i Gødstrup.
 
Vagt
Der er etableret tre vagtlag med tilstedeværelsesvagt i Holstebro. Forvagtslaget består af basislæger, mellemvagtlaget af introduktionslæger (+evt. basislæger og læger i HU-stilling) og bagvagtslaget af læger i HU-stillinger og afdelingslæger. Der er i Holstebro etableret bered-skabsvagt indenfor hæmatologi og nyremedicin, og i Herning er der etableret organisering med speciallæge i tilstedeværelsesvagt.
 
Stillingen er vagtfri.
 
Lægefaglige kvalifikationer
Der ønskes ansøgere med speciallægeuddannelse i intern medicin: reumatologi.
 
Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til speciallægens 7 roller, jf. Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for disse områder. Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder.
 
Desuden forventer vi
  • At du altid sætter patienten først – også i en travl hverdag.
  • At du byder dig til, når dagligdagen er presset.
  • At du deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af yngre kolleger.
  • At du sikrer den løbende dokumentation af afdelingens opgaver, produktion og kvalitet.
  • At du har stærke samarbejdsevner både mono- og tværfagligt og stimulerer samarbejdet både internt i afdelingen, til andre afdelinger og hospitalet samt tværsektorielt.
  • At du har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt.
  • At du altid holder den gode tone i hverdagen – både overfor patienter, pårørende og kolleger.
  • At du viderefører organisationens værdier: dialog, dygtighed og dristighed. 
 
 Vi kan tilbyde dig:
  • Et udfordrende og udviklende speciallægejob med høj grad af selvbestemmelse.
  • At medvirke i udbygning og oprustning af det reumatologiske speciale i Hospitalsenheden Vest.
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på et balanceret forhold mellem privatliv, efteruddannelse og produktion.
  • Arbejde i en afdeling med et højt fagligt niveau og en dygtig medarbejderstab.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Et aktivt undervisningsmiljø.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
 
Flere oplysninger om stillingen
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge Jolanta Grydehøj på tlf. 2287 4662.
 
Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online på Regionens hjemmeside,www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Vedhæftede dokumenter skal være i pdf- eller wordformat. 
 
Ansøgningen skal være hos os senest søndag den 5. august 2018.
 
Stillings- og funktionsbeskrivelse

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Jolanta Grydehøj
  • Adresse
    Lægårdvej 12 A, 7500 Holstebro
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    14161
  • Quick-nr.
    355133
  • Indrykningsdato
    05-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12 A, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Jolanta Grydehøj
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2018
  • Regionens jobnr.
    14161
  • Quick-nr.
    355133
  • Indrykningsdato
    05-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    05-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.