Region Midtjylland

Operation og Intensiv

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Social- og sundhedsassistent til Sterilcentralen, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Viborg

Spændende stilling som Social og Sundhedsassistent ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv, Sterilcentralen, Regionshospitalet Viborg pr. 1. oktober 2018 eller efter aftale.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med blandede vagter i form af dagvagt, aftenvagt og weekend. Sterilcentralen har nu åbent fra kl. 7.00-21.00 på hverdage og 7.30-15.00 i weekend. Vi har åbent året rundt.

Om stillingen
Drømmer du om nye udfordringer – så slå til nu! Vi søger en social- og sundhedsassistent i Sterilcentralen i Operation og Intensiv.

Sterilcentralen er i rivende udvikling, da vi er i gang med en større ombygning som medfører ændrede arbejdsopgaver. Vi er en service og produktionsafdeling, som varetager genbehandlingsprocessen af steriliserbart medicinsk udstyr til flergangsbrug i form af forbehandling, rengøring, kontrol, pakning, emballering, mærkning og sterilisering.

Vi arbejder med dokumentation og sporing af instrumenter ved hjælp af elektronisk sporbarhedssystem. Vi indgår i et tæt samarbejde med operationsgange og øvrige afdelinger, som anvender sterilt udstyr. Vi arbejder ud fra de Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer (NIR).

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, samt at have en afdeling med højt faglig kvalitet i alt hvad vi gør. Vi lægger stor vægt på medindflydelse på eget arbejde i afsnittet. Vi forventer, at du bidrager positivt og konstruktivt til et godt lærende arbejdsmiljø, samt kan arbejde struktureret i en travl hverdag.

Vores forventninger til dig:
  • at du er god til at samarbejde, er omgængelig og positiv samt besiddelse af godt humør
  • er stabil i dit fremmøde
  • er teknisk minded
  • har lyst og evner til at arbejde systematisk
  • er fortrolig med IT som arbejdsredskab
  • er i mødekommende og serviceminded
  • er fleksibel og ansvarsfuld
  • har erfaring fra sterilcentral eller operationsgang er en fordel, men ikke et krav
  • gerne sterilassistentuddannet, men ikke et krav
Vi tilbyder dig
  • en afdeling med stor fokus på høj kvalitet
  • en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet
  • fokus på åbenhed og respekt for hinandens arbejde
  • deltagelse i sterilassistentuddannelsen, hvis du ikke har den.
  • oplæringsforløb med støtte fra kompetente kollegaer
  • afvekslende og selvstændigt arbejde med forskellige funktioner
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.

Om afdelingen
Der er i Operation og Intensiv påbegyndt en implementering af en større organisations- og strukturændring fra 1. maj 2018. Den er planlagt som et led i, at afdelingen skal flytte til nybyggede lokaler iht. den rokadeplan, der er for afdelingen fra 2018 – 2022. I den forbindelse er der planlagt etapevise ombygninger af sterilcentralen, som medfører store forandringer. I afdelingen er der nu i alt 15 ansatte. Sterilcentralen har åbent året rundt fra kl. 7.00-21.00 på hverdage, og 8.00-15.30 i weekender og helligdage.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på http://www.hospitalsenhedmidt.dk.
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Anæstesi- og Operationsafdelingen.
 
Yderligere oplysninger
Ved yderligere spørgsmål kan der rettes direkte henvendelse til afdelingssygeplejersken Karina V. Jensen tlf.: 78 44 53 22. Pga. sommerferie benyt da tlf.: 78 44 53 25 i perioden 13./7.-6/8.-18.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest onsdag den 15. august 2018.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge i 35.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Karina Vestergaard Jensen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14203
  • Quick-nr.
    355278
  • Indrykningsdato
    10-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Karina Vestergaard Jensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14203
  • Quick-nr.
    355278
  • Indrykningsdato
    10-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.