Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Sygeplejerske til Kirurgisk Afdeling, A1, SUH, Køge

 

”SAMMENHOLD”, ”MANGE MULIGHEDER”, ”KOMPETENCER”, ”FÆLLESSKAB”, ”MENTOR”.

Det er udtryk, som vores sygeplejersker jævnligt bruger, når de taler om, hvad der kendetegner Kirurgisk Afdeling, afsnit A1. Hvis du synes, det er godt at arbejde et sted, hvor du oplever det, så skulle du kontakte os.

For at se mere om, hvem vi er på A1 - følg link til vores YouTube video: https://youtu.be/TpHu9B54Wdg

Da vi i 2018 er blevet opnormeret, har vi fortsat et par faste stillinger, der skal besættes, så vi bliver fuldtallige. Vi ansætter løbende henover sommeren og efteråret, så du skal ikke tøve med at sende en ansøgning eller kontakte os for at høre nærmere. Ansættelsessamtaler holder vi dermed ligeledes løbende.

Udover et spændende, alsidigt og lærerigt job, får du en gruppe dygtige og særdeles sociale kolleger, som er klar til at byde dig velkommen og hjælpe dig godt i gang.

Fagligt engagement, god kommunikation og samarbejde er også vigtige nøgleord for os, og vores tværfaglige samarbejde er afgørende for gode og velplanlagte patientforløb, som vi værner om.

Vi ønsker at styrke fokus på gode og sikre udskrivningsforløb især for skrøbelige borgere, og vi tænker, det skal foregå i et tæt samarbejde med vores kolleger i kommunerne. Det vil derfor være fint, om det er et område, som du har særlig interesse eller erfaring med.

Har du kirurgisk erfaring er det godt, men ikke et krav, da oplæring vil finde sted, hvor vi tager udgangspunkt i dine kvalifikationer. Det vigtigste er, at du møder velforberedt med et åbent og nysgerrigt sind og en oprigtig holdning om at bidrage både til det faglige fællesskab og til at give vores patienter den bedste sygepleje.

Kirurgisk sygepleje spænder vidt, og du får en enestående chance for at tilegne dig og træne færdigheder indenfor instrumentel sygepleje, sårpleje, relationelle og kommunikative aspekter, sundhedspædagogik m.m.

Vi er etableret i kliniske makkerpar, som giver god mulighed for læring, refleksion og faglig sparring. Dvs. at du står aldrig alene, og der er altid hjælp at få, når du har brug for det.

Vores mentor ordning for alle nyansatte sikrer en tæt kontakt til en erfaren kollega med solid specialeerfaring. Ordningen løber som udgangspunkt de første 6 måneder af din ansættelse. Din mentor vil hjælpe dig ind i specialet og afdelingens arbejdsgange.

Som ny i afdelingen deltager du desuden i et 3-dages kursus i teori, sygdomslære og basale færdigheder inden for kirurgisk sygepleje.

Uddannelse skal der til for at sikre de bedste kompetencer og skabe udvikling, inspiration og variation for vores medarbejdere. Der arrangeres løbende intern undervisning, ligesom der er gode muligheder for at deltage i faglige kurser, efteruddannelse, temadage, årsmøder osv.

Du vil også få mulighed for at deltage i faglig supervision ved vores kliniske udviklingssygeplejerske. Det planlægges både gruppevis og individuelt.

Man har vagt gennemsnitligt hver 3. weekend af 8 timers vagter, og derudover arbejder man fortrinsvist i to-skiftet vagt.

Og nu lidt om afdelingen:

A1 har 26 senge, og ambulatorier for bariatriske patienter og stomipatienter er integreret i afsnittet.

Vi er organiseret i ”øvre” og ”nedre” kirurgi

  • Øvre kirurgi omfatter f.eks. sygdomme i galdeveje og bugspytkirtel, fedmekirurgi, reflukssygdom og hernier. Desuden har vi patienter indlagt til planlagt kirurgi med meget korte indlæggelser
  • Nedre kirurgi omfatter f.eks. kirurgi for inflammatoriske tarmsygdomme, stomianlæggelser, komplicerede galdevejslidelser. I den forbindelse har vi et nært samarbejde med Medicinsk Afdeling om patienter med inflammatoriske tarmsygdomme
  • OMEGA = særlig håndtering af patienter indlagt til akut abdominal kirurgi, hvor sygeplejersker har en væsentlig rolle i det postoperative forløb

Til hver af disse funktioner er der tilknyttet en funktionsansvarlig sygeplejerske.

De fleste patienter modtager vi fra vores søsterafsnit A2, som er vores nærmeste kolleger.

Kirurgisk Afdeling er en stor afdeling med flere sengeafsnit og funktioner. Vi giver dig mulighed for ”studieophold” i de forskellige enheder, så du kan opleve afdelingens alsidighed, samt følge nogle af vores patienters vej gennem afdelingen.

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til ovenstående, så tøv ikke med at kontakte os. Du er også hjerteligt velkommen til at kigge ind på et uforpligtende besøg, så du kan få et indtryk af din måske kommende arbejdsplads.

Du skal blot kontakte:

Afdelingssygeplejerske Lene Albarts-Jensen, 47 32 31 22, lalb@regionsjaelland.dk (ferie 23.07.18 – 13.08.18) eller souschef Marlene Tandrup, 47 32 31 22, marl@regionsjaelland.dk 

Vi sender dig gerne funktionsbeskrivelse og Kirurgisk Afdelings værdigrundlag.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Lene Albarts-Jensen
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    003962
  • Quick-nr.
    355291
  • Indrykningsdato
    10-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Lene Albarts-Jensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    003962
  • Quick-nr.
    355291
  • Indrykningsdato
    10-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.