Region Midtjylland

Hjertemedicinsk sengeafsnit

Sundvej 30, 8700 Horsens

Sygeplejerske

På Hjertemedicinsk Sengeafsnit
søger vi sygeplejersker med hjertet på rette sted
til faste stillinger med mulighed for weekendarbejde hver 4. weekend.
 
Har du hjertet på rette sted? Så har vi resten i form af en fast stilling på Hjertemedicinsk Sengeafsnit på Regionshospitalet Horsens pr. 1. oktober2018.
 
På vores afsnit har vi plads til 21 patienter, og vi modtager vores patienter direkte i afsnittet. Vi behandler og plejer både ambulante, planlagte og akutte voksne hjertepatienter, som kan overvåges på telemetri. Vores afsnit er præget af et meget stort patientflow og kort liggetid, men vi prioriterer, at de bløde værdier og god kommunikation skinner igennem i vores travle, men humørfyldte hverdag.
 
Vi har til afsnittet tilknyttet en stor Hjerteklinik, hvor patienterne kommer både til ambulant udredning og opfølgende behandling. Alle medarbejdere starter ved ansættelsen med at arbejde i sengeafdelingen, og kan efterfølgende oplæres til også at arbejde i Hjerteklinikken ud fra interesser og  kompetencer, idet vi prioriterer udvikling samt videre- og efteruddannelse, så alle har mulighed for at dygtiggøre sig.
 
Vi ønsker os nye kolleger, hvor kardiologisk erfaring er et gode, men bestemt ikke et must, da vi vægter den rette personlighed og evne til at samarbejde i en travl hverdag højere. Vi forventer, at du vil gå helhjertet ind i opgaven og kunne give både patienter og pårørende oplevelsen af, at de har lagt hjertet i de rette hænder.
 
Du vil blive klædt på til at udøve kardiologisk sygepleje gennem vores 1-årige introduktionsforløb, hvor du får tilknyttet to mentorer udover den introduktions- og oplæringsansvarlige sygeplejerske. Derduover kan vi bl.a. tilbyde den første oplæring uden for normeringen, Kardiologisk Kørekort, som er en undervisningsdag ”rundt i specialet”, undervisning i avanceret genoplivning og EKG-lære samt løbende samtaler med introduktions- & oplæringsansvarlig sygeplejerske og afdelingssygeplejerske. Introduktionen tilpasses dine kompetencer og ønsker, og du vil opleve en hverdag, hvor der altid er plads til spørgsmål og undren samt erfarne kolleger at sparre med.
 
Vi er et afsnit med en god blanding af ældre, erfarne kolleger og unge, mindre erfarne kolleger. Vi hjælper hinanden og vægter et godt arbejdsmiljø højt, hvor der er plads til alle. Vi lytter til og har omsorg for både patienter, pårørende og hinanden. Tonen er uhøjtidelig, og vejen fra medarbejder til leder er kort og ligetil.  Med andre ord – det gode arbejdsmiljø er ikke kun noget vi stiler efter, men noget vi alle bidrager til.
 
Timeantallet for stillingen ligger – efter nærmere aftale – på 34-37 timer ugentligt. Til stillingen er der 6-8 aften- og/eller nattevagter, hvor vi tilstræber at arbejde i 2-holdsskift, dvs. at vi udover dagvagter har enten aften- eller nattevagter. Der vil være weekend arbejde hver 3. eller 4. weekend efter aftale i 8-timers vagter. Desuden arbejder vi med Ønskeplan, dvs. det tilstræbes, at vagtplanen laves ud fra medarbejdernes ønsker, da vi prioriterer at give plads til både familie- og privatliv.
 
Ved spørgsmål til stillingen kontakt da afdelingssygeplejerske Kirsten Løth Lysdahl på tlf. 78 42 67 80.
 
Ansøgningsfrist d. 24.8.2018.. Samtaler afvikles d. 28.8.2018
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Kirsten Løth Lysdahl
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14216
  • Quick-nr.
    355313
  • Indrykningsdato
    11-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Kirsten Løth Lysdahl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14216
  • Quick-nr.
    355313
  • Indrykningsdato
    11-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.