Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Klinik for kikkertundersøgelser søger sygeplejerske

Klinik for kikkertundersøgelser på Gentofte Hospital søger en sygeplejerske
 
Stillingen er på 32 timer/uge med ansættelse 1. oktober 2018 eller efter aftale. 
 
Kunne du tænke dig et spændende og alsidigt arbejde i en vagtfri stilling og være en del af en erfaren og engageret personalegruppe?  Så se her 
 
Klinik for kikkertundersøgelser på Gentofte Hospital er en vigtig medspiller i udredningen af patienter indenfor to specialer: 
  • Lungemedicin 
  • Medicinsk gastroenterologi 
Vi har et tæt samarbejde med udredningsklinikken for lungekræft og de øvrige lungemedicinske ambulatorier. Vi udfører både simple endoskopiske undersøgelser som bronkoskopi, og de mere avancerede endoskopiske ultralydsundersøgelser i lungerne.  Derudover varetager vi pleje og observation af patienter før og efter de endoskopiske undersøgelser.  
 
De gastromedicinske patienter udredes for sygdomme som IBD, cøliaki og ulcus og vi samarbejder ligeledes med den gastromedicinske udredningsklinik. Indenfor det gastromedicinske speciale udfører vi endoskopier som gastroskopi, sigmoideoskopi og koloskopi.  
 
Vi er en gruppe af meget kompetente og dygtige sygeplejersker. Vi har et rigtig godt uddannelsesmiljø og vi har ressourcerne til undervisning og oplæring af både sygeplejestuderende og nye kollegaer, som vi prioriterer højt. 
 
Vi søger en sygeplejerske som kan leve op til følgende: 
  • Minimum 2 års erfaring som færdiguddannet sygeplejerske. Erfaring indenfor endoskopi, opvågning, gastroenterologi eller lungemedicin er en fordel, men ikke et krav
  • Du er fagligt engageret og arbejder godt både selvstændigt og i samarbejde med kollegaer
  • Du trives i en til tider hektisk hverdag. Du er fleksibel, omstillingsparat og serviceminded 
  • Du motiveres af at yde god og nærværende sygepleje, og formår at skabe en god relation til patienten i den korte kontakt
  • Du har interesse og flair for teknisk udstyr og IT 
Vores tilbud til dig: 
  • En vagtfri stilling – dvs. arbejde i dagvagt på hverdage
  • Du bliver en del af en meget engageret og erfaren personalegruppe som brænder for udvikling indenfor det endoskopiske område
  • En grundig oplæring indenfor specialet
  • Et godt arbejdsmiljø og god ledelse, hvor den gode omgangstone og samarbejde med kollegaer og patienter er i højsædet. Vi værdsætter et godt grin sammen og god humor
  • Vi arbejder målrettet efter princippet GODT BEHANDLET både overfor vores patienter og for personalet
 
Ansøgningsfrist: mandag den 13. aug. 2018 kl.12.00
 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33. 
 
Har du lyst til at besøge afdelingen, eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Lotte Risager Larsen, på telefonnummer: 38 67 41 95 eller e-mail: Lotte.risager.larsen@regionh.dk 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Lotte Risager Larsen
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213072
  • Quick-nr.
    355477
  • Indrykningsdato
    17-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Lotte Risager Larsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213072
  • Quick-nr.
    355477
  • Indrykningsdato
    17-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.