Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Amager Hvidovre Hospital søger sygeplejerske til gynækologisk område

Vores dedikeret kollega går på pension, derfor søger vi en ny dedikeret sygeplejerske der brænder for fagligheden.  
 
Har du lyst til en afvekslende hverdag hvor du både arbejder i sengeafsnit, ambulatorium og i vores akutklinik, så er denne stilling lige noget for dig.  
Vi søger 1 sygeplejersker i fast stilling 32 timer /ugentligt pr. 1 oktober 2018 eller snarest.  
 
Gynækologisk område er en del af Hvidovre Hospitals Gynækologisk/Obstetrisk afdeling som desuden består af et operationsafsnit, barselsafsnit, svangerafsnit, svangerambulatorium, ultralydsafsnit, fertilitetsklinik, fødegang og familieambulatorie.  
 
I gynækologisk afdeling yder vi pleje og behandling til både ambulante, indlagte og akutte patienter. Vi er en stor og travl afdeling med 4.368 indlæggelser og 16.132 ambulante besøg om året. Vi er 30 medarbejdere i plejegruppen, som varetager opgaver i såvel ambulatoriet, på sengeafsnittet og i akutklinikken.  
 
Ambulatoriet har patienter indenfor almen gynækologi og urogynækologi samt akutte henviste patienter i dag tid på hverdage. På sengeafsnittet er der både akutte indlagte, operationspatienter samt patienter i længerevarende cancerforløb. Akutte henviste patienter ses i akutklinikken i sengeafsnittet udenfor dag tid, helligdage og weekender 
 
Vi er en afdeling hvor vi har fokus på høj faglighed og det gode arbejdsmiljø. Vi arbejder systematisk med patientoplevet kvalitet og at pleje og behandling bygger på et samarbejde med patienter og pårørende. Du skal som sygeplejerske i afdelingen, være med til at implementere og videreudvikle den sygeplejefaglige referenceramme samt strategien for sygeplejen, som er udarbejdet på AHH 
 
Vi ønsker en medarbejder, der kan se sig selv i noget af følgende:  
  • Du har gode samarbejdsevner og lyst til at engagere dig i afdelingen 
  • Du har erfaring indenfor sygepleje og evt. specialeerfaring 
  • Du besidder forandrings- og relations kompetence 
  • Du brænder for at arbejde med det gynækologiske speciale og dygtiggøre dig inden for dette 
  • Og ikke mindst har du lyst til at arbejde med det gode patientforløb 
 
Vi arbejder alle hver 3 weekend og har ca. 6 vagter på 4 uger. Da vi arbejder i såvel sengeafsnit, som ambulatorium og akutklinik, er det en meget afvekslende arbejdsplads med mulighed for at dygtiggøre sig indenfor alle områder af gynækologien.  
 
Din introduktionsperiode vil blive tilrettelagt ud fra dine kompetencer og du vil være tilknyttet vores mentorordning det første stykke tid i afdelingen.   
 
Kan du se dig selv i noget af ovenstående, og har mulighed for at starte pr. 1 oktober 2018 i en 32 timer stilling med blandede vagter, så send frimodigt en ansøgning.  
 
Er du nysgerrig på at vide mere om vores afdeling så skal du være hjertelig velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Catrina Bourke-Madsen tlf.: 3862 1998. efter d. 14. august, grundet ferie.  
 
Ansøgningsfrist:Tirsdag d. 21. august 2018 kl. 12.00  
 
Ansættelsessamtaler: Det forventes, at der afholdes samtaler fredag d. 24. august 2018 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213114
  • Quick-nr.
    355582
  • Indrykningsdato
    20-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213114
  • Quick-nr.
    355582
  • Indrykningsdato
    20-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til nattevagter på akutafsnit, Ortopædkirurgisk afdeling afsnit 212!

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
30-03-2026

Ansøgningsfrist
14-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Skadeambulatoriet – Ortopædkirurgisk Afdeling

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
19-03-2026

Ansøgningsfrist
19-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Hey – se lige her! Du er den sygeplejerske som skal starte hos os på sengeafsnit 2, afdeling for led og knoglekirurgi.

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
27-03-2026

Ansøgningsfrist
28-04-2026