Region Midtjylland

Center for Planlagt Kirurgi

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

Sygeplejersker søges til Intensiv/Neuro Intensiv Stepdown Afsnit (NISA), Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg

Flere stillinger som sygeplejersker ved Hospitalsenhed Midt, Intensiv/Neuro Intensiv Stepdown Afsnit (NISA), Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2018 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge i blandede vagter.
 
Om stillingen
Stillingen er i en afdeling, hvor vi arbejder sammen om og har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø, og en organisering hvor åbenhed og dialog er grundlaget for, at faglighed og socialt liv kan mødes.
 
Der er weekendvagt hver 3. weekend, forudsætningen for dette er, at man hver 2. arbejdsweekend har 12 timers vagter. Det er også en mulighed at arbejde hver 4. weekend, forudsætningen for dette er, at man i arbejdsweekender har 12 timers vagter. Aktuelt afprøves mulighed for enten jule eller nytårs-rul, da dette har været et ønske fra dele af personalet. 
 
Vi er en god blanding af unge og erfarne, og har derfor jævnligt barsler og samtidig fokus på seniorordninger. Vi prioriterer uddannelse i samspil med drift, hvilket afspejler sig i både interne og eksterne kurser og undervisning, hvor bl.a. simulationstræning indgår.
 
Vi kan lide at prøve nyt, og vi ser det som en pligt at tænke ud af boksen. Dette betyder, at Hjejlekiosken kan få besøg af patienter fra Silkeborg Intensiv NISA, som trods respirator behandling har behov for oplevelser. 
 
Har du lyst til at være sygeplejerske på Intensiv/NISA, hvor tværfagligt samarbejde vægtes højt og er en grundpille i alt, hvad vi gør. SÅ ER DET NU, DU SKAL LÆSE VIDERE. 
 
Vi søger sygeplejersker:
  • der værdsætter høj faglighed 
  • der har lyst til at arbejde i tværfagligt patientforløb
  • du har, eller har lyst til specialuddannelsen i intensiv sygepleje
  • eventuelt erfaring i intensiv sygepleje og/eller neurointensiv sygepleje 
  • kan lide at have mange bolde i luften og komme hele vejen rundt om patienten
  • brænder for at fordybe sig i de enkelte patientsituationer
  • der vil være med til at lave sin egen tjenestetidsplan
  • der sammen med dine kolleger, vil være med til at bibeholde en fantastisk arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
     
Hvis du kan nikke genkendende til dette, så er det dig, vi skal bruge.
 
Stillingsbeskrivelse kan hentes her.
 
Om afsnittet
Vi er et Intensivt/NISA Afsnit med 8 sengepladser - heraf 6,5 NISA pladser og 1,5 almene intensive pladser. Det intensive afsnit modtager ABCDE ustabile patienter fra medicinsk og ortopædkirurgisk afdeling. Indtil kl. 17.00 modtages akutte patienter via fællesvisitationen. Vi rykker hele døgnet ud med Mobilt Akut Team på hospitalet.
 
Regionshospitalet i Silkeborg oprettede i 2009 Danmarks første Neuro Intensive Stepdown Afsnit. Et afsnit, hvor vi modtager intensive patienter med erhvervet hjerneskade (efter f.eks. traumer eller blødning).

Patienterne er henvist til Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN), men kommer her i tidlig fase for at modtage højt specialiseret neurorehabilitering samtidig med, at intensiv terapi foregår, dette i samarbejde med bl.a. ergo- og fysioterapeuter fra RHN.
 
Afsnittet uddanner sygeplejestuderende samt intensiv kursister, som er i gang med intensiv specialuddannelsen. Vi har to kliniske vejleder, som er tilknyttet henholdsvis intensiv kursister og sygeplejestuderende.
 
På Intensiv/NISA har vi endvidere en klinisk udviklingssygeplejerske og en specialeansvarlig sygeplejerske.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
 
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Bedøvelse, Center for Planlagt Kirurgi.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Mette Hoff tlf. 78 41 66 59, Tine Frandsen på tlf. 78 41 66 49 eller klinisk udviklingssygeplejerske Mette From på tlf. 78 41 66 54.
 
Din ansøgning
Din ansøgning skal indeholde autorisationsID, oplysninger om uddannelse og din hidtidige erfaring og ligges op elektronisk senest onsdag den 22. august 2018.
 
Ansættelsessamtaler finder sted mandag den 27. august 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg & Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Lene Bjerre
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14307
  • Quick-nr.
    355737
  • Indrykningsdato
    26-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg & Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Lene Bjerre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14307
  • Quick-nr.
    355737
  • Indrykningsdato
    26-07-2018
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Anæstesisygeplejerske til Dagkirurgien i Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Sygeplejerske

Opslået
14-04-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Akutafsnit Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg søger 2 sygeplejersker 

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske - Byg bro mellem erfaring og ny viden - i vores nye rammer, ortopædkirurgisk afsnit RH Viborg

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til Respirationscenter Vest, Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
10-06-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

En unik mulighed for dig som sygeplejerske til at blive en del af neurorehabiliteringen i Skive

Regionshospitalet Skive  |  Resenvej 25, 7800 Skive
Sygeplejerske

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
12-05-2025