Region Midtjylland

Neurologi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Lægesekretær til Neurologisk Klinik, Regionshospitalet Viborg

Et vikariat som lægesekretær ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi, Neurologisk Klinik, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. september 2018 eller snarest herefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Stillingen er en tidsbegrænset stilling i perioden 1. september 2018 til 31. august 2019.
Ansøgere med ønske om deltid er også velkomne til at søge stillingen.
 
I Neurologisk Klinik beskæftiger vi os med alle subspecialer inden for det neurologiske område. Du får her en unik mulighed for at tilegne dig kompetencer og en bred erfaring indenfor det neurologiske speciale. Opgaverne i sekretærgruppen spænder vidt, og ingen dage er ens i vores klinik.
 
Den ledige stilling omfatter følgende opgaver:
  • Skriveopgaver for vores klinikker i Neurologisk Klinik
  • Vagtfunktion i vores Akutklinik 3 dage hver anden uge til kl. 16.00
  • Registreringsopgaver
  • Telefonbetjening af patienter, interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Modtagelse og registrering af patienter i Neurologisk Klinik
  • Varetagelse af scanningsopgaver og post
  • Håndtering af forespørgsler på journalmateriale og statusattester
Vi har følgende krav til vores kommende kollega:
  • Du er uddannet lægesekretær
  • Du har erfaring med Midt EPJ
  • Du er fortrolig med booking via Midt EPJ
  • Du er mødestabil
Vi forventer desuden:
  • at du kan samarbejde på tværs af faggrupper
  • at du er serviceminded i din tilgang til patienter og samarbejdspartnere
  • at du har en positiv tilgang og sans for humor
  • at du er fleksibel både i forhold til arbejdstider og opgaver
  • at du kan indgå i vagtordning i vores Akutklinik
  • at du har interesse i korrekt registreringspraksis
  • at du kan trives i en travl og omskiftelig hverdag
Vi tilbyder:
  • en spændende stilling med mulighed for delt ansvarsområde i sub-speciale
  • en afdeling, hvor sekretærernes indsats er meget værdsat
  • tilknytning til et dynamisk og ansvarsbevidst team af sekretærkolleger
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • høj grad af indflydelse, planlægning og ansvar for egne opgaver
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige medarbejdere
  • mentorordning i forhold til oplæring og sparring til opgaveløsning
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her
 
Om afdelingen
Neurologisk afdeling er geografisk adskilt i 2 afdelinger med Neurologi, Regionshospitalet Viborg og Vestdansk Center for Rygmarvsskade, beliggende ved Søndersø i Viborg. Neurologi i Viborg har regionsfunktion indenfor de fleste neurologiske sygdomme. Afdelingen varetager undersøgelser, diagnostik, behandling, pleje, neurorehabilitering og opfølgende kontrol af patienter med neurologiske lidelser fra Hospitalsenhed Midt’s optageområde på ca. 250.000 indbyggere. 
 
Neurologisk afsnit har 16 senge, fordelt på 2 sengeafsnit, med 4 hovedfunktionssenge til patienter med følger efter akut apopleksi og som genoptrænes i et tæt samarbejde mellem afdelingen og kommunerne, idet der er etableret et tværfagligt udadgående apopleksiteam.

Desuden er der 12 alment neurologiske senge. Der er et stort ambulatorium med akutklinik, udredningsambulatorium og specialeklinikker. Afdelingen er udpeget til at være Center for klassisk neurologi med hovedvægt på de klassiske neurologiske sygdomme. 

Derudover findes i afdelingen et neurofysiologisk afsnit og neuropsykologisk funktion.
Vestdansk Center for Rygmarvsskade har højt specialiseret funktion i Vestdanmark med rehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Der er 35 senge, fordelt på 2 afsnit, og et ambulatorium. Genoptræningen varetages at et tværfagligt behandlerteam. 

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
 
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende sekretær Inge Sanggaard på tlf.: 2138 1349.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 23. august 2018.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 27. august 2018.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Inge Sanggaard
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    14350
  • Quick-nr.
    355968
  • Indrykningsdato
    03-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Inge Sanggaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    14350
  • Quick-nr.
    355968
  • Indrykningsdato
    03-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.