Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 10-16, 4000 Roskilde

Sygeplejerske til Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien Øst i Roskilde

 

Har du lyst til at arbejde med akut og intensiv psykiatri i et stærkt fagfællesskab?

Psykiatrisk akutmodtagelse (PAM) i Roskilde søger en sygeplejerske på 24-37 timer ugentlig med arbejde hver 2. weekend.

PAM består af 12 akutte modtagepladser, hvoraf de otte fungerer som åbne skadepladser og fire fungerer som en separat specialiseret højtskærmet enhed. Vi har årligt ca. 4000 personlige henvendelser fra såvel børn, unge, voksne og ældre og har derfor tæt kontakt til en bred vifte af interne og eksterne samarbejdspartnere.

PAM har en stor, erfaren og engageret personalegruppe. Vores fokus er, at enhver borger, skal mødes med omsorg, effektivitet og høj faglighed og endvidere arbejder vi pt. med at styrke inddragelsen af patienternes pårørende og netværk i øvrigt.

Vi modtager patienter ud fra triagemodellen, hvilket du som sygeplejerske uddannes i efter to års erfaring med det akut-psykiatriske speciale.

Lidt om din kommende arbejdsplads

PAM er en del af Psykiatrien Øst som derudover har tre sengeafsnit i Roskilde. Der findes Distriktspsykiatrien i Greve-Køge og Roskilde, to Psykiatriske Klinikker der behandler ikke-psykotiske tilstande, Regionsfunktioner for henholdsvis Angst og Personlighedsforstyrrelser samt for Skizofreni og andre psykoser og Dobbeltdiagnoser.

Vi er et Universitetssygehus - ikke langt fra København.

Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Debuterede psykoser (OPUS), ikke-psykotiske lidelser samt personligheds-forstyrrelser. Forskningen foregår i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed der også er beliggende i Roskilde.

Vi kan tilbyde

En udfordrende og varieret arbejdsdag og –uge med mulighed for at påvirke såvel egen funktion som den faglige udvikling i afsnittet i tæt samarbejde med afsnitsledelsen, praksisudvikler, souschef og dine øvrige kolleger.

Der er både fælles- og lokal introduktion til alle væsentlige områder. Løbende supervision og kurser i psykofysisk træning, hjertestopbehandling, brandøvelse og kurser i katastrofeberedskab. Fastansatte sygeplejersker med to års akut-erfaring forventes at tage triage-uddannelsen når den udbydes.

Vi prioriterer arbejdsmiljø, sikkerhed og tryghed i hverdagen.

Vi har fokus på det gode samarbejde på et højt fagligt niveau.

Vi implementerer aktuelt Sundhedsplatformen i Region Sjælland, hvilket har en væsentlig betydning for vores arbejdsgange og udvikling – for nuværende.

Det forventer vi af dig

  • Du skal være uddannet sygeplejerske og gerne erfaring fra hospitalspsykiatrien og/eller akutmodtagelse
  • Du skal være stabil, robust som person og have talent for respektfuld kommunikation – og så skal du kunne trives med at have mange bolde i luften
  • Du er fagligt velfunderet, du er tydelig, dit refleksionsniveau er højt, og du er ambitiøs med det du laver.
  • Kunne bevare overblikket i akutte situationer
  • Vil medvirke til udvikling af sygeplejen – aktuelt er vi i gang med at implementere deeskalering og safewards

Som medarbejder i PAM skal du kunne fungere såvel i den højtskærmede enhed som i modtagelsen. Der vil naturligvis være introduktion til begge dele. Og som medarbejder i PAM indgår du automatisk som en del af krise- og katastrofeberedskabet i Region Sjælland.

Mangler du oplysninger om stillingen

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen og måske et uforpligtende besøg i vores afsnit, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Ulla Falkner, 51 71 49 04.

Vi har brug for at kunne kontakte to referencer i det tilfælde, hvor vi påtænker ansættelse.

Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest ved alle nyansættelser. 

Samtaler 28.08.18

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Ulla Falkner
  • Adresse
    Smedegade 10-16, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    004120
  • Quick-nr.
    356053
  • Indrykningsdato
    07-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 10-16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ulla Falkner
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    004120
  • Quick-nr.
    356053
  • Indrykningsdato
    07-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.