Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup

Ergoterapeutvikar søges til Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup søger en ergoterapeut til et barselvikariat 32 timer ugentligt til besættelse fra d. 1. november 2018 eller snarest muligt. Vikariatet løber til 1. juni med mulighed for forlængelse. Ansættelsesstedet vil være på Glostrup matriklen, hvor man indgår i terapienheden og vil være tilknyttet 2 akut intensive afsnit.  
 
Vores center er fordelt på 5 matrikler og består af ca. 200 senge fordelt på 13 døgnafsnit. Der er knyttet 16 ambulatorier til centeret. Overordnede indsatsområder i centeret er recovery, brugerinddragelse og nedbringelse af tvang. Dertil har i foråret 2018 startet et projekt om medicinnedtrapning til patienter med skizofreni.  
 
Som ergoterapeut vil du blive en del af terapienheden som i øjeblikket består af:  
En ledende terapeut, en afdelingsergoterapeut og klinisk underviser i ergoterapi, 10 ergoterapeuter, en klinisk underviser i fysioterapi samt 6 fysioterapeuter. Dertil har centeret terapeuter ansat på vores rehabiliterings afsnit og i vores retspsykiatriske team. Ergoterapeuterne og fysioterapeuterne arbejder tæt sammen, dels ude i afsnittene, dels i vores tværgående behandlingstilbud.  
 
Vores ergoterapeutiske arbejdsområde omfatter udredning (COPM, AMPS, ASP og MOHOST), individuelle behandlinger, hjemmebesøg og ergoterapeutiske behandlingsgrupper f.eks. Sanseundervisning og Krea-gruppe. 
 
PC Glostrup er i gang med at indrette sanserum på begge matrikler og som ergoterapeut vil du få en central rolle i forhold til at implementere brugen af sanserummet. 
 
Vi modtager i øjeblikket ergoterapeutstuderende på 2., 4., og 5. semester fra ergoterapeutuddannelsen i København. 
 
Vi tilbyder en dynamisk og udfordrende dagligdag med gode muligheder for sparring og udvikling.  
 
Vi er en gruppe terapeuter med stort engagement og høj faglig bevidsthed. Vi arbejder hen imod at basere vores kliniske arbejde på validerede og evidensbaserede redskaber og metoder. Vores tilbud justeres løbende med henblik på at kunne tilbyde patienterne relevant undersøgelse og behandling af høj kvalitet.  
 
Der vil være 14 dages introduktion og man får tildelt en mentor ved ansættelsesstart. 
 
Vi forventer at du:  
  • Er fagligt velfunderet og har erfaring fra psykiatri. 
  • Gerne erfaring med at Adult Sensory Profile og sensorisk baserede interventioner. 
  • Gerne AMPS kalibreret. 
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt. 
  • Er indstillet på at arbejde med ergoterapeutstuderende. 
  • Er i stand til at arbejde fleksibelt i en omskiftelig hverdag med mange bolde i luften. 
  • Er i stand til at videreformidle ergoterapi til tværfaglige kollegaer. 
 
Løn i henhold til overenskomst mellem Danske regioner og Etf. samt principperne for lokal løndannelse. 
 
Yderligere oplysninger fås hos: 
Ledende terapeut Vibeke Tauber, telefon 24643910, mail: vibeke.tauber@regionh.dk eller 
Afdelingsergoterapeut Henriette Niemann, telefon 38645679, mail: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk 
 
Ansøgning: 
 
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 29-08-18 kl. 12.00.   
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 06-09-18 i uge 36  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Vibeke Tauber
  • Adresse
    Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    213318
  • Quick-nr.
    356062
  • Indrykningsdato
    07-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    29-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Vibeke Tauber
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    213318
  • Quick-nr.
    356062
  • Indrykningsdato
    07-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    29-08-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fagligt velfunderet ergoterapeut søges til barselsvikariat i Terapienheden på Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordsstjernevej 41, 2600 Glostrup
Ergoterapeut

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
04-05-2025