Region Midtjylland

Kirurgi, Sengeafsnit 1

Sundvej 30, 8700 Horsens

Klinisk vejleder til Kirurgisk sengeafsnit 1, Regionshospitalet Horsens

Har du lyst til at påvirke fremtidens sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter, er her en unik chance.
Vi har en stilling som Klinisk vejleder åben til besættelse fra 1. oktober 2018 eller efter aftale.
                                                                                         
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med ca. 8 vagter på 6 uger og weekendvagter hver 3. uge i gennemsnit (8 timers).
 
Lidt om os:
Kirurgisk sengeafsnit 1, er normeret til 22 senge, og har speciale i sygdomme i øvre del af mave-tarmkanalen. Derudover har vi speciale i herniekirurgi, og har regionsfunktion i giganthernier og parastomihernier. Vi modtager både akutte og elektive patienter. Ca. 75-80% af alle indlæggelser i afdelingen er akutte, hvorfor har vi et stort patient flow og en uforudsigelig hverdag.

Vi har desuden en del cancerpatienter, og patienter med åbne indlæggelser. Vi har patienter som er indlagt i afdelingen igennem en længere periode, men også patienter som er indlagt meget kort tid. Det giver således mulighed for at arbejde både med kort-tids sygepleje og med længere forløb.
Personalet i afdelingen er en blanding af både unge/nye og erfarne sygeplejersker.
 
Vi er uddannelsessted for både sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og medicinstuderende. Vi har en meget bred vifte af grundlæggende og specialiseret sygepleje, som giver både vores elever og studerende en rigtig god mulighed for at lære sygeplejefagets mange facetter.
Vi har ry for at skabe rigtig gode læringsmuligheder og for at være gode til at tage godt imod elever og studerende og inddrage i praksisfællesskabet
 
Du har/er:
  • Fagligt velfunderet. Gerne med erfaring indenfor specialet – men det er ikke et krav
  • Du har diplommodulet "Klinisk vejleder i sundhedsfaglige professioner" eller er villig til at tage det
  • Gode kommunikative evner, og har flair for undervisning og formidling
  • Struktureret og god til at holde overblik
  • Fleksibel og samarbejdsvillig
  • Kan skabe et udviklende og inspirerende undervisningsmiljø
  • Kan lide at have mange bolde i luften
  • Initiativrig og kan tage ansvar for egen læring
  • Lyst til at være en del af vores personalegruppe
  • Lyst til at medvirke til et godt arbejdsmiljø for både medarbejdere og studerende og elever
Vi tilbyder:
  • Et spændende job, med stor selvstændighed i planlægning af opgaver
  • Et struktureret introduktionsprogram ved vores introduktions- og oplæringsansvarlige sygeplejerske og kliniske vejleder i kirurgisk sengeafsnit 2
  • Mulighed for personlig udvikling, med kompetenceudvikling, sparring og netværk ift. funktionen som klinisk vejleder
  • Vi arbejder ud fra tildelt patientpleje, med stor mulighed for indflydelse på egen arbejdsdag.
  • Mulighed for at være med til at påvirke kulturen i en helt ny afdeling, når vi i januar 2019 skal flytte i nye flotte lokaler
  • En god blanding mellem grundlæggende og teknisk instrumentel sygepleje
  • Vekslende arbejdsopgaver i en til tider travl afdeling
  • Der arbejdes bevidst med evidensbaseret sygeplejepraksis og kvalitetsudvikling
  • En sengeafdeling integreret med egen klinik
  • En afdeling i konstant udvikling hvor vi arbejder med innovation.
  • Mulighed for at bruge ny-tænkning og selv tage aktiv del i innovationsarbejdet ud fra innovationsprocessen og fair proces
  • Vi har en åben og ærlig omgangstone og som oftest et muntert arbejdsklima
  • Vi har en dejlig personalegruppe og et godt socialt fællesskab
  • Mulighed for at indflydelse på egen vagtplan via ønskeplan/MinTid
Afdelingens fokus er rettet mod:
  • Gode patientforløb
  • Godt arbejdsmiljø
  • En ny og spændende fremtid, hvor vi i første kvartal 2019 skal flytte i nye bygninger, kun med enestuer.
  • Kvalitetsudvikling
  • Innovation
  • Evidensbaserede kliniske retningslinjer og evidensbaseret praksis
  • Struktureret organisering omkring dokumentation via Elektronisk Patient Journal
  • Optimering af plejen til observations patienter (komplekse og ustabile patienter).
  • Tæt kontakt til primærsektor 
Lyder dette interessant for dig, så send os en ansøgning – har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.
 
Kontaktoplysninger:
Yderligere oplysninger ved afdelingssygeplejerske Caroline Riis Mågård på telefon 7842 6274, Tillidsrepræsentant Gina Murberg  7842 6277, eller Klinisk Vejleder, Kirurgisk sengeafsnit 2, Pernille Munk Petersen 7842 6270.

Praktiske oplysninger:
Ansøgningen skal sendes elektronisk via nedenstående link. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest
Ansøgningsfrist: 28/8-18
Ansættelses samtale: Forventes afholdt d. 30/8-18

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Caroline Riis Mågård
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder, Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14401
  • Quick-nr.
    356166
  • Indrykningsdato
    09-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Caroline Riis Mågård
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder & Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14401
  • Quick-nr.
    356166
  • Indrykningsdato
    09-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.