Region Midtjylland

BUC Skolebørns Afsnit C

Skovagervej 2, 8240 Risskov

Distriktssygeplejerske til Skolebørnspsykiatri ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AUH Skejby

Erfaren distriktssygeplejerske søges til alment skolebørnspsykiatrisk afsnit med funktion i team 1, AUH Skejby
 
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse fra 1. oktober 2018 eller snarest derefter.
 
Det almene skolebørnsafsnit består af et ambulatorium og et døgnafsnit aktuelt beliggende i Risskov men med planlagt udflytning til Skejby i november 2018, samt et ambulatorium og et døgnafsnit i Viborg. Stillingen som distriktssygeplejerske er primært tilknyttet ambulatoriet i Risskov/Skejby.
 
Vi varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 7-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, psykose, angstlidelser og funktionelle lidelser. Børnenes familier indgår som en væsentlig del af forløbet og vi vægter samarbejdet med barnets forældre højt.
 
Vi varetager udredning og behandling på såvel hovedfunktionsniveau som regions- og højt specialiseret niveau.

Vi arbejder tværfagligt i teams bestående af læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Udredning foregår ved interviews, observation og lægelige og psykologiske undersøgelser. Behandlingen foregår ved vejledning, psykoedukation, psykoterapi og medikamentel behandling. Der er tæt samarbejde med patienternes private og offentlige netværk.
 
Som distriktssygeplejerske vil du være tilknyttet det ene af de ambulante teams og indgå i udredning og behandling i samarbejdet med de øvrige teammedlemmer. Du vil bl.a. foretage miljøobservationer på skoler, samtaler med børn og forældre, vejlede til forældre og netværk og undervise på psykoedukative forældrekurser. Derudover vil du skulle varetage medicinopstart og kontrol af børn i medikamentel behandling. Vi prioriterer monofaglig og tværfaglig sparring højt og du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige behandlere.
 
Vi søger en sygeplejerske, med erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, gerne fra såvel ambulatorium som sengeafsnit. Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt i en travl og varieret dagligdag, være er god til at holde mange bolde i luften og vægte samarbejdet med forældre og andre pårørende samt med barnets professionelle netværk højt. Vi forventer, at du desuden har lyst til og interesse i at være med til at drive og udvikle afsnittets undersøgelses- og behandlingstilbud ikke mindst i forbindelse med den forestående udflytning til Psykiatrien, AUH på Skejby Sygehus i efteråret 2018.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsledende overlæge Merete Juul Sørensen, meresoer@rm.dk tlf. 2162 1301 eller hos afdelingssygeplejerske Anne Nemec, anneneme@rm.dk tlf. 3035 1097.
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på www.buc.rm.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
 
Ansøgningsfrist: Søndag d. 26/8 2018
Ansættelsessamtaler: Tirsdag d. 28/8 2018 i tidsrummet 14 – 16.30
 
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
 
Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Center
BUC er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midt. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUC består af 7 kliniske afsnit fordelt i Risskov, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et sekretariat i Risskov. Den overvejende del af behandling sker ambulant. BUC dækker fire hovedområde er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Centeret modtager årligt 4944 eksterne henvisninger og der er kontakt med 7999 unikke cpr.nr.(2017) Centeret har et nettobudget på 278,1 mio. kr. og ca. 557 medarbejdere.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
  • Kontaktperson
    Merete Juul Sørensen / 2162 1301
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Stillingstyper
    Distriktssygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14444
  • Quick-nr.
    356306
  • Indrykningsdato
    15-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Kontaktperson
    Merete Juul Sørensen / 2162 1301
  • Stillingstyper
    Distriktssygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    14444
  • Quick-nr.
    356306
  • Indrykningsdato
    15-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.