Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Overlæge, Røntgenafdelingen, Vejle-Middelfart Sygehus

Speciallæge med interesse i muskuloskeletal radiologi søges til en stilling på røntgenafdelingen Vejle-Middelfart
 
Hvis du gerne vil arbejde på en afdeling  
  • Hvor patienten sættes først 
  • Hvor vi værdsætter og værner om det gode arbejdsmiljø 
  • Hvor vi gerne vil grine hver dag 
  • Hvor sparring med kollegaer er prioriteret 
  • Hvor du er med i et godt team af gode kolleger 
  • Hvor der er ryddede lister hver dag 
  • Hvor du kan være med til at definere dine interesse- og arbejdsområder 
Er røntgenafdelingen Vejle-Middelfart måske noget for dig.
 
Vi søger en radiolog til en speciallægestilling i radiologi (afdelings- eller overlæge).
 
På afdelingen prioriteres det højt, at der bedrives klinisk radiologi i tæt samarbejde med de henvisende afdelinger. Det er således en del af afdelingens DNA, at vi ”griber bolden” som aktiv samarbejdspartner med henvisende afdelinger. Vi beskriver ikke billeder – vi svarer på kliniske spørgsmål ud fra radiologiske metoder. Opgaveglidning med bl.a. brug af beskrivende radiografer og kiropraktorer er en hjørnesten i afdelingen. Opgaveglidning er fortsat en vigtig parameter for at løfte de stigende krav til radiologisk service.
 
Lidt om afdelingen
Afdelingen er en mellemstor røntgenafdeling fordelt på de to matrikler på Vejle Sygehus og Rygcenter Syddanmark i Middelfart. Der er et Mammografiafsnit på matriklen i Vejle med udredning af mammacancerpatienter og screeningsenhed.
 
Matriklen i Vejle har som en del af specialesygehuset i Vejle en stor onkoradiologisk produktion af fortrinsvis CT. I Vejle er der desuden afdelinger indenfor ortopædkirurgi, organkirurgi, medicin, ØNH- og øjenafdelinger. Der foregår et udstrakt samarbejde med de praktiserende læger i optageområdet for Vejle-Middelfart – bl.a. med brug af åbne ambulatorier indenfor muskuloskeletal røntgen, røntgen af thorax og UL af abdomen. Afsnittet i Middelfart samarbejder tæt med Rygcenter Syddanmark om udredning af rygpatienter i hele Region Syddanmark. 
 
Der er et godt samarbejde med de kliniske afdelinger både mht. at bedrive klinisk radiologi af høj kvalitet samt forskning. Hvis det har interesse, er der på ortopædkirurgisk afdeling et godt forskningsmiljø med flere grupper, hvor en radiolog kan deltage i verserende projekter. 
 
Afdelingen har en professor i gastrointestinal radiologi.
 
Afdelingens produktion (2017):  44.000 CT-scanninger, 25.000 MR-scanninger, 36.000 UL-scanninger, 28.000 Mammografier og mamma-UL. 
Procedurer:  17.000 mamma-screeninger, 64.000 skeletundersøgelser, 25.000 røntgen af thorax. 
 
Forventninger til en radiolog på afdelingen
Du er bredt interesseret i muskuloskeletal radiologi. Du er interesseret i alle billedmodaliteter indenfor det muskuloskeletale område (MR, CT, UL, intervention). Du har mod på at udvikle nye samarbejdsrelationer med de henvisende afdelinger og tage nye metoder i brug. Du forventes at kunne varetage supervisionsopgaver for bl.a. yngre læger, beskrivende radiografer og kiropraktorer. Bred interesse for anden radiologi er ingen hindring og ønsker for arbejdsområder udover ovennævnte søges imødekommet. 
 
Du bedes fremsende en motiveret ansøgning inkl. CV. Stillingen forventes besat snarest muligt.
 
Ønsker du yderligere information , er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Jakob Møller, tlf. 7940 5367, mail jakob.moeller@rsyd.dk eller overlæge Torben Sørensen, tlf. 7940 5340, mail torben.soerensen@rsyd.dk
 
Ansøgningsfrist er d. 17. september 2018. 
Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Berit Andersen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    204834
  • Quick-nr.
    356353
  • Indrykningsdato
    16-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Berit Andersen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    204834
  • Quick-nr.
    356353
  • Indrykningsdato
    16-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-09-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job