Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Afdelingslæge ved børneafdeling E, Herlev Hospital

To stillinger som afdelingslæge ved børneafdeling E, Herlev Hospital er ledig til besættelse pr. 1. november 2018 eller snarest derefter.  
Stillingerne er fuldtidsstillinger med hovedfunktion i den akutte og almene pædiatri med mulighed for ambulant funktion i et subspeciale indenfor interesseområde. Stillingerne vil hovedsageligt indebære funktion i Børnemodtagelsen, på det akutte sengeafsnit og i ambulatoriet indenfor afdelingens hovedfunktionsområder.  
 
Børnemodtagelsen er en af landets største med et højt patientflow. Der modtages akutte børn til indlæggelse, subakutte børn til vurdering og børn henvist fra 1813 telefonen til vurderingen i børnelægevagten ligesom der varetages en mindre ambulant virksomhed i forhold til kortvarig opfølgning af de akutte børn. 
 
Det akutte sengeafsnit råder over 32 sengepladser og der modtages indlagte børn indenfor alle afdelingens subspecialer fraset neonatologi. Sengeafsnittet er et stort afsnit med højt patientflow med en gennemsnitlig liggetid på godt 2 døgn.  
 
Ambulatoriefunktionen omfatter ambulant funktion efter personlig interesse indenfor nogle af afdelingens hovedfunktionsområder: Nefro/urologi, gastro/enterologi, infektionspædiatri, benign hæmatologi og reumatologi.  
 
Ansøger forventes at indgå i den faglige udvikling og organisatoriske planlægning i afdelingen i samarbejde med afdelingens øvrige læger. Der er således mulighed for at blive udfordret fagligt indenfor en lang række sygdomme i et tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige personale 
 
Stillingen er vagtbærende med funktion i bagvagtslaget. Dette omfatter bagvagt/tilkaldevagt fra egen bolig, flow-master funktion i børnemodtagelsen samt funktion i Børnelægevagten. 
 
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i pædiatri, der har en dokumenteret interesse og erfaring indenfor akut- og almen pædiatri.  
 
Om Børne- og Ungeafdeling E, Herlev Hospital 
Herlev Børne- og Ungeafdeling er en stor almen afdeling. Afdelingens optageområde dækker en population på 500.000 indbyggere med ca. 5000 fødsler årligt i Region Hovedstaden, hovedsagelig område Midt.  
Afdelingen har højt specialiseret funktion i pædiatrisk diabetes mellitus, pædiatrisk allergologi Tourettes syndrom, anoreksia nervosa og socialpædiatri. Lægefaglige fokusområder er derudover akut pædiatri, neuropædiatri, neonatologi, infektionssygdomme, nefro-urologi og gastroenterologi ligesom afdelingen har formaliseret samarbejde med afd. GR, RH med et specialiseret endokrinologisk ambulatorium.  
 
Afdelingen har en stor lægelig videreuddannelsesopgave i form af 25-30 uddannelsessøgende læger, og deltager i speciallægeuddannelsen i pædiatri og almen medicin, samt i uddannelsen af medicinstuderende, sygeplejestuderende, paramedicinere, ambulanceførere og jordemoderstuderende. Der er aktuelt etableret ekspertuddannelsesforløb indenfor fagområderne pædiatrisk allergologi, neuropædiatri, pædiatrisk endokrinologi, socialpædiatri, neonatologi og akut pædiatri. 
 
Der vil blive lagt vægt på, at ansøger har interesse for uddannelse og deltager i uddannelsen af afdelingens personale.  
Der er fokus på medicinsk kommunikation og etablering af et godt læringsmiljø i tværfagligt regi, herunder særlig interesse i tværfaglig medicinsk simulationstræning, som afholdes løbende indenfor neonatologi, akut pædiatri/genoplivning og andre relevante områder. 
 
Afdelingen har stor forskningsaktivitet hovedsagelig inden for diabetes, astma/allergologi og neuropædiatri, men også endokrinologi og neonatologi er repræsenteret. Dansk Børne Astma Center er en del af afdelingen ligesom der er et etableret forskningssamarbejde med Klinik for Allergi, Gentofte, hvor der ugentligt er pædiatrisk bemanding.  
Til afdelingen er knyttet et pædiatrisk professorat, et klinisk forskningslektorat og 6 kliniske lektorer.  
 
Afdelingen gør stor brug af IT og har implementeret den elektronisk patientjournal Sundhedsplatformen. I 2019 vil afdelingen flytte til nye fysiske rammer i Nyt Hospital Herlev i Kvinde-Barn Centret opført på den eksisterende matrikel. Afdelingen vil endvidere være del af det nye Steno Diabetes Center Copenhagen, som planlægges opført på Herlev matriklen. 
De kommende år vil afdelingen således fokusere meget på at forberede og implementere disse store tiltag mhp. vellykket overflytning til nye og bedre fysiske rammer. 
 
 
Formalia 
Ansøgningen forventes opbygget ud fra de syv lægeroller og bedes indsendt vedlagt CV og kopi af relevante videnskabelige arbejder.  
Ansættelse kræver en ren børneattest. Herlev Hospital er røgfrit område. 
 
Ansøgningen stiles til ledende overlæge Eva Mosfeldt Jeppesen via det elektroniske link.  
Ansøgningsfrist mandag d. 17/9-18  
Samtaler forventes afholdt torsdag d. 27/9-18  
 
Yderligere oplysninger kan rekvireres hos ledende overlæge Eva Mosfeldt Jeppesen, tlf. 38689972  
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Eva Mosfeldt Jeppesen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    213490
  • Quick-nr.
    356447
  • Indrykningsdato
    20-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Eva Mosfeldt Jeppesen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    213490
  • Quick-nr.
    356447
  • Indrykningsdato
    20-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    17-09-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job