Region Midtjylland

Intensiv

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Overlæge søges til Intensiv afdeling, Aarhus Universitetshospital

Ved Intensiv afdelingen, Aarhus Universitetshospital er en stilling som overlæge ledig til besættelse pr. 1. november 2018 eller snarest derefter.
 
I forbindelse med den igangværende samling af hospitalsmatriklerne på det nye universitetshospital i Skejby, er der en igangværende omstrukturering af de tidligere Operations- og Intensiv afdelinger. Den samlede afdeling opdeles i to selvstændige afdelinger hvor den ene varetager anæstesi/operativ assistance og steril central funktionen for hele hospitalet, under navnet  "Bedøvelse og operation" og hvor den anden samler den intensive terapi, benævnes "Intensiv".
 
Intensiv er delt i to store afsnit - Intensiv Øst og Intensiv Nord, som efter samlingen har henholdsvis 24 og 21 behandlingspladser.
 
Intensiv Øst vil primært yde intensiv terapi og pleje til patienter fra Hjertemedicinsk afdeling, Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling, Lungemedicinsk afdeling, Mave- tarmkirurgisk afdeling, Mave- tarm- levermedicinsk afdeling, Infektionsmedicinsk afdeling, Hæmatologisk afdeling, Nyremedicinsk afdeling, Urinvejskirurgisk afdeling, Kræftafdelingen, Børneafdelingen og Afdelingen for kvindesygdomme og fødsler.
 
Intensiv Nord vil primært yde intensiv terapi og pleje til patienter fra Akutafdelingen, Medicinsk endokrinologisk afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling, Neurokirurgisk afdeling, Neurologisk afdeling, Øre- næse- hals- afdelingen, Mund- kæbe- tandkirurgisk afdeling og afdelingen for ældresygdomme.
 
Begge afsnit yder intensiv terapi på højtspecialiseret niveau.
 
De to afsnit opstår som fusioner/fissioner af de nuværende intensiv afsnit fordelt på de tre hospitalsmatrikler der er under samling. ITA er netop udflyttet fra Nørrebrogade til "nordsporet" på AUH benævnes nu "Intensiv Nord 2". Ovita som er placeret på Tage Hansensgade, flytter ultimo september 2018, NIA placeret på Nørrebrogade, flytter i foråret 2019 og Voksen/børneintensiv som er placeret på det eksisterende Skejby, Palle Juul Jensens Boulevard, forbliver og bliver en del af Intensiv Øst.
 
Stillingen er tilknyttet hele Intensiv afdelingen, men vil primært være tilknyttet afsnittet i Nord, for at opruste dette kommende afsnits ledelsesfunktioner.
 
Der er til stillingen knyttet formaliseret vagtforpligtigelse i tilstedevær i et 9-10 skiftet rul. Der er 2-delt vagt alle ugens dage.

Funktionsbeskrivelsen kan ses her.
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her. Det er et krav, at du har minimum 5 års ansættelse som speciallæge, jf. retningslinjer fra Region Midtjylland, for at kunne komme i betragtning til ansættelse som overlæge.

Ansøger skal i sin ansøgning forholde sig til og i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer indenfor de syv kompetenceområder.

 
Yderligere oplysninger om stillingen vil kunne indhentes hos Ledende overlæge Hans Skriver Jørgensen på 2369 0053 eller på hasjoe@rm.dk.
 

Ansøgning sendes elektronisk. Stiles til ledende overlæge Hans Skriver Jørgensen, Intensiv, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99. 8200 Aarhus N
 
Ansøgningsfrist: den 28. september 2018.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Hans Skriver Jørgensen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    14551
  • Quick-nr.
    356744
  • Indrykningsdato
    29-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Hans Skriver Jørgensen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    14551
  • Quick-nr.
    356744
  • Indrykningsdato
    29-08-2018
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.