Region Midtjylland

Kræftafdelingen

Nørrebrogade 44, 8000 Århus C

Afdelingsbioanalytiker til Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Da vores afdelingsbioanalytiker gennem mange år har valgt at fratræde sin stilling søger Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital en afdelingsbioanalytiker til afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi (EKO) fra den 1. november 2018.

EKO
Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi (EKO) er en forskningsafdeling tilknyttet Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitet. EKO beskæftiger sig især med translationel kræftforskning knyttet til udvikling af bedre kræftbehandling. Afdelingens faste stab omfatter 10 bioanalytikere, sekretærer, dyrepassere, serviceassistenter, overlæger/professorer/lektorer, samt et stort antal tilknyttede videnskabelige medarbejdere (PhD-studerende mv.). Arbejdsområdet omfatter molekylærbiologiske, cellulære og dyreeksperimentelle studier, foruden organisering af kliniske studier og dertilhørende laboratorieanalyser og biobanker. EKO huser desuden sekretariat og databasefunktion for adskillige Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.
EKO er internationalt førende inden for sit kerneområde, som er eksperimentel klinisk strålebiologi, herunder prækliniske studier i forsøgsdyr (især gnavere), som omfatter såvel tumor som normal vævs biologi. EKO udgør i den forbindelse også den strålebiologiske aktivitet på Det Nationale Center for Partikelterapi. Indsigt og erfaring med hele dette strålebiologiske område er derfor en essentiel forudsætning for at kunne varetage stillingen, idet ansøgeren vil have det driftsmæssige ansvar for en væsentlig del heraf.
 
Fokus på ledelse
Afdelingsbioanalytikeren udgør sammen med den ansvarlige professor en funktionsledelse der i fællesskab varetager ledelsen af EKO, hvor nærledelse af personalet er i fokus. Afdelingsbioanalytikeren vil skulle indgå i et tæt samarbejde med afdelingens mange forskere og den ledende projektsygeplejerske. Du vil desuden indgå i en stor tværfaglig ledelsesgruppe på ca. 20 ledere i Kræftafdelingen. Det forventes, at du i din ledelse fungerer tæt på personale og klinik.

Vi har i Kræftafdelingen fokus på ledelse og prioriterer det højt. Vi er kendt for at forene faglig høj kvalitet og effektiv drift med forskning og udvikling på internationalt niveau. Vores vision er, at vi ”sammen med patienten giver den bedste kræftbehandling”.

Dygtige og engagerede medarbejdere
Miljøet omkring Kræftafdelingen er kendetegnet ved at være politisk eksponeret og bærer præg af forandring og store udviklingskrav. Dette stiller krav til god ledelse, men det skaber også et spændende ledelsesmiljø. Medarbejderne er fagligt meget bevidste og engagerede. De er gode til omstillinger og udfordringer, og de har forventninger om en ledelse, der kan skabe rammer for deres trivsel og faglige udvikling.

Vi søger en afdelingsbioanalytiker, som
  • har gode ledelseskompetencer opøvet formentlig gennem både erfaring og uddannelse (har du ikke en lederuddannelse på minimum diplomniveau, forventer vi, at du vil være indstillet på at påbegynde en sådan)
  • har lyst til og er dygtig til personaleledelse
  • har lyst til at lede i et miljø præget af forandring og mangeartede krav til dels produktivitet, dels faglig kvalitet og udvikling
  • har en synlig og anerkendende ledelsesstil
  • kan inspirere og udvikle både det enkelte personalemedlem og gruppen
  • trives med mangeartede kontaktflader til en række forskellige faggrupper
  • har kendskab til det strålebiologiske område
  • har erfaring med eksperimentel strålebehandling, dosimetriberegning og strålebeskyttelse i forbindelse med forskning
  • har erfaring med drift og kvalitetssikring af cellelaboratorium
  • kan være ansvarlig for drift og kvalitetssikring af eksperimentel dyrestald
  • har kendskab til lovgivning og ansøgning til dyreforsøg
  • har erfaring med kliniske protokoller og beregning af ressourcer i forhold til disse
  • har indsigt og erfaring med forskningsdatabaser og biobanker
  • har gode samarbejdsevner og gennemslagskraft
  • har indsigt og kan deltage i den daglige drift

Det er dine ledelsesmæssige færdigheder og lyst til at anvende dem i et felt præget af udvikling, tværfaglighed og politisk fokus, der sammen med dine faglige kompetencer er af afgørende betydning. Dine evner til at kommunikere og tage beslutninger og til at indgå i strategisk planlægning og ledelse vil derfor være vigtige.

Funktionsbeskrivelser
Afdelingsbioanalytiker
Driftsleder dyrestald

Kræftafdelingen
Kræftafdelingen er en stor afdeling med to sengeafsnit, fire klinikker med dagsbehandling og ambulatorium, tre stråleklinikker, to forskningsafsnit, flere forskningsgrupper og diverse udviklings- og specialenheder. Vi beskæftiger ca. 600 mennesker fordelt på ca. 20 forskellige faggrupper. Afdelingen har årligt 8.000 nyhenviste patienter, ca. 120.000 ambulante besøg og ca. 23.000 sengedage. Vi udfører årligt ca. 51.000 strålebehandlinger og giver ca. 32.000 medicinske kræftbehandlinger. 

AUH er i gang med at flytte sammen i nye fælles rammer i Skejby. Forskningen flytter i februar 2019 og resten af Kræftafdelingen flytter til marts 2019.
 
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest.
 
Læs mere om Kræftafdelingen her  – eller kontakt afdelingsledelsen ved oversygeplejerske Morten Keller på 7846 2558 eller ledende overlæge Anni Ravnsbæk Jensen på 7846 2556. For nærmere detaljer om EKO og det kliniske arbejde kontakt professor Jens Overgaard, 4027 2629.

Ansøgningen stiles til Afdelingsledelsen Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og sendes via nedenstående link. Samtaler finder sted den 25. september 2018.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Morten Keller
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    14614
  • Quick-nr.
    356962
  • Indrykningsdato
    04-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
  • Kontaktperson
    Morten Keller
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    14614
  • Quick-nr.
    356962
  • Indrykningsdato
    04-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    23-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.