Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C

Brænder du for helhedspleje? Er du sygeplejerske? Så er det dig vi søger!

Brænder du for helhedspleje?  Er du sygeplejerske? Så er det dig vi søger!  
Psykiatrisk afsnit P201 i Odense søger en sygeplejerske til et barselsvikariat fra d. 1.november 2018, eller efter aftale. Vikariatet løber til den 31. december 2019. 
 
Har du et ønske om at arbejde bredt med din sygepleje, og kunne du tænke dig et udfordrende job, hvor arbejdet med somatiske og psykiatriske problemstillinger går hånd i hånd, så har vi måske jobbet til dig. 
 
Psykiatrisk afsnit P201 er et akut og åbent modtageafsnit med plads til 16 patienter. Vores speciale er psykiske sygdomme hos ældre mennesker over 70 år. Vi søger en sygeplejerske der kan starte d. 1. november 2018, Eller efter aftale.  
Vikariatet er på 34 timer/uge i blandede vagter primært dag/nat, der kan også forekomme aftenvagter. Der arbejdes hver anden weekend. 
 
Jobbet: 
Du kommer til i tæt samarbejde med gode kolleger at udøve helhedspleje, medvirke til diagnostisk afklaring samt yde individuel sygepleje, og dette i alle dens aspekter. Vi arbejder målrettet med inddragelse af pårørende og tværsektorielt. Vores dagligdag er karakteriseret ved at være fagligt udfordrende, og der er ikke to dage, der er ens. Vores patienter kan have mange forskellige diagnoser, udover den psykiatriske problemstilling. Afsnittet har regionsfunktion ved komplicerede psykiatriske tilstande hos ældre, herunder kompliceret demens.  
I afsnittet har vi konference 2 x ugentligt, her deltager afsnittets læger, socialrådgiver, ergoterapeut, samt afsnittets plejepersonale. 
 
Hvem er du? 
Vi forestiller os, at du enten arbejder indenfor hjemmeplejen, på en somatisk afdeling og godt kunne tænke dig at udvide dine kvalifikationer, til også at omhandle psykiatrien. Eller du er nyuddannet sygeplejerske og synes at det er udfordrende og spændende, at arbejde med ældre og psykiatri. Du ønsker at arbejde med relationer kreativt og løsningsorienteret sammen med dine kolleger, og vil gerne bruge hele din person i sygeplejen, hvis det er det der skal til.  
 
Du finder dig godt til rette med natarbejde, da dette indgår i stillingen. 
 
Hvem er vi?  
Vi har en af psykiatrien bedste arbejdspladser. Vi har højt til loftet og der er plads til alle. Vi har øje for hinandens ressourcer, som bruges konstruktivt og målrettet i hverdagen. Vi udfolder os gerne på mange områder, når vi kan se, at det rykker og gør en forskel for vores patienter. Eksempelvis er musik og sang spontane værktøjer, der er en integreret del af vores sygepleje. Vi er en blandet flok SSA ère og sygeplejersker, der bruger vores forskelligheder konstruktivt.   
 
Introduktion til stillingen: 
Den første måned indgår du ikke i normeringen. Her arbejder du tæt sammen med din mentor, som ud fra vores introduktionsprogram vil oplære dig i specialet. 
 
Dine arbejdsforhold:   
Vikariatet består af blandede vagter i dag og nat på 34 timer/uge, med weekendvagt hver anden weekend.  
Det er vigtigt at du har gjort op med dig selv, om du trives med natarbejde, da dette er en del af stillingen. 
 
Kontakt os gerne: 
Er du interesseret i at høre nærmere, så kontakt gerne Afdelingssygeplejerske Sara Hillerup Lund på telefon Nr. 29 21 56 65. 
Eller afsnittets stedfortræder Tine-Sabine Birkholm på telefon Nr. 99 44 91 00 
 
Region Syddanmark anvender prøvetid på 3 måneder, såfremt man ikke i forvejen er ansat i regionen. 
 
Psykiatrisk Afdeling Odense er en røgfri arbejdsplads. 
 
Ansøgningsfrist er mandag den 24. september 2018 kl. 12.00 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 39, 2018 
 
Vi glæder os til at høre fra dig. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Pia Olsen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    205040
  • Quick-nr.
    357269
  • Indrykningsdato
    10-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Pia Olsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    205040
  • Quick-nr.
    357269
  • Indrykningsdato
    10-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    24-09-2018 (udløbet)
På baggrund af dette job