Jordemødre, Kvindesygdomme og Fødsler
Vil du være med til at forme fremtidens fødested og bidrage til nærværende svangreomsorg i verdensklasse?
Et antal barselsvikariater som jordemoder ved Kolding Sygehus er ledige til besættelse pr. 1.11.2018 eller snarest muligt. Vikariatet vil kunne tilrettelægges efter ansøgerens kvalifikationer og interesser, og kan således være både på fødeafsnit, svangreafsnit og i barselsopfølgningen.
Arbejdstiden er 30-37 timer/ugen, vagtformen er 8,25 eller 12,25 timers vagter døgnet rundt.
Vi ønsker at styrke fødselsbetjeningen og udvikle organisationen, så de fødende familier oplever høj grad af kendthed, tryghed og kontinuitet i deres samlede forløb.
Vi kan tilbyde
• En afdeling, der er optaget af at være patienternes fødested
• En livlig og dynamisk arbejdsplads med en god kollegial kultur
• En afdeling med højt fagligt fokus og dygtige og engagerede medarbejdere
• Et føde- og svangreafsnit, kun bemandet af jordemødre og med et godt samarbejde om løsning af både kliniske og praktiske opgaver
• Koordinerende jordemødre i alle vagter med gode muligheder for faglig sparring
• Gode muligheder for faglig udvikling i et aktivt miljø med fokus på kompetenceudvikling, innovation, forskning og løbende forbedringsarbejde
• Tæt tværfagligt samarbejde i afdelingen og med kommunerne omkring os
• En arbejdsplads hvor vi er interesseret i, at dit arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen
• Mulighed for at bidrage til uddannelse af dygtige studerende
Vi søger jordemødre der
• Er uddannet jordemoder med dansk autorisation
• Har fagligt engagement og begejstring for alle nuancer af fødselshjælpen
• Er fagligt dygtig og har bred erfaring
• Er STAN certificeret
• Kan arbejde selvstændigt i forhold til virksomhedsområdet og tør påtage sig det ansvar
• Er en god teamspiller, der kan bidrage positivt til arbejdsmiljøet og vores (lærings)kultur
• Er jordemoderfaglig visionær med stort fokus på patientinvolvering og det sammenhængende patientforløb
• Har gode pædagogiske, empatiske og kommunikative evner
• Er fleksibel og omstillingsparat – og god til samarbejde på alle niveauer
• Har erfaring med eller uddannelse indenfor IBCLC, akupunktur, rebozo, spinning babies eller lignende
Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
24. september 2018. Samtaler holdes 26. september 2018.
Har du spørgsmål
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsjordemoder:
Inge Berg, tlf: 7636 2476 / mail: inge.berg@rsyd.dk eller
Karina Lund, tlf: 7636 2478 / mail: karina.lund@rsyd.dk
Om Afdelingen
Du vil komme til at indgå i en afdeling med ca. 90 kompetente og engagerede jordemødre. Der er tradition for, at vi løfter i flok. Der er humor og arbejdsglæde i en travl hverdag og et tæt tværfagligt samarbejde.
Kvindesygdomme og fødsler på Kolding Sygehus er en af landets større specialafdelinger inden for kvindesygdomme, graviditet, fødsel og barselspleje. Afdelingen har 230 ansatte og ca. 3.300 fødsler årligt. Vi er en robust organisation, baseret på tillid, samhørighed og høj faglighed.
Afdelingens vision er at levere kvalitet i topklasse og være en rejse værd, både for patienter og personale. Derudover uddanner vi fremtidens sundhedspersonale og udøver forskning og udvikling indenfor det obstetriske og gynækologiske område.
Sygehus Lillebælt er en organisation, der arbejder med udgangspunkt i værdierne respekt, ordentlighed, samarbejde og excellence. Fælles for os alle er, at vi sætter patienten først, gerne går forrest og gør vores arbejde bedre i dag end i går.
Du kan læse om afdelingen på www.sygehuslillebaelt.dk/wm223118
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Mette Nissen - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2018 - Regionens jobnr.
205049 - Quick-nr.
357283 - Indrykningsdato
11-09-2018 -
Ansøgningsfrist
24-09-2018 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×