Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Italiensvej 1, 2300 København S

Afdelingslæge/overlæge til almen praksisklinik, medicinsk afdeling Amager, Amager og Hvidovre Hospital

Vi opretter en midlertidig almen praksisklinik under medicinsk afdeling på Amager, Amager og Hvidovre Hospital. Vi har brug for dig som har kendskab til og erfaring fra almen praksis. Vi tænker, at du er speciallæge i almen medicin og har lyst til at prøve noget nyt. Det kunne være, at du har opsagt din praksis, men stadig har lyst til at bruge din almen medicinske erfaring til glæde for patienterne.  
 
Vi kan tilbyde dig et interessant job, hvor du har mulighed for at dyrke det almen medicinske speciale, evt. kombineret med arbejde inden for den brede interne medicin/akutklinikken.  Vi er fleksible og indstillet på at indrette os efter, hvad der er muligt i forhold til delestillinger og deltidsansættelse, bl.a. er der mulighed for at kombinere med anden funktion i medicinsk afdeling, eksempelvis stuegang på lungemedicinsk/geriatrisk/kardiologisk afsnit eller i akutområdet.  
Vi indretter den almenmedicinske klinik med 3 behandlingsrum og der skal tilknyttes hjælpepersonale i form af sekretær og sygeplejerske.  Der indkøbes nyt anerkendt praksis IT-system. 
 
Medicinsk Afdeling, Amager:
Afdelingen har i de senere år gennemgået en omorganisering, så vi kan imødekomme fremtidens krav som en integreret del af Amager og Hvidovre hospital. Afdelingen varetager modtagelse af et bredt medicinsk patientklientel med hurtig udredning og behandling og har et befolkningsunderlag på over 180.000. 
Vi oplever i hverdagen, at stemningen og charmen ved et lokalt provinshospital i hjertet af København er bevaret. Afdelingen vægter et godt arbejdsmiljø højt, hvor ordentlighed er i fokus, samtidig med at vi alle passer godt på både patienterne og hinanden. 
Uddannelse af Yngre læger og studenter fra Københavns Universitet har i mange år været i fokus, og afdelingen har bl.a. modtaget undervisningsprisen flere gange. 
Afdelingen har repræsentation af de kardiologiske, endokrinologiske, lungemedicinske og geriatriske specialer samt en Akutklinik. Desuden et fællesambulatorium som blandt andet modtager subakutte patienter som alternativ til indlæggelse. 
Vi har stort fokus på alt lave gode, hurtige og smidige patientforløb med tværsektorielle overgange. 
 
Almen medicinsk klinik: 
Vi opretter en midlertidig almen medicinsk praksisklinik. Klinikken skal fungere i indtil 1 år. Der er som udgangspunkt ingen patienter tilknyttet, men der åbnes op for borgertilgang og der lukkes for tilgang efter de normale retningslinjer. Din hovedfunktion er enten udelukkende i den almen medicinske klinik eller kan kombineres med stuegang/akutfunktion alt efter dine kompetencer og ønsker. Klinikken skal fungere som en helt normal almen praksis med åbningstid fra kl. 8 til 16 og en enkelt dag med aftenkonsultation til kl. 18. Der er mulighed for høj indflydelse på egen arbejdsdag. Alt det administrative vil blive varetaget af medicinsk afdeling.  
 
Din profil
  • Speciallægeuddannelse i almen medicin, alternativt bred almen medicinsk erfaring  
  • Respekt for andre, fleksibilitet og rummelighed 
  • God kommunikation 
  • Professionalisme og engagement 
  • Vilje og evne til teamwork og tværfagligt samarbejde 
 
Vi tilbyder:  
  • Et dynamisk medicinsk nærhospital i hjertet af København 
  • En nyoprettet almen medicinsk praksisklinik med hjælpepersonale  
  • Mulighed for tæt sparring med læger på medicinsk afd./akutklinikken.  
  • Godt arbejdsmiljø med fokus på gode patientforløb 
  • Mulighed for fleksible ansættelsesforhold 
  • Alle kender alle og kort kommunikationsvej tværs igennem huset 
  • Nyindkøbt praksis IT-system 
  • Tæt på metro og gode parkeringsforhold. 
 
Yderligere oplysninger: 
Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2018 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår for afdelingslæge er i henhold til overenskomst indgået mellem Dansk Regioner og FAYL. For overlæges vedkommende gælder det overenskomst mellem Danske Regioner og FAS. 
Besættelse af stillingen som afdelingslæge eller overlæge vil bero på en konkret vurdering af ansøgers kompetencer, men 5 år som speciallæge i almen medicin accepteres almindeligvis som kvalificerende til overlæge.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge i akutklinikken, Jens Rasmussen, tlf. 26198801. 
 
Ansøgningen, som udformes med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens beskrivelse af læges syv roller samt CV og relevante bilag stiles til specialeansvarlig overlæge Jens Rasmussen, Medicinsk Afdeling Amager, Amager og Hvidovre Hospital og sendes elektronisk via nedenstående link.  
 
Ansøgningsfrist er d. 21.09.18,  samtaler afholdes løbende. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Hovedstaden & Amager Hospital
  • Kontaktperson
    Jens Henning Rasmussen
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København S
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Lægelig konsulent, Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213921
  • Quick-nr.
    357287
  • Indrykningsdato
    11-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Hovedstaden & Amager Hospital
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Jens Henning Rasmussen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Lægelig konsulent & Overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2018
  • Regionens jobnr.
    213921
  • Quick-nr.
    357287
  • Indrykningsdato
    11-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.