Region Nordjylland

Klinikledelse inkl. stab

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Social og Sundhedsassistent til BU1

 
Social- og Sundhedsassistent til Børne- og Ungdomspsykiatrien, Dag- og Sengeafsnit BU1, Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd
 
 
BU1 søger pr. 1. november 2018 en social- og Sundhedsassistent med viden eller erfaring indenfor psykiatri, der har lyst til at arbejde med børn og unge. Stillingen er fast, på fuld tid og med blandede vagter og hver anden weekend på Dag- og Sengeafsnit BU1. Såfremt ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
 
Klinik Psykiatri Syd, Børne- og Ungdomspsykiatrien er i en spændende faglig og organisatorisk udviklingsperiode, hvor vores fokus er på faglighed, det gode patientforløb, øget patientinddragelse og et tæt samarbejde med primærsektoren. Vores mål er at udvikle en børne- og ungdomspsykiatri, hvor medarbejderne trives, og hvor vi i fællesskab udvikler nye veje til at håndtere de udfordringer, vi står overfor. Hvis du brænder for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale og er entusiastisk omkring det, håber vi, du har lyst til at blive en del af et velfungerende team med et godt arbejdsmiljø.
 
Klinik Psykiatri Syd, Børne- og Ungdomspsykiatrien
Klinik Psykiatri Syd, Børne- og Ungdomspsykiatrien har et dag/døgn- afsnit og 4 ambulatorier, der hver dækker et diagnostisk felt og alle aldre op til det fyldte 18. år. Dog dækker Enhed for Spiseforstyrrelser alle aldre, dvs. også voksne. De 4 ambulatorier er Ambulatorium for Angst og Depression, Enhed for Spiseforstyrrelser, Ambulatorium for Autisme og Psykose samt Ambulatorium for ADHD. Hvert ambulatorium har en ambulatorieleder. Der er et selvstændigt børne- og ungdomspsykiatrisk team, som visiterer patienterne, der henvises.

Afsnitsprofil BU1:
Dag- og Sengeafsnit BU1 er normeret til 11 sengepladser til børn i alderen 0-17 år. Gennemsnitsalderen er ca. 14-16 år. Vi har plads til 4 patienter med spiseforstyrrelser og 7 patienter med andre diagnoser, som skizofreni, angst, depression, selvmordstanker, m.v. Som noget nyt modtager vi nu også akutte patienter i afsnittet.
Vi lægger meget stor vægt på kvalitet og inddrager både patient og forældre i alt vores arbejde. Vi har flere tiltag i gang: guidet egenbeslutning, safeward, dokumentation og ensartethed i udførelse af opgaver. Vi arbejder med ITOP værdierne i hverdagen. Vi har tværfagligt samarbejde med læger og psykologer, lærere og fysioterapeuter. Der er tilknyttet et team af læger, psykologer, socialrådgiver og sekretær, som sammen med plejepersonalet varetager behandlingen og plejen. Vi har desuden samarbejde med Enhed for Spiseforstyrrelser.

Som klinik tilbyder vi dig:
  • En udviklingsorienteret og dynamisk klinik, der giver dig mulighed for og støtte til faglig og personlig udvikling
  • En klinik, der vægter kvalitet i såvel behandlingsarbejdet, som i samarbejdet internt og eksternt
  • Gode kolleger og et godt arbejdsklima
  • En række spændende udfordringer, og et inspirerende miljø at løse dem i
 
Du vil naturligvis få en grundig introduktion og oplæring i afsnittet, med god mulighed for faglig vejledning, kompetenceudvikling samt supervision.
 
Vi forventer at du:
  • Har forståelse, indsigt og interesse for behandlings / sygehus psykiatri og særligt de komplicerede patientforløb med bl.a. skærmning.
  • Har erfaring med vores målgruppe og faglig viden indenfor psykose området.
  • Har erfaring med uddannelses og læringsmiljøer, herunder varetagelse af sosu assistentelever.
  • Kan arbejde med de psykodynamiske og miljøterapeutiske principper.
  • Medvirker til at kvalitetssikre sygeplejen.
  • Er iderig, dynamisk og omstillingsparat.
  • Kan håndtere en travl hverdag med et højt flow af patienter.
  • Har erfaring med anvendelse af Clinical.
  • Deltager aktivt og prioritere et fagligt udviklende læringsmiljø samt kan reflektere over egen og kollegaers handlinger i praksis.
  • Har sans for prioritering, struktur og koordinering.
  • Har en positiv tilgang til forandringer og bidrager hertil.
  • Kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø.
  • Du kan bevare overblikket i akutte og fagligt krævende situationer.
 Klinikken generelt:
Arbejdet i klinikken bygger på psykiatriens overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP), og vi tilstræber hele tiden at styrke fagligheden og det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt.

Et meget vigtigt punkt er at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer, hvilket har stort ledelsesmæssigt fokus.

Klinikken arbejder omkring ”Patientens team”, hvor vi med en direkte fokuseret strategi involverer patienten yderligere i sin behandling.
 
Praktiske oplysninger:
Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
 
I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffeattest, og børneattest, hvor medarbejderen har kontakt med børn og unge under 15 år.
 
Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Afsnitsledende sygeplejerske Sara Mango Bech, tlf. 9764 3306 eller på www. psykiatri.rn.dk.
 
 
Hvis dette har din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Samtaler forventes afholdt den 26. oktober 2018
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    4980
  • Quick-nr.
    357409
  • Indrykningsdato
    13-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Susanne Matthiasen Larsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2018
  • Regionens jobnr.
    4980
  • Quick-nr.
    357409
  • Indrykningsdato
    13-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    04-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.