Region Nordjylland

Enhed for Depression

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Ambulant sygeplejerske til Enhed for Depression (Genopslag)

Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, Enhed for Depression udvider sine ressourcer og søger ambulant sygeplejerske med kompetencer indenfor psykiatri.

Enhed for depression - Affektivt område
Enhed for Depression modtager patienter fra Aalborg Kommune, Rebild Kommune, Mariagerfjord Kommune og Vesthimmerland Kommune til ambulante forløb med udredning og behandling, samt specialiserede forløb for patienter, der har komplicerede symptomer – fx hvis de lider af flere sygdomme. Vores primære målgruppe er patienter med affektive sygdomme. Vi arbejder således med at undersøge og udrede voksne patienter, der er henvist til os med formodning om, at de har en depression. Henvisninger til forløb i Enhed for Depression kommer typisk fra patientens egen læge, en praktiserende psykiater eller fra en behandler i et andet ambulant tilbud i Psykiatrien. Henvisning kan også ske i forbindelse med afslutning af indlæggelse på et psykiatrisk sengeafsnit.

Der er ca. 400 patienter i forløb. Patientforløbene tilrettelægges i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens pakkeforløb på det psykiatriske område.
 
Personalet i området består af overlæger, læger i hoveduddannelse, psykologer, psykologer i specialpsykologuddannelse, ambulantsygeplejersker og lægesekretærer, og ansvaret for den daglige drift ligger hos en ambulatorieleder. Fælles for de ambulante tilbud er, at de arbejder tværfagligt og ofte i et samarbejde med pårørende og i et tværsektorielt samarbejde med patienternes professionelle netværk. Som sygeplejerske vil du primært skulle planlægge, koordinere og udføre det ambulante behandlingsforløb i samarbejde med de øvrige faggrupper i teamet.

Det faglige miljø:
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt i afdelingen. Patientforløbene er tilrettelagt efter forløbspakker, og der arbejdes med evidensbaserede metoder i behandlingen såvel i det individuelle behandlingstilbud som i gruppebehandling. Der arbejdes tværfagligt i specialiserede teams.
 
Vi udvider ressourcerne i enheden og søger dygtig og engageret sygeplejerske, der:
  • Har kompetencer inden for det affektive område
  • Har lyst til diagnosespecialisering inden for psykiatrisk sygepleje
  • Er villig til at indgå i og støtte op omkring forsknings- og udviklingsprojekter
  • Har særlige kompetencer indenfor psykoedukation
  • Har relevant efteruddannelse (gerne specialuddannelse for psykiatriske sygeplejersker)  
     
Arbejdsopgaver:
  • Planlægning af behandlingsforløb
  • 1. samtale med patienter efter indlæggelse
  • Medvirke til udarbejdelse af tværfaglige behandlingsplaner
  • Interview i forbindelse med genindskrivning af patienter
  • Ambulant behandling i grupper (psykoedukation) samt individuelt planlagte behandlingsforløb

 Vi tilbyder:
  • Mulighed for at udøve og udvikle dine kompetencer indenfor udredning og behandling af patienter med affektive sygdomme
  • Arbejde på hverdage, fortrinsvis i dagtimerne
  • Et inspirerende arbejdsmiljø
  • Supervision samt faglig sparring både mono- og tværfagligt
  • Målrettet, faglig udvikling på organisatorisk og individuelt niveau

Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.
 
Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Områderne Akut Psykiatri, Enhed for Bipolar Lidelse, Enhed for Depression, Ambulatorium for Angst og Tvang, Ambulatorium for Personlighedspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrien og Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg sammen med Klinikledelsen og mange af klinikkens funktioner. Psykose-sygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Øst, og en af klinikkens funktioner er i Brønderslev.
 
Praktiske oplysninger:
  • Ansøgningsfrist: 21. oktober 2018
  • Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2018 eller snarest derefter
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 30. oktober 2018

Fast stilling på fuld tid.

Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der er knyttet et funktionstillæg til stillingen som ambulant sygeplejerske på kr. 25.300,- årligt.
 
Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
 
Der indhentes straffeattest i henhold til Region Nordjyllands politik.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved kontakt til sekretær Gitte Pedersen, tlf. 9764 3602 eller e-mail: gitped@rn.dk
 
Har ovenstående vakt din interesse ser vi frem til at modtage din ansøgning. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Ambulatorieleder Anelia Larsen, E-mail: anpl@rn.dk eller telefon: 97643596.
 
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.
 
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Anelia Larsen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    4984
  • Quick-nr.
    357446
  • Indrykningsdato
    14-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2018 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Anelia Larsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2018
  • Regionens jobnr.
    4984
  • Quick-nr.
    357446
  • Indrykningsdato
    14-09-2018
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2018 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.